Kan hele Danmark være én klynge?

Idéen om, at særlige geografiske områder er specialister inden for specifikke erhverv, har været anerkendt siden 1890, da økonomen Alfred Marshall beskrev fænomenet, som vi i dag populært kalder klynger.

Og i Danmark kan vi noget med fødevarer. Det har de især lagt mærke til i udlandet. Bl.a. har det internationale økonomiske ugemagasin The Economist skrevet om Danmarks kompetencer under overskriften ”Lillebitte Danmark er en landbrugssupermagt”.

Franske Paul Cornillon fra Arla så også noget unikt, som danskerne havde sværere ved at se, og han er gået forrest i etableringen af Danish Food Cluster. Klynger kan øge innovationen, konkurrencen og væksten, og derfor står branchen nu sammen som én klynge på tværs af landsdele. Alle kender en klynge som Silicon Valley, men kan et helt land – selv om det hører til blandt de mindre – være én klynge og samtidig skabe synergierne?

God mening

Ja, mener bl.a. Reg X, Det Danske Klyngeakademi. Ifølge leder Lotte Langkilde giver det god mening at samle indsatsen til at være national.

»Regionerne har hver især haft fødevareinitiativer, og på den måde har man uhensigtsmæssigt skabt en konkurrence imellem dem. Jeg håber, at Danish Food Cluster vil have succes med at facilitere samarbejdet på tværs af Danmark og fortælle med én fælles stemme om potentialet i Danmark,« siger Lotte Langkilde.

Dansk Industri bakker også op om den nye, nationale klynge, som kan strukturere og forenkle de mange spredte netværk, forskning og innovation, der har været i Danmark.

Digitale rum

Aarhus Kommune og Region Midtjylland har været med i opstartsfasen af klyngen, da de så en fidus i at udvikle miljøet omkring Agro Food Park i Skejby, hvor f.eks. Landbrugets Rådgivningscenter har ligget i årevis.

Men nu har virksomhederne og universiteterne taget over. Og ifølge Danish Food Clusters direktør, Lone Ryg Olsen, vil det være helt forkert ikke at inddrage de fødevaremiljøer, der f.eks. er i København, på Bornholm og i Nordjylland.

Det siges, at så snart man flytter længere ned ad en gang, faldet netværket med kollegerne drastisk. Derfor mener Lone Ryg Olsen ikke, at det gør det store, om en virksomhed er 50 meter eller 50 km væk.

»Det er klart, at det er en fordel at sidde tæt. Men vi vil skabe nogle digitale rum, hvor medlemmerne kan idéudvikle med hinanden, stille spørgsmål og søge viden. De skal turde blotte deres uvidenhed, hvis de støder ind i et problem,« siger Lone Ryg Olsen.

Carsten Bergenholtz, adjunkt på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet, fastholder, at for inter-organisatoriske samarbejder falder sandsynligheden for succesfulde universitet-industri-samarbejder meget, hvis man sidder mere end 500 meter fra hinanden.

»Geografien er en afgørende faktor for investeringer og innovation. Men man ser eksempler på online-fora, som kan afhjælpe det. Så selv om man tidligere har sagt, at geografisk nærhed er vigtigt, kan man måske fremover opnå et tæt samarbejde via nettet,« siger Carsten Bergenholtz, der forsker i netværk, herunder klynger.

Nervøs for åbenhed

Derfor tror han på, at klyngen kan blive en succes, selv om kun nogle af medlemmerne er samlet i Skejby, mens resten sidder spredt ud over landet.

»Men udfordringen vil være, at virksomhederne er nervøse for at være åbne omkring, hvilke problemer de arbejder med, fordi de frygter at afsløre for meget om fremtidige forretninger,« siger Carsten Bergenholtz.

Lotte Langkilde fra Det Danske Klyngeakademi mener, at selv om klyngen ligger i Aarhus, kan aktiviteterne sagtens ligge andre steder:

»Klyngen skal skabe den platform, hvor de kan mødes. Så har afstanden ikke noget at sige.«

Danish Food Cluster vil holde speed networking-arrangementer, lave mentorordninger, arrangere medlemsmøder og giver investorer og virksomheder muligheden for at lære hinanden at kende.

Desuden vil Udenrigsministeriet sende alle ambassadører i Danmark til Skejby, så de kan møde fødevareklyngens medlemmer, og medlemmerne dermed kan få kontakter på andre markeder. F.eks. har Pakistans ambassadør inviteret klyngen til møde, fordi landet har brug for knowhow udefra.