Flygtningeboliger giver merudgifter for millioner
I 2015 og 2016 koster det Aarhus Kommune ca. to mio. kr. mere end budgetteret at indkvartere flygtninge midlertidigt. Den såkaldte integrationsydelse betyder, at det tager længere tid at finde permanente boliger, oplyser kommunen.
Det er blevet sværere for Aarhus Kommune at finde permanente boliger til flygtninge, efter den lavere integrationsydelse har erstattet kontanthjælpen. Som konsekvens bliver flygtninge indkvarteret midlertidigt i længere tid end tidligere. Og den boform koster kommunen dyrt.
Det fremgår i et notat udarbejdet af Aarhus Kommune. Her står, at merudgifterne til den midlertidige indkvartering løb op i ca. 500.000 kr. i 2014, mens de samlede udgifter i 2015 og 2016 ventes at stige fra to til fire mio. kr. hvert år.
Højere tilstrømning
»Ekstraudgiften er også forbundet med, at tilstrømningen af flygtninge til Aarhus har været og bliver noget højere end førhen. Men i en permanent bolig skal flygtningene selv betale hele huslejen. Så den løsning er alt andet lige billigere for kommunen,« oplyser Sociale Forhold og Beskæftigelse i en mail.
Aarhus Kommune må maksimalt opkræve 2.122-4.592 kr. om måneden for midlertidig indkvartering alt efter familietype. Kommunens ekstraregning dækker således over udgifter til midlertidige boliger fratrukket flygtningenes egen huslejebetaling samt istandsættelse af midlertidige bofællesskaber og udgifter til flere indkvarteringer af flygtninge på hotellet City Sleep-In på Havnegade.
Et presset boligmarked
Kommunens merudgifter til midlertidig indkvartering får social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) til at beskylde regeringen for at tørre regningen for flygtninge af på kommunen, som »i forvejen er pressede på integrationsarbejdet«.
»I forhold til efterspørgslen på boliger kan vi aktuelt godt følge med. Men vi er pressede, og det er en reel bekymring, om vi kan blive ved med at følge med. Og integrationsydelsen har betydet, at færre kommer direkte i en permanent bolig. Det er et tilbageskridt for integrationen. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi meget snart stå med et kæmpe problem, og det bliver regeringen nødt til at forholde sig til,« siger han.
For at give landets kommuner større handlemuligheder har regeringen bl.a. ophævet den tidligere grænse på maksimalt seks måneders midlertidig indkvartering af flygtninge.
Ifølge Kirsten Lund Frandsen, kontorchef i By og Bolig, som står for at finde boliger til flygtninge, er de eneste reelle krav til den midlertidige boliger, at de skal være godkendt til beboelse, og være godkendt af brandmyndighederne.