Fortsæt til indhold
Aarhus

Borgerlige kritiserer forslag om 1.600 almene boliger

Borgmesteren vil frem mod 2019 hæve kvoten af almene boliger fra 95 til 400 om året. K og V undrer sig over, at pengene hertil er budgetlagt uden forudgående politisk debat.

Esben Larsen Mikkelsen | Maria Dalhoff | Jonas Hvid

Det aarhusianske boligmarked kan synes umætteligt.

Derfor skal der bygges over fire gange så mange almene familieboliger frem til 2019, end der er planlagt inden for det nuværende kommunale budget.

Det lægges der op til i borgmester Jacob Bundsgaards (S) budgetudspil, som blev offentliggjort tirsdag.

I det nuværende budget er der planlagt at opføre af 95 familieboliger hvert år fra 2016-2019, i alt 380 boliger. Men borgmesterens afdeling foreslår at trykke på speederen og etablere 400 boliger om året i de fire år. Det er 100 færre årligt, end Socialdemokraterne har foreslået i budgetforslaget ”Byudvikling i social balance”.

»Vi forventer, at der skal bygges i alt ca. 2.000 nye boliger om året, og vi vurderer, at 500 af dem skal være almene boliger for at følge med boligudviklingen. Jeg har fremlagt den finansiering, jeg kunne finde inden for rammen. Det er et stykke af vejen, og restfinansieringen skal vi debattere under forhandlingerne. Jeg så gerne, man kom hele vejen,« siger teknikrådmand Kristian Würtz (S).

K vil diskutere frie midler

Prisen for de 305 ekstra familieboliger årligt lyder på i alt 232,1 mio. kr. Pengene er fundet inden for Teknik og Miljøs budget bl.a. ved salg af udlejningsejendomme, tilbagekøbsklausuler og salget af Hejredalskollegiets grund. I borgmesterens budgetudspil står, at det vil kræve ekstra 75,5 mio. kr. at nå op på 500 almene boliger om året.

Selvom De Konservative tidligere har udtrykt ønske om at finde ekstra penge til almene boliger, er partiets politiske leder i Aarhus, Marc Perera Christensen, utilfreds med processen af borgmesterens udspil.

»Socialdemokraterne har rejst problematikken omkring manglen på almene boliger. Men pludselig ser vi, at ønsket om flere boliger er gennemregnet, finansieret og lagt ind i borgmesterens samlede budgetudspil. Sådan er det jo ikke gået med en stor del af de andre forslag, der er stillet af resten af byrådet,« siger han med henvisning til de i alt 97 budgetforslag, byrådets partier har stillet.

Marc Perera Christensen mener ikke, at det er i orden, at det viser sig muligt at frigøre 232,1 mio. kr. på Teknik og Miljøs budget, uden der er en grundig diskussion om, hvad de skal bruges til:

»De her penge kunne jo bruges på andre ting som f.eks. veje. Man har pludselig fundet nogle penge til Socialdemokraternes forslag i stedet for at lade det gå ind i paletten af forslag. Så vi betragter beløbet som en del af det samlede råderum, vi skal forhandle om.«

Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har også tidligere meldt sig villig til at se på flere penge til almene familieboliger. Men han er enig i Marc Perera Christensens kritik:

»Når Kristian Würtz gør det på denne måde, gør han det reelt uden om byrådet. Med borgmesteren for bordenden under forhandlingerne får rådmanden næsten tildelt pengene automatisk,« siger han.

»Noget sludder«

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra borgmester Jacob Bundsgaard, men teknikrådmand Kristian Würtz kalder kritikken »noget sludder«.

»Jeg er rådmand for Teknik og Miljø og skal komme med forslag, som er finansieret. Borgmesterens opgave er at fremlægge budgetforslag, og det skal byrådet diskutere. Det er en mærkelig teknisk kritik. Vi har en situation, hvor folk flytter fra byen, fordi de ikke kan finde bolig til rette pris, så jeg håber da, at V og K vil støtte forslaget,« siger han.