Kommunens enegang i Skansen-sager forarger politikere

»Noget forfærdeligt rod«, »brand ærgerligt« og »en klar fejl«.

Sådan lyder reaktioner fra medlemmer af kommunens tekniske udvalg på, at kommunen mod reglerne har godkendt byggerier af altaner og kviste i det bevaringsværdige Skansen på Strandvejen uden om det tidligere bevaringsudvalg, som i dag er afløst af kulturmiljørådet . Byggerier, som ifølge rådets formand, Lars Juul Thiis, betyder, at Skansens bevaringsværdi kan falde fra den højeste kategori 1 til 2.

»Jeg forstår ikke, at man har tilsidesat den instruks, der ligger i forhold til at anvende udvalget. Det sikrer netop, at vi undgår en situation som nu, hvor vi risikerer at miste et stykke historie fra Aarhus,« siger Venstres medlem af teknisk udvalg, Gert Bjerregaard, som vil bede om en redegørelse fra teknikrådmand Kristian Würtz (S).

Venstrepolitikeren understreger, at udvalget og rådet ikke har vetoret, men mener, at hvis der er en klar modsætning mellem kommunens og organernes vurdering af et byggeri, burde byggesagen blive forelagt teknisk udvalg.

Ikke hørt i flere sager

I forretningsordenen for bevaringsudvalget, der i 2014 blev afløst af kulturmiljørådet, står, at organet skal høres i alle nye byggesager i byggeri med bevaringsværdi 1-4. Jyllands-Posten har undersøgt sagsbehandlingen i seks byggeansøgninger om altaner og kviste i Skansen, hvoraf den tidligste byggetilladelse er givet i 2002 og den seneste i 2013. I fem tilfælde er bevaringsudvalget ikke blevet hørt.

Peter Hegner Bonfils (EL), medlem af teknisk udvalg, kalder det »skidt«, når man vedtager ting, som ikke føres ud i livet.

»Jeg kan godt forstå, at folk vil have en altan, men det skal ordnes på en måde, der ikke går ud over vores fælles arv, som Skansen er et af de bedste eksempler på i Aarhus. I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende planstrategi og kommuneplanlægning vil vi arbejde for, at kulturmiljørådet får en mindre tilfældig rolle,« siger han.

Tiden er inde til en snak

Desuden foreslår Peter Hegner Bonfils, at teknisk udvalg får indarbejdet en status på kulturmiljøet i sin kvartalsvise opdatering af kommunens byggesagsbehandling.

Ango Winther (S), medlem af teknisk udvalg, »forstår ikke en brik af«, hvorfor udvalget eller rådet ikke er hørt i byggeansøgningerne i Skansen, og kalder det en fejl, at forretningsordenens bestemmelser ikke er fulgt. Han siger dog, at man internt hos Socialdemokraterne har talt om at lave en justering af, hvordan rådet skal bruges.

»Tiden er inde til, at teknisk udvalg får en snak om, hvad vi bruger det rådgivende udvalg til, hvilken status, det skal have, om det skal ind over alle sager i bevaringsværdige bygninger, eller om det er forvaltningen, der mere eller mindre bestemmer, hvilke sager rådet skal have lov til at behandle,« siger han og oplyser, at Socialdemokraterne formentlig snart kommer med et udspil.

»Selvfølgelig en skam«

Hans partifælle Kristian Würtz er som teknisk rådmand ansvarlig for kommunens ageren i sagerne. Han bekræfter, at der er en dialog med rådet om samarbejdet med kommunens centre for planlægnings- og byggesager. Rådmanden siger, at han ikke kender de konkrete sager om Skansen.

»Men hvis der er eksempler på, at der ikke har været høringer af udvalg og råd, og det betyder, at man har gjort nogle ting, man ellers ikke ville have gjort, så er det selvfølgelig en skam, fordi vi vil gerne passe på vores bevaringsværdige bygningskultur. Vi vil i hvert fald gerne sørge for, at i de tilfælde, hvor vi laver ændringer, så sker det efter den rigtige proces,« understreger Kristian Würtz og tilføjer, at de rådgivende organer er etableret for at få deres synspunkter frem i sagerne.

Han kalder Venstres ønske om en redegørelse for »fornuftig«.

»Jeg vil prøve at finde ude, hvad det er for sager og forløb, der har været, og så vil vi få lejlighed til at diskutere det i udvalget,« siger rådmanden.

Ikke første gang

Kulturmiljørådet har tidligere følt sig overset i forbindelse med byggerier i bevaringsværdige bygninger. I april beskrev Jyllands-Posten, hvordan kommunen havde foretaget en 180 graders vending og var i færd med at godkende byggerier af altaner og kviste i det bevaringsværdige Skansepalæet, hvilket man blankt havde afvist i 2007. Først da avisen begyndte at interessere sig for sagen fik kulturmiljørådet lov til at behandle byggeplanerne, som rådet senere på det kraftigste frarådede. Flere rådsmedlemmer forklarede efterfølgende, at de overvejede at forlade rådet, da de føler, at deres frivillige arbejde alt for ofte bliver ignoreret.

Chefen for kommunens afdeling for byggeri, Ann Hamborg, har tidligere forklaret, at der er større politisk vilje til at bygge i bevaringsværdigt byggeri for at skabe flere boliger. Hun mener også, at der er behov for en revurdering af kulturmiljørådet rolle.

»Jeg ser rådet som en samarbejdspartner, og når man skal samarbejde, er man nødt til at blive enige om, hvad man skal samarbejde om. Lige nu er aftalen uklar, og nogle gange går vi derfor skævt af hinanden,« siger hun.

Tungt skyts mod Skansen

Arkitekt og formand for kulturmiljørådet (det tidligere bevaringsudvalg) Lars Juul Thiis giver sin vurdering af diverse byggerier i Skansen:

HEIBERGSGADE 27, 4. TV

»Selve altanen er egentlig enkel og rimelig. Men det er et stort problem, at man har skåret gesimsen over. Det ser brutalt ud, og der er ikke noget finish, hvilket man især ser på under siden af altanerne, som man tydeligvis er ligeglad med. Det er klassisk, at det er beboerne selv, der beskæftiger sig med bygge riet og tænker, hvordan virker det for mig, og så er man ligeglad med, hvordan det ser ud for omgivelserne. Det er typisk dette individuelle årti, at man først tænker på sig selv. Historien er man kold overfor,« siger Lars Juul Thiis.

Byggeriet er godkendt af kommunen. Bevaringsudvalg er ikke hørt.

HEIBERGSGADE 25, ØVERST TH.

»Det er lidt af en katastrofe, at man har fået sådan noget igennem. Her har man skåret gesimsen over, lavet et kæmpe vinduesparti og installeret en eller anden form for fransk altan. Det er enorm synd. Og så er det en af de mest klodsede kviste, jeg nogensinde har set. Den arkitektoniske periode, Skansen er opført i, var en periode med enorm elegance, og hvor detaljering var enorm vigtig. Og så klasker man sådan en zink-kvist på. Det er en hån mod bygningen, synes jeg. Det virker som noget, man har fået nogen til at banke op over en weekend. Det er ikke sjovt, og skærer i mine øjne,« siger Lars Juul Thiis.

Byggeriet er godkendt af kommunen. Bevaringsudvalg er ikke hørt.

STRANDVEJEN 34, 4. TV.

»Det er en kvist, som er udtryk for en postmoderne tænkning. Man prøver at tilstræbe et eller andet facademotiv i zink-inddækning. Men igen er det utrolig klodset og uharmonisk udført i forhold til bygningen. Den er planet oven på uden følsomhed. Man kunne bare have kigget på de kviste, der var i forvejen. Det ville have været så meget nemmere og flottere,« siger Lars Juul Thiis.

Byggeriet er godkendt af kommunen. Bevaringsudvalg er ikke hørt.

STRANDVEJEN 36, 5. TV.

» Det er nærmest en spekulativ måde at hente dagslys på. Det er en meget spøjs løsning. Jeg fatter ikke, hvordan man kan lægge sådan nogle skæve vindues konstruktioner ind. Der må være en eller anden tyk tagkonstruktion, som gør, at man lægger det der ind. Det er meget synd. Man vil udnytte tagetage, og så er man ret ligeglad med, hvordan det ser ud. Det, der især kan undre, er, at der er en stor tagflade ovenover, så man fint kunne have etableret dagslys med ovenlys vinduer. Jeg forstår det ikke,« siger Lars Juul Thiis.

Byggeriet er godkendt af kommunen. Bevaringsudvalg hørt.

STRANDVEJEN 36, 4. SAL

» Det er til at grine af. Det er virkelig tosset. Man kunne lave en elegant løsning, men så laver man et tydeligt moderne hul i sådan en gammel mur og sætter en gammeldags fransk dør i med gammeldags opsprossede vinduer. Stilen sætter sig mellem to stole. Det er hverken nyt eller gammelt. Det er dårligt udført og dårlig rådgivning. Det er svært at bebrejde bygherrerne, fordi de måske tror, at de har købt rådgivning hos en god arkitekt eller ingeniør. Men det er dårlig lavet,« siger Lars Juul Thiis.

Uvist om kommune har godkendt altan og vindues-/ dørparti. Bevaringsudvalg ikke hørt om denne ændring.

HEIBERGSGADE 25, ØVERST TV.

»Der er de rigtig ude at more sig. Man er meget drastisk. Det er uharmonisk og ikke kønt. Det ser ud, som om det er den samme leverandør af zink, der har været med til at udforme hele gården. Den høje pande af zink, er slet ikke karakteristisk for perioden. Man kan godt lægge et moderne element på sådan en gammel bygning, men det skal bare være i overensstemmelse med bygningens historie og detaljering. Der er altaner hele vejen ned, så man kunne have lavet en god helhedsløsning som et samlende element,« siger Lars Juul Thiis.

Byggeriet er godkendt af kommunen. Bevaringsudvalg er ikke hørt.