Byrådet er klar med krav om almene boliger i nyt byggeri

Fremover skal op til en fjerdedel af alle nyopførte boliger i Aarhus Kommune være almene.

Det besluttede et flertal i Aarhus Byråd onsdag, som følge af at Folketinget i februar vedtog en ændring af planloven, der giver kommunerne mulighed for at fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger i forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder.

"Aarhus vokser med omkring 4.000 borgere om året. Derfor skal der bygges en masse. Vi kommer til at bygge helt nye kvarterer, helt nye fritliggende bydele. Og når vi gør det, skal det være i social balance. Det handler ikke kun om at bygge nok boliger, men at have steder, hvor folk bor, går i skole, arbejder osv. Det fungerer bedst med blandede boligkvarterer. Og så skal vi naturligvis finde midlerne til, at vi kan leve op til denne målsætning," sagde rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), under onsdagens byrådsmøde.

Med sin sidste kommentar tog rådmanden fat i en kommende debat til budgetforhandlingerne om finansieringen af almene boliger. Onsdagens beslutning var nemlig kun en principiel tilkendegivelse af, at kommunen skal udnytte mulighederne i planloven fuldt ud.

Inden for det nuværende kommunale budget er der planlagt 95 almene familieboliger om året frem til 2019. Men hvis målet om at en fjerdedel af al nybyggeri skal være alment, skal der bygges 500 almene familieboliger om året.

I borgmester Jacob Bundsgaards (S) budgetforslag til de kommende budgetforhandlinger er der afsat penge til at etablere 400 boliger om året.

Det var kun Liberal Alliance, der på onsdagens byrådsmøde ikke stemte for forslaget. Steen Stavnsbo (K) kunne godt have nøjedes med en mindre andel end 25 pct., men han anerkendte, at der er et stort behov for almene boliger i byen.

"Som bygherrer kan jeg fortælle, at vi har lejet alt ud, inden det er bygget færdig. Jeg kan enten sige, at det er dejligt ud fra et kapitalistisk synspunkt, eller se det som udtryk for, at der er kæmpe mangel på boliger. Der er mange unge mennesker, som har svært ved at betale boliger i midtbyen, og nogen ender med at pendle fra oplandskommunerne. Det er et stort tab," sagde han og understregede, at De Konservative stemmer for forslaget, fordi partiet har været med til at udforme administrationsgrundlaget for kommunens udnyttelse af den nye planlov.

"Planloven er ikke uden problemer, da det kan betyde problemer med den private ejendomsret. Derfor er det vigtigt at udnytte dette værktøj med mindst mulig indgriben i markedsøkonomien. Og derfor har vi søgt det brede samarbejde. Med indstillingen står vi med et godt udgangspunkt for en god anvendelse af planloven."

Enhedslistens Peter Hegner Bonfils fortalte på byrådsmødet, at værktøjet længe har været på partiets ønskeliste.

"Alle skal have ret til en bolig på et anstændigt vilkår. Rige mennesker skal nok finde et sted at bo, men det samme gælder ikke kassedamer, politibetjente osv. Det er der rigeligt af eksempler på i verden," sagde han.

Venstre stemte for forslaget med forbehold for, at andelen af almene boliger bliver på 25 pct.

"Venstre ønsker en blandet boligsammensætning. Men vi ønsker ikke at ende med en forfejlet boligstrategi, og derfor advarer vi imod, at man med indstillingen vil gå skridtet fuldt ud og gå efter 25 pct. Vi så gerne, at man fik flere almene boliger placeret ud over hele kommunen. Det er en god idé at placere almene boliger i områder, der kan bære det, mens det er meget uklogt at vælge at ligge sig på 25 pct. i områder, der ikke kan bære det," sagde han.

En del af venstrepolitikerens ønske er der dog taget hånd om, da det i indstillingen foreslås, at der ikke opføres flere almene familieboliger i Brabrand-Gellerup lokalsamfund.