Dårlige aftaler fører til brugerbetaling

I kommunens forsøg på at spare penge på hjælpemidler til patienter, er der ifølge en række foreninger opstået så store forringelser, at det medfører ringere livskvalitet, tabt arbejdsevne og reel brugerbetaling.

Hovedsynderen er den øgede brug af de såkaldte indkøbsaftaler. Når kommunen henter besparelser ved at lave store udbud, er producenterne nødt til at gå på kompromis med kvaliteten og ensrette produkterne på trods af store individuelle forskelle blandt patienterne, lyder kritikken.

»Patienter kan få at vide af en behandler, at de har behov for en strømpe med en bestemt kompression og med indlæg i tæer eller ankler. Men når patienten går til kommunens samarbejdspartner, kan de kun få en bestemt produktstandard,« siger Lise Petersen, formand for Dalyfo, der repræsenterer patienter med kroniske hævelser, kaldet lymfødem.

Aarhus Kommune indgik i juni en indkøbsaftale for kompressionselementer med producenten Sahva. Før aftalen kom i stand, kunne den enkelte borger sammen med en leverandør efter eget valg finde det produkt, de mente var det rigtige. Og så betalte kommunen regningen.

Lignende indkøbsaftaler er blevet indgået for hjælpemidler som parykker, sko, diabetes, stomiposer, katetre, brystproteser, forskellige former for kørestole og rollatorer.

Skjult brugerbetaling

JP Aarhus har talt med fem patientforeninger, der enstemmigt siger, at den øgede standardisering af hjælpemidler får flere og flere patienter til at vælge kommunens tilbud fra. De passer ikke til de individuelle behov. Via det frie leverandør- og produktvalg har patienterne mulighed for bruge et beløb, svarende til indkøbsaftalen for et produkt, hos en anden leverandør.

Men da kommunen sparer mange penge ved mængderabat, kan det frie valg ofte blive mindst dobbelt så dyrt, og derved opstår der en skjult brugerbetaling.

»Vores medlemmer går stadig oftere ud og køber produkter selv. Nogle tager penge med fra kommunen, andre betaler helt selv, fordi de slet ikke gider at tage slåskampen med systemet. Men det afhænger i høj grad af patientens økonomi. Nogle har slet ikke mulighed for at bruge egne penge, selvom kommunens tilbud ikke virker for dem,« siger Jette Sloth Flohr, formand for Hjerneskadeforeningen i Aarhus.

Samme oplevelse har formanden for Gigtforeningens Aarhuskreds, Anne Lau. Det er dog et fåtal af de gigtramte, der har råd til egenbetalingen, da de ofte har brug for dyre hjælpemidler som kørestole eller specialfremstillede sko med en pris, der kan runde 30.000 kr. pr. par.

Fordelagtige priser

»Der er kæmpe forskel på kørestolsfabrikanterne. Når du sidder i en kørestol 18 timer i døgnet, bliver det meget vigtigt, hvordan sædet kan indstilles, eller om stolen passer til din skæve ryg. Når gigtramte personer presses ned i samme standardstol, opstår der desværre siddesår, dårlig ryg og andre ubehagelige bivirkninger,« siger hun.

Direktør i Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke, understreger, at købsaftalerne bliver indgået efter råd fra fagfolk, men at der er en klar sammenhæng mellem et smalt udvalg og en billig pris.

»Der skal sikres en vis volumen, for at priserne bliver fordelagtige. Det er et område, hvor udgifterne stiger år for år. Derfor er det meget nødvendigt løbende at se på nye købsaftaler, samt evaluere de eksisterende,« siger han.