»Mine sproglige fejl gør mig usikker«

Rundt om tre store borde sidder 11 elever tyst i et aflangt og kridhvidt klasselokale. Nogle har omsluttet hovedet med hænderne og blikket fæstnet på et stykke papir på bordet, andre sidder tilbagelænet på en kontorstol med et notesblokprogram på en ipad.

»Du skal huske, når der skal r til sidst i ordet«.

Lærer Lone Withen Petersen har kort forinden læst en kort tekst højt og går nu rundt mellem bordene og hjælper enkeltvis eleverne med at finde fejlene i deres genskrivning af teksten.

»Det er godt, at du husker, hvad vi talte om om verbet.«

Saeid Leutschuk sidder med en slidt persisk-dansk ordbog med adskillige grønne post-it-sedler stikkende ud mellem siderne og gengiver teksten så præcist som muligt.

»Jeg kan sms’e og skrive korte beskeder. Men jeg har problemer med grammatikken og laver mange stavefejl. Det er svært at formulere, hvad jeg mener,« forklarer han.

Lone Withen Petersen er lærer på skolen Sosu Aarhus. Hver tirsdag siden midten af oktober har hun stået for at undervise den særlige gruppe elever i dansk en hel dag. De fleste elever er over 40 år og har taget deres uddannelser på sosu-skolen for mange år siden. Fælles for dem alle er, at de er ansat i Sundhed og Omsorg. Afdelingen har tilbudt sine medarbejdere koncentreret danskundervisning en hel dag om ugen i otte uger for at opkvalificere de ansattes sproglige og skriftlige evner.

Hvornår er man gammel?

Potentielt 5.000 fastansatte medarbejdere har dermed fået adgang til at blive testet i dansk og efterfølgende få undervisning i skriftlig dansk, undervisning for ordblinde eller i dansk som andet sprog på skolen. Undervisningstilbudet er målrettet sosu-hjælpere, sygeplejersker, pedeller og andre servicemedarbejdere. Men ifølge et notat fra Sundhed og Omsorg er deltagerne på kurserne primært sosu-hjælpere med anden etnisk baggrund end dansk.

I klassen lægger Lone Withen Petersen op til en diskussion om, hvornår man er gammel. Det får flere elever på banen med baggrund i deres erfaringer fra arbejdet.

»Det er man, når man føler sig gammel,« lyder det fra Wanthung Senpur, der siden 2009 har arbejdet på Lokalcenter Marselis.

Fra den anden side af klasselokalet kommer buddet:

»Det er, når man ikke længere kan klare de daglige opgaver i hjemmet.«

Lone Withen Petersen fortæller, at danskundervisningen er målrettet faggrupperne i Sundhed og Omsorg. De fleste elever giver udtryk for, at den største udfordring på arbejdet er det stadig stigende krav til skriftlig dokumentation.

»Mange har svært ved at skrive journaler kort og præcist, så alle ved, hvad man mener. Derfor tager undervisningen udgangspunkt i elevernes dagligdag. Jeg laver f.eks. skriftlige øvelser, hvor de skal skrive en besked til pårørende, eller vi diskuterer emner om ældre, som kan forekomme i elevernes arbejdsdag,« siger Lone Withen Petersen.

Antonietta Sepe arbejder i Lokalcenter Marselis. Hun forstår dansk og har et godt sprog, men det kniber med at udtrykke sig på skrift, når hun bl.a. samarbejder med pårørende, terapeuter eller sygeplejersker.

Otte uger er ikke nok

»Jeg skal måske skrive i en journal, at en borger er faldet og har fået sår på benene. Jeg godt kan se, når jeg formulerer det forkert, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal rette det. Mine sproglige fejl gør mig usikker, fordi jeg ikke ved, om jeg bliver forstået rigtig,« siger Antonietta Sepe.

217 medarbejdere i Sundhed og Omsorg har indtil videre været igennem en dansktest og efterfølgende takket ja til et danskkursus. Tilbudet løber indtil videre til udgangen af 2016. Derefter skal et nyt adgangskrav på karakteren 02 i dansk og matematik til en uddannelse på Sosu Aarhus være løftestangen for medarbejdernes sprogkundskaber.

Flere elever i klassen kunne godt have tænkt sig, at danskundervisningen havde fyldt mere under social- og sundhedsuddannelsen. Et par stykker vurderer, at de efter blot tredje undervisningsdag på danskkurset er blevet bedre til at formulere sig skriftligt og mundtligt.

»Men otte ugers danskkursus er ikke nok. Der er et nyt kursus til januar, og det vil jeg meget gerne på,« siger Antonietta Sepe.

Hvorfor har du tilmeldt dig danskkurset?

»Jeg er okay til at tale dansk, men jeg har svært ved at skrive beskeder og journaler. Der skal jeg forbedre mig. Derudover vil jeg gerne være endnu bedre til at tale dansk med de ældre.

Fik du tilstrækkelig danskundervisning under din uddannelse?

»Jeg ville gerne have haft mere danskundervisning på skolen. Jeg kunne lige klare mig, da jeg blev færdiguddannet i 2009, men i dag skal vi skrive meget mere end før. Det kan være meget svært.

Hvorfor har du tilmeldt dig danskkurset?

»Jeg er god til det sproglige, men ikke det skriftlige. Samarbejdet med f.eks. sygeplejersker og terapeuter foregår ofte på skrift, og jeg bliver utryg, når jeg ikke ved, om folk har forstået mig rigtigt.

Fik du tilstrækkelig danskundervisning under din uddannelse?

»Jeg kunne i al fald godt have tænkt mig mere danskundervisning på social- og sundhedsskolen.

Hvorfor har du tilmeldt dig danskkurset?

»Jeg vil meget gerne blive bedre til grammatik og lave færre stavefejl. Jeg kan sms’e og skrive korte beskeder, men jeg får altid hjælp af en kollega, når jeg f.eks. skal lave en madplan.

Hvad skal du bruge danskkurset til?

»I køkkenet skriver vi ikke så meget, men jeg vil gerne uddanne mig til ernæringsassistent, og så skal jeg blive bedre til at skrive.