Glæden ved at fortælle musik

Rock for klassikere.

»Magtens Korridorer?«

Et underligt spørgsmål at stille til en af landets bedste klassiske pianister, for rockbandets tonstunge guitarer og heftige forsanger Johan Olsen er vel næsten så langt fra Bach og Beethoven, man kan komme.

»Hm, det er jo ikke noget, jeg sætter på derhjemme, men koncerterne går jeg gerne til, for Johan har en helt særlig karisma, og karisma går vi også efter i den klassiske musik,« smiler Anne Øland.

Helt underligt er spørgsmålet dog ikke, for Magten-forsanger Johan Olsen er faktisk søn af Anne Ølands tidligere mand, Henrik Gotthardt Olsen, der døde i 2012 og spillede bratsch.

Ligesom man også kan spørge til Nanna Ølands musik – alias Oh Land – for hun er datter af Anne Ølands søster, Bodil Øland, der er sanglærer på Det Jyske Musikkonservatorium.

»Nanna har det samme. Karisma. Jeg er følsom for karisma og bliver berørt af hendes talent.«

Dertil kan man tilføje hendes egen søn, Frederik Øland, der spiller violin på højeste niveau i Den Danske Strygerkvartet, og man ender så op med en musikalsk familie langt ud over det sædvanlige.

For Anne Øland har musik været overskriften, siden hun tog de første skridt.

»Mine forældre har sagt, at jeg rejste mig op ved klaveret,« smiler hun.

Alsidigheden i Aarhus

I denne uge rundede Anne Øland sit 40-års jubilæum i statens tjeneste, hvor hun blandt andet har været docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og siden 2004 har været ansat på Det Jyske Musikkonservatorium som underviser i klaver.

I 2007 blev hun professor ved konservatoriet, hvor der ifølge Anne Øland er »god plads til alsidigheden og ikke kun de bedste«, og hun har siden delt sit liv mellem huset i København og lejligheden i Aarhus og kalder sig selv ”medlem” af DSB.

Hun er fynbo, født i Assens, og det var i barndomshjemmet, at hun fik de to ting med, som har formet hendes liv – glæden ved musik og glæden ved at undervise.

Forældrene var friskolelærere med interesse for gymnastik, hjemmet havde et klaver, som var sjovt at spille på, og allerede som syvårig kunne Anne Øland akkompagnere til faderens gymnastikhold.

I 1959 sad hun således som 10-årig og spillede til gymnastikopvisning i Vingstedcentret ved Vejle under overværelse af kong Frederik 9.

Lidenskab og mennesker

Kompetence og fantasi er hendes to nøgleord i dag, når hun skal beskrive, hvad den gode lærer bør have i bagagen. Dertil selvfølgelig engagement og begejstring. Og allervigtigst – lidenskaben for musikken.

»Bravo. Du kan det så godt, Rosita, så prøv at frigør dig og gør det mere organisk. Fortæl i hele sætninger,« kan man eksempelvis høre hende sige en torsdag formiddag i et øvelokale på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor klavereleven Rosita Seeberg øver to sonater af Haydn til en koncert og tager imod Anne Ølands gode råd.

»Jeg har arvet et skolelærer-gen, hvor jeg elsker at høre, hvad eleverne har øvet, og hjælpe dem til at blive bedre og mere selvstændige. Og når de så sidder der alene på scenen og fortæller historier med musikken, er det helt vidunderligt,« siger Anne Øland og funderer over, hvorfor hun elsker lærerjobbet:

»Det er vel, fordi jeg godt kan lide mennesker.«

Giv prikkerne nyt liv

Skal hun sætte et par ord på, hvad der kræves for at blive en god pianist, er det noget med en glad arbejdsevne, en selvfølgelig lidenskab, noget disciplin og en god lærer.

Nogle elever har selvsagt større talent end andre – de har lettere ved at lære musikken – men hvis de ikke kan fastholde lidenskaben og interessen, er det ikke nødvendigvis dem, der bliver bedst.

»Musikken skal bo i dem, og de skal have redskaberne til at fortælle publikum historien. De store komponister er her jo ikke mere, og det, vi har, er nogle prikker på et papir, som de satte engang. Så det handler om at give prikkerne liv igen og fortælle historien, og når det sker, er det helt fantastisk,« siger Anne Øland med tilføjelsen:

»På den måde er musikken jo den største gave, jeg har fået i mit liv.«