"Man kan næsten ikke komme ind til Aarhus med motorvejen om morgenen"
Politikere vil gerne have en Kattegat-bro og lade bilisterne køre i nødsporet.
De største virksomheder, målt på omsætning, i Aarhus er ikke tilfredse med infrastrukturen. Det er dét område, de peger på, når de bliver spurgt, hvor der er forbedringspotentiale i Aarhus som erhvervsby.
Arla er en af de virksomheder, som mener, at infrastrukturen omkring Aarhus er et problem.
»Man kan næsten ikke komme ind til Aarhus med motorvejen om morgenen,« siger Jais Valeur, executive vice president i Arla. Han ser frem til en mere effektiv togforbindelse, men ser også gerne motorvejen og lufthavnen forbedret.
Danske Commodities, der køber og sælger energi, siger også, at en bedre adgang til lufthavnen er helt essentielt for, at virksomheden uden besvær kan komme ud og møde sine kunder i Europa.
Og hos OK a.m.b.a. er fokus også på en mere effektiv trafik.
Indfaldsvejene er ikke gode, og fremkommeligheden på Strandvejen er ikke overvældende.Jørgen Wisborg, direktør, OK a.m.b.a.
»Indfaldsvejene er ikke gode, og fremkommeligheden på Strandvejen er ikke overvældende. Jeg mener, at man har glemt vejene,« lyder det fra adm. direktør Jørgen Wisborg, som derudover ser Aarhus som en god erhvervsby.
I JP/Politikens Hus har en del medarbejdere arbejdsplads i både Aarhus og København, og fra adm. direktør Stig Kirk Ørskov lyder det:
»Der bruges fortsat meget spildtid på transport, så en forbedring af transportforbindelserne vil være et stort plus.«
Hos Per Aarsleff mener man også, at infrastrukturen kan blive bedre, men Knud Ole Kierstein, direktør for virksomhedsudvikling, påpeger, at der er store intentioner på området, og at Aarsleff gerne hjælper med at bygge den nye infrastruktur.
Dårlig trafiksituation
Intentionerne er der, det er politikerne selv enige i. Men de er også enige i, at der er trafikale problemer.
»Jeg er helt enig i, at vi ikke har en tilfredsstillende trafiksituation i Aarhus. Det er en kæmpeopgave, og det er vigtigt, at vi får gang i nogle løsninger,« siger teknikrådmand Kristian Würtz (S).
Han påpeger, at kommunen allerede har en række anlægsprojekter i gang for at forbedre forholdene. I øjeblikket diskuterer byrådet, om der skal etableres en infrastrukturfond, så der kan skabes finansiering til de store investeringer, der er brug for fremover.
»På nuværende tidspunkt har vi ikke penge på bordet til at løse alle problemerne,« siger rådmanden.
Kørsel i nødsporet
Folketingspolitikerne er også opmærksomme på trafikproblemerne rundt om Aarhus. Andreas Steenberg (R), der sidder i transportudvalget, ser gerne, at det bliver muligt at køre i nødsporet i myldretiden på E45.
»Der er blevet endnu større pres på motorvejen, men mens det vil koste et tocifret milliardbeløb at lave et ekstra spor, så kan man relativt billigt tage nødsporet i brug,« siger han.
Tom Behnke (K), der også sidder i udvalget, går også ind for, at man straks tager nødsporet i brug på motorvejen.
»Trafikmængden er stor, og derfor har jeg længe været fortaler for, at motorvejen rundt om Aarhus udvides med flere spor ligesom rundt om København. Det koster penge, som skal findes, men i mellemtiden må man tage nødsporet i brug,« siger Tom Behnke.
Både Andreas Steenberg og Tom Behnke er desuden store tilhængere af en fast Kattegat-forbindelse. »Fremkommeligheden og tidsfaktoren er meget vigtig her. Men der er også et sikkerhedsaspekt. Hvis der sker en ulykke eller et angreb på Storebæltsbroen, så den må være lukket i længere tid, så er Danmark delt i to,« siger Tom Behnke.
De største virksomheder i Aarhus peger dog også på andre ting, der kan forbedres i byen ift. at gøre den mere erhvervsvenlig. Det gælder sagsbehandlingstider og myndighedsgodkendelser samt et kvalitetsløft af den internationale skole, så udstationeredes børn uden problemer kan skifte skole.