Aarhus skal vokse, men ikke i omfang

Når Aarhus i de kommende år vokser og vokser og efter planen forvandler sig til en storby med 450.000 beboere og 250.000 arbejdspladser, vil det knap kunne ses på byens areal.

De tusindvis af nye boliger og kvadratmeter til erhverv skal nemlig hovedsageligt bygges i de eksisterende byområder, fremgår det af teknikrådmand Kristian Würtz (S) og borgmester Jacob Bundsgaards (S) oplæg til den kommende kommuneplan. Det er et nybrud i forhold til tidligere kommuneplaner, som udstikker områder til boliger og erhverv, fx nye byer ved Lisbjerg og Elev.

»For første gang er der ikke lagt op til, at der skal tages nye arealer ind. Vi vil gerne have mere storby,« siger Kristian Würtz.

Således skal der ske en fortætning og omdannelse af den eksisterende by inden for ringvejen – f.eks. gamle erhvervsarealer som langs Søren Frichs Vej, hvor der vil blive opført et nyt brokvarter.

Strategien er i tråd med analysen ”Rapport om efterspørgsel efter boformer og disponering af arealer til boformer”, som Fremforsk har lavet for Aarhus Kommune. Den anbefalede bl.a. kommunen, at der i midtbyen skal satses på nye højhuse, at byforny den gamle boligmasse for at skabe flere to-tre-værelses lejligheder, at etablere flere større lejligheder til børnefamilier og de over 60-årige samt flere midlertidige boliger til de unge

Peter Hegner Bonfils (EL) mener, at det er en god idé at fortætte Aarhus inden for ringvejen, men advarer dog:

»Når vi bygger tættere, er det nødvendigt at stille højere krav til kommunens planlægning, fordi mere kan gå galt. Vi har allerede set, at man nogle steder i midtbyen er kommet til at overfortætte, og det giver et for stort kvalitetstab.«

Også i forstæderne og de fritliggende bysamfund som Malling, Beder og Løgten er der lagt op til en fortætning ved center- og stationsområderne. I samarbejde med lokalområdet skal mulighederne for at lade nedslidte parcelhuse erstatte med tættere boligformer undersøges, f.eks. kan højhuse komme i spil. Oplægget nævner ombygningen af kornsiloen i Løgten som et godt eksempel på, at højhuse kan bidrage positivt til et bysamfund.

Letbanen som rygrad

Den kommende letbane kommer til at udgøre rygraden for, hvor boligområder skal udvikles, forventer rådmanden.

»Der ligger ringe udnyttede arealer mange steder langs vores nye letbane, og der skal vi se, hvad vi i samspil med markedet kan gøre for at tiltrække flere beboere. Det bliver nemmere for den lokale brugs at overleve, og frisøren kan betale sin husleje, hvis der skabes nye boliger omkring en station,« siger rådmanden, som vurderer, at de planlagte byer i Lisbjerg og Nye på letbanens etape 1 nok skal skyde op, selv om de har ladet vente på sig.

Med en forventet befolkningstilvækst på ca. 4.000 nye borgere om året er der behov for en effektiv transport. Adspurgt, om byrådets netop udpegede investeringer i infrastruktur er ambitiøse nok til at følge med befolkningsboomet, konstaterer Kristian Würtz, at letbanens etape 1 og 2, som byrådet har afsat penge til, er vigtige. Men han håber, at der bliver afsat flere penge til infrastruktur i hans tid som rådmand.

Bedre bykvalitet

Ifølge kommuneplanchef, Niels-Peter Mohr har der tidligere været fokus på kvaliteten i selve bebyggelserne, mens der i den nye plan bliver lagt mere vægt på, at projekterne skal tilføre byen mere kvalitet. Dette fokus fremhæver Kristian Würtz, når han skal forklare, hvorfor han udråber strategiforslaget som det mest ambitiøse i årtier:

»Det er vigtigt, at der bliver bygget et flot hus, men det er måske endnu vigtigere, at det bidrager til at lave en god by.«

Et andet ambitiøst aspekt er, at Aarhus i højere grad skal se ud over kommunegrænsen og samarbejde med nabokommunerne. Rådmanden er ikke bekymret for, at de snupper potentielle skatteborgere fra Aarhus, da flere og flere bosætter sig i Aarhus for at pendle til arbejde i andre kommuner end omvendt.

Sammenhængen mellem by- og oplandsområder skal styrkes ved bl.a. at udarbejde en samlet mobilitetsstrategi for Business Region Aarhus, som består af 11 østjyske kommuner. Fokuspunkterne er et samarbejde om bl.a. en udvidelse af E45 og letbanens fremtidige udvidelsesetaper. Desuden skal Aarhus være åben over for, at tungere erhverv, der ønsker at etablere sig, måske har bedre betingelser i omegnskommunerne.

Venstres politiske ordfører Gert Bjerregaard mener, at nabosamarbejdet er en god idé.

»Det kan være, at man kan blive bedre til at planlægge infrastruktur, som går på tværs af kommuneskel, herunder E45. At man i højere grad prøver at lægge to og to sammen, så det giver fem, altså, hvordan giver det mening, når man ser på en ny vej og cykelsti.«