Ca. 4.500 aarhusianere har tyvstartet folkeafstemning
4.542 havde fredag brevstemt til folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet.
Aarhusianerne ser ikke ud til at være lige så ivrige efter at brevstemme om EU-retsforbeholdet, som de var i fjor, da der var folkeafstemning om den fælles patentdomstol.
Fredag, fem dage før sidste chance for at brevstemme på tirsdag, havde 4.542 aarhusianere benyttet sig af muligheden. På det tilsvarende tidspunkt op til folkeafstemningen i maj 2014 var der afgivet 4.701 brevstemmer i Aarhus.
Det oplyser Lene Hartig Danielsen, chef for Aarhus Kommunes borgerservice, som står for afviklingen af folkeafstemningen. Hvorfor er der så færre brevstemmer, 159, end i fjor?
»Det betyder noget, at det er en enkeltstående folkeafstemning, hvor man stemmer. Hvis man skal stemme til flere valg, er der en større interesse for afstemningen,« lyder buddet fra Lene Hartig Danielsen, der således henviser til, at folkeafstemningen om den fælles patentdomstol i 2014 blev lagt samme dag som valget til Europa-Parlamentet.
Lene Hartig Danielsen er spændt på, hvad stemmeprocenten viser sig at være, når de aarhusianske stemmer efter torsdagens folkeafstemning er talt op.
I fjor stemte 58,51 pct.
Ved afstemningen i fjor lå stemmeprocenten på 58,51. Og da der skulle stemmes om en ændring af tronfølgeloven den 7. juni 2009, samme dag som der var Europa-Parlamentsvalg, satte 63,95 pct. af de stemmeberettigede aarhusianere et kryds.
»Jeg tror, at den samlede stemmeprocent kommer til at ligge på niveau med de to tidligere folkeafstemninger – lige omkring de 60 pct. plus/minus. Det tror jeg ud fra erfaringerne fra den seneste folkeafstemning og antallet af afgivne brevstemmer,« siger borgerservicechefen, der opfordrer alle med valgret til at stemme.
Hun konstaterer, at der ikke har været en ”ren” folkeafstemning siden 2000, da der skulle stemmes om Danmarks deltagelse i euroen. Det spørgsmål fik tilsyneladende vælgerne op af sofaerne. Dengang var stemmeprocenten 87,91.
Torsdagens afstemning om retsforbeholdet handler bl. a. om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde.