Nye planer for Aarhus Ø bekymrer havnebyens fader

Stoltheden lyste ud af havnebyens fader, arkitekt Knud Fladeland Nielsen, da han for halvandet år siden var på rundtur med borgmester Jacob Bundsgaard (S) og arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen for at tage temperaturen på realiseringen af planerne for Aarhus Ø.

»Foreløbig tyder det hele meget godt,« fastslog Knud Fladeland Nielsen.

I dag er der slået skår i hans begejstring og store tilfredshed med udviklingen for den nye bydel, som han tegnede de første streger til for 15 år siden og siden som rådgiver udviklede sammen med kommunen.

To nye projekter forringer nemlig koblingen mellem byen og bugten, en af grundpillerne i den såkaldte kvalitetshåndbog, en masterplan – som han har udviklet for kommunen – med udsigtskiler, sammenhænge m.m., der udstikker retningslinjerne for havnearealerne, siger han og understreger, at det er et faktum.

Bugtpromenaden, som løber fra indsejlingen til Lystbådehavnen og Fiskerihavnen, langs med Aarhus Ø og ind mod Bassin 7, er trappet ned, så den sikrer optimale muligheder for at kigge ind mod byen ude fra havnebyen, lige som der skal være en god udsigt mod bugten og Mols for folk, der står på havnepladsen mellem Navitas og multimediehuset Dokk1, understreger arkitekten.

Han konstaterer, at havnepladsen fik en stor donation fra Realdania netop under den præmis.

Attraktive kig

Men nu ser nogle af planens vigtige udkig mellem by og bugt ud til at blive skæmmet af projekter på Skovvejen, hvor der er planlagt opførelsen af seks høje punkthuse på den smalle grund på Skovvejens østside samt Bjarke Ingels’ mfl. projekt på Ø4, hvor der skal bygges 73.000 etagemeter og åbnes for bygninger på op til 71,5 meter.

»Byrådet har i sin tid vedtaget nogle attraktive kig ind mod domkirken og mod skovvejsbebyggelsen og ud mod Bassin 7 osv. Der har været en meget god, nærmest forbilledlig proces, hvor skiftende byråd og embedsmænd siden den internationale konkurrence har holdt fast i den grundlæggende idé, men nu går man på kompromis med kontakten mellem by og vand,« siger Knud Fladeland Nielsen.

Han mener, at aarhusianerne med de nye projekter går glip af en enestående chance for at få bundet by og bugt tættere sammen.

»Borgerne, der går på den fantastiske bugtpromenade, får ikke den samme kontakt ind mod byen, de var stillet i udsigt. Det er dokumenteret i 3D-visualiseringer fra normal øjenhøjde. Det er jo en fantastisk kvalitet eller potentiale for Aarhus, at den ligger sådan lige ud til den store kontakt mellem bugt og by, og man har fjernet Pier 1 for netop at skabe en bedre kontakt mellem by og bugt, hvilket er virkelig flot gjort af byrådet, da Pier 1 nok var den mest attraktive byggegrund, der nogensinde har været i byen.«

Kig kommer til at lide

Også planerne om seks etageejendomme på en grund langs Skovvejen kommer til at spolere de oprindelige planer om en visuel sammenhæng mellem den gamle by og den nye by på havnen, mener Knud Fladeland Nielsen. Det har hele tiden været hensigten at bygge boliger ind i skråningen mellem Grenåbanen og Skovvejen, men i de oprindelige planer måtte byggeriet højst være 12 meter højt, hvor det nu bliver højere pga., at et p-anlæg kommer til at ligge over jorden i stedet for under. Og bygningerne er vokset i bredden, konstaterer arkitekten:

»Udsynet fra Skovvejen ud mod Bassin 7 og omvendt, altså mod Skovvejen, kommer til at lide under det.«

Lars Juel Thiis, indehaver af Cubo, formand for kommunens kulturmiljøråd, der gjorde store indsigelser mod projektet, da det var i høring i fjor, er helt enig med Knud Fladeland Nielsen. Lars Juel Thiis påpeger, at folk for at få ordentligt havkig vil skulle helt ind til havnepladsen, hvis etagebyggeriet ved Skovvejen opføres.

Formand stiller sig kritisk

Han stiller sig ligeledes yderst kritisk over for planerne for Bassin 7 og Ø4, da han mener, at de bryder med de grundlæggende tanker for Aarhus Ø.

»Hele essensen er jo, at Aarhus er en by ved vandet. Men man er ved at lukke helt af, så man ikke kan fornemme, at den ligger ved vandet. Alle vil ud og ligge ved første klitrække, og det virker jo lidt mystisk, at man ikke tilgodeser byens behov frem for tilfældige developere,« siger han, der understreger, at han udtaler sig som formand for kulturmiljørådet.

»Der er nogle kiler, som er blevet påpeget af diverse stadsarkitekter og Johannes Exner (arkitekt, red.). De bliver ikke tilgodeset, og det er synd.«

Lars Juel Thiis hæfter sig ved, at Bjarke Ingels-projektet ved at blive bygget på Ø4’s spids, der ellers tidligere var friholdt til en plads, blokerer for kigget mellem bymidten og bugten:

»Det er noget mærkeligt noget. En af udbudsbetingelserne i den konkurrence, de deltog i, var, at man netop ikke måtte bygge lige præcis der, og så er det tosset, at man lige pludselig må det. Det har ikke noget at gøre med at gentænke havnefronten.«

Arkitekt: Hold fast

Mikkel Frost, partner i arkitektfirmaet Cebra, der står bag ”Isbjerget”, er overordnet set positiv ift. udviklingen på Aarhus Ø, men siger:

»Det er vigtigt i byplanlægning, at der fastholdes nogle grundlæggende principper, og jeg ville være bekymret, hvis vi skiftede retning hvert femte år, fordi modeluner og holdninger ændrer sig. Efter Bassin 7 kommer der nok også andre nye idéer, og alle disse skal flettes sammen på en ordentlig måde.«

Ifølge Knud Fladeland Nielsen er hans og kommunens overordnede plan blevet tilpasset konkrete projekter undervejs, men der må ikke gives køb på fundamentet – kontakten til byens særlige kendetegn, betoner han.

»Der kan være kvaliteter i de enkelte huse, men sammenhængen til byens mange kvaliteter, er det overordnede vigtige. Jeg kan godt forstå, at man siger ja, når der kommer nogle med en stor pose penge, men som tidligere stadsarkitekt Ole Østergaard så rammende formulerede det, er den overordnede plan en kontrakt mellem byråd, borgere og investorer.«