»Vaniljesex siger mig ikke noget«

Jubilæum: »Vi kæmper fortsat for anerkendelse,« siger sekretæren i foreningen Smil Aarhus. Foreningen fylder 30 år.

Artiklens øverste billede
Underkastelse og dominans er to af elementerne i BDSM. Foreningen Smil kæmper på accept og anerkendelse af dyrkere af BDSM. Fotos: Sebatsian Buur Gunvald

For en udenforstående er det fremmed land.

Absolut udebane.

Her troede man, at Vestergade var velkendt som baglommen, men den her mørke hule bagest i baggården ved nr. 49 er på alle måder nyt terræn.

Lyset er dæmpet, vægge og møbler er holdt i rødt og sort, og så er der ellers kæder, kroge, piske, kors og alskens andre legesager.

For den 48-årige Karen Dyrholm er det hjemmebane:

»Jeg tog først mod til at komme herned for tre år siden. For nogle er det et krydderi til sexlivet, for mig er det en livsstil. Nu føler jeg, at jeg er blevet et helt menneske.«

Karen Dyrholm er vokset op i Randers, og med en uddannelse i engelsk og kommunikation på Aarhus Universitet og et selvstændigt job som oversætter ligner hun så mange andre.

Et medfødt behov

På ét punkt har hendes liv dog været anderledes, for hun fandt aldrig glæden ved sex og parforhold, før hun lod fantasierne om dominans og underkastelse få lov at folde sig ud.

For Karen Dyrholm er BDSM ikke blot et seksuelt krydderi på tilværelsen, men en livsstil. Hun har været medlem af Smil Aarhus i tre år.

»Jeg har nok altid følt mig lidt skæv. I bakspejlet kan jeg se, at jeg har haft det behov, siden jeg var helt ung. Ligesom homoseksuelle er jeg overbevist om, at lysten til dominans og underkastelse er medfødte behov og ikke noget, der udspringer af et miljø, man lever i. Vaniljesex har aldrig sagt mig noget,« siger hun med henvisning til, at BDSM’ere kalder folk, der dyrker almindelig sex for “vaniljefolk”.

BDSM er en international betegnelse, der udover sadisme og masochisme også omfatter begreber som bondage og dominans.

Fyret fra jobbet

Parallellen til homoseksuelles vilkår er velvalgt, for Karen Dyrholm kæmper også for anerkendelse. Fordomme er der stadig masser af, og trods foreningens lange historie er der fortsat masser af fordømmelse.

»Vi har medlemmer, der mister kontakt til venner og familie, hvis de fortæller åbent om deres behov, og sågar folk, der er blevet fyret fra jobbet, fordi det er kommet frem, at de dyrker BDSM. Så vi står fortsat der, hvor homoseksuelle stod for 20 år siden, da de begyndte kampen for anerkendelse. Vi ønsker også accepten, for hvorfor skal folk leve et dobbeltliv,« spørger Karen Dyrholm.

I Danmark blev sadomasochisme først fjernet som en ”psykisk lidelse”, da Sundhedsstyrelsen i et brev den 24. april 1995 meddelte landets psykiatriske overlæger, at sadomasochisme ikke længere var at betragte som en lidelse, men ifølge Karen Dyrholm er der fortsat lande i verden, hvor BDSM betragtes som en sygdom.

Hvor BDSM ofte anses som noget med pisk og smerte, er det for Karen Dyrholm et langt mere avanceret spil.

»Det hele foregår jo heroppe,« siger hun med en pegefinger mod tindingen.

»Det handler om respekt, tillid og kærlighed, hvor man er enige om at lege en leg, som begge parter har fornøjelse af. Den seksuelle tilfredsstillelse er blot en del af legen, for spillet i dominans og underkastelse kan give en mental tilfredsstillelse, som langt kan overgå den seksuelle,« fortæller hun.

Tilstand af lykke

Subspace og topspace er begreber indenfor BDSM, som omhandler en nærmest lykkelignende mental tilstand, som parterne kan opnå, når de mestrer at raffinere legene.

Sub’en er den underkastede og top’en den dominerende, og tilstanden af lykke kan vare timer eller dage og har ifølge Karen Dyrholm paralleller til den meditative tantra-sex.

I dag markerer Smil Aarhus med lidt forsinkelse, at foreningen rundede 30 år i 2013. Det sker med en stor fest, hvor alle – også ikke-medlemmer – er velkomne, blot de tilmelder sig på forhånd.

Foreningen har i dag ca. 110 medlemmer i alle aldersgrupper, alle samfundslag og med en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Størstedelen er mellem 25 og 50 år, og foreningen har en del helt unge medlemmer, som ifølge Karen Dyrholm tilsyneladende har nemmere ved at stå ved deres seksualitet.

Medlemmerne lægger deres hverdagsidentitet i garderoben, dresscoden er sort og gerne pirrende lak og læder, ikke hverdagstøj, og diskretion er en absolut selvfølge. F.eks. hilser man ikke på medlemmer på gaden, når man møder dem.

En slags videndeling

Når foreningen og lokalerne i Vestergade tiltrækker en stor medlemsskare, er det ifølge Karen Dyrholm, fordi stedet er et trygt miljø for mennesker med behov for BDSM. Foreningen har de legeredskaber, der skal til, og som ofte koster en masse penge, og så er der fokus på sikkerhed, så ingen lege kører af sporet.

»Det er jo en form for videndeling, når man kommer herned, for blandt medlemmerne er der absolut erfarne folk, som ved, hvordan legene kan raffineres på en sikker måde, så begge parter føler sig trygge, og ingen kommer ud, hvor de ikke kan sige fra. Og så møder man de sødeste, venligste mennesker,« siger Karen Dyrholm og understreger igen tillid og empati som det bærende element:

»Vi slår jo ikke på nogen, vi ikke holder af. Vi slår af kærlighed.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen