Fortsæt til indhold
Aarhus

To boligforeninger i byggeskandale

Facadeplader, som er involveret i en stor dansk byggeskandale, er også blevet brugt ved renoveringen af 20 almene boligblokke i Aarhus.

Henrik Grønvald

De to aarhusianske boligforeninger Al2Bolig og Alboa er blevet involveret i en stor dansk byggeskandale. De har under facadefornyelsen af 20 almene boligblokke benyttet vindspærreplader, som senere har vist sig at suge fugt. Nu afventer de begge, hvem der skal betale regningen for at udbedre skaderne.

»Vi har skiftet til et andet produkt og fortsætter renoveringen, så vi undgår forsinkelser i byggeriet. Boligerne kan stadig uden problemer bebos, men lige nu ved vi ikke, hvor den her sag ender. Det vigtigste nu er ikke at gå i panik,« fortæller teknisk chef Peter Brix Westergaard, som er daglig leder af Al2Boligs driftsafdeling og leder af alt foreningens nybyggeri.

Al2Bolig er i gang med en renovering af 34 blokke i Langkærparken ved Tilst. De første 11 blokke med i alt 198 lejere fik under de ydre skiferplader monteret CE-godkendte vindspærreplader af mærket MgO på tre facader. I februar i år gik det dog op for boligforeningen, at der var problemer med netop det produkt.

»Vi konstaterede, at de optager fugt, og at de har taget så meget fugt til sig, at det er trængt ind i det bagvedliggende træværk. Vi har et godt samarbejde med entreprenøren Enemærke og Petersen om at arbejde videre med det her. De har været meget imødekommende og erkendt, at der er et problem her og bidraget med at finde løsninger for resten af byggeriet,« fortæller Peter Brix Westergaard.

Brug af MgO-plader

Sagen er anmeldt til Byggeskadefonden, som endnu ikke er vendt tilbage med en konkret løsning for Langkærparken.

På hjemmesiden oplyser Byggeskadefonden, at fondens undersøgelser af magnesiumoxidpladerne har vist, at de specielt i vinterhalvåret suger fugt. Byggeskadefonden har ultimo juli 2015 med de almene bygherrers og kommuners bistand registreret 57 nybyggerier og 44 renoveringer – omfattende ca. 15.000 boliger – hvor pladerne er anvendt. Det er under 10 pct. af de mulige 1.250 byggesager i perioden siden 2010.

Boligforeningen Alboa afsluttede renoveringen af bebyggelsen Kjærslund i Viby i 2012. I ni af de 11 blokke med 381 boliger blev der anvendt MgO-plader, og her har man siden 2013 døjet med vandindtrængen i boligerne.

»Der gik 10 måneder fra byggeriets afslutning, til vi fandt ud af, at der var et problem,« fortæller direktør John Jensen, Alboa.

»Det kommer ind ved vinduerne, så beboerne er plaget af vand, som drypper ned fra karmtræet og ødelægger gardiner og andet. Det er ret træls,« siger han.

Byggeskadefonden er i øjeblikket ved at undersøge, om MgO-pladerne overhovedet egner sig som vindspærreplader, og ifølge John Jensen kan sagen let komme til at trække så længe ud, at boligforeningen først kommer til at udbedre skaderne i 2016.

»Efter min mening behøver man ikke bruge ret meget tid på at finde ud af, om pladerne kan bruges til det formål, for det er dokumenterbart, at det kan de ikke. Derefter skal det afgøres, hvem man skal køre sag imod, og det kan også tage tid. Men jeg vil blive meget forbavset, hvis der er omkostninger, som skal tørres af på vores beboere,« siger John Jensen.

Ifølge jurist Henrik Fausing, Dansk Byggeri, kan sagen på landsplan komme til at koste milliarder af kroner.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at den regning ender hos entreprenørerne, for de har fulgt anbefalingerne fra Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet, som har fremhævet alle de gode egenskaber ved pladerne,« siger Henrik Fausing.