Store forventninger til fødevareklynge

Skal de danske fødevarevirksomheder dele kagen og bekrige hinanden eller sammen lave kagen større og være med til at sikre fødevarer til hele verdens befolkning - også i fremtiden, hvor en voksende verdensbefolkning og konsekvenser af klimaforandringerne hænger dårligt sammen med det stigende behov for mad?

Målene er sat. Men er de realistiske? Kan man fra Skejby Mark øge den danske fødevareeksport med 50 mia. kr. årligt og redde store dele af verden?

Ja, mener en række parter og eksperter. Danmarks potentiale på fødevareområdet er kæmpestort, og nu går branchen sammen for at udnytte det.

»Der venter tre store fødevareudfordringer forude. Den første er, at den voksende middelklasse i verden vil spise bedre og have sikker mad. Den anden er problemerne med fedme og sukkersyge, og den tredje er, at der ikke kan produceres nok mad til verdens befolkning med den store befolkningstilvækst. De problemer skal Danish Food Cluster være med til at finde løsninger på,« erklærer Danish Food Clusters adm. direktør, Lone Ryg Olsen.

Ifølge hende handler det både om at sikre mad og vand nok til hele verdens befolkning i fremtiden – og om at lave en lækker, økologisk rullepølse.

»At kunne brødføde verden og sikre, at ingen går sultne i seng, er et basalt behov, men klyngemedlemmerne har en forretning at passe, og hvis de ikke vokser, så har de ikke mulighed for at finde svar på disse store udfordringer,« siger hun.

Kræver hurtige succeser

Danmark er det europæiske land, hvor innovation inden for fødevarebranchen har de bedste vilkår.

Det konkluderer rapporten ”Innovation in the food industry” fra LEI-instituttet ved Wageningen Universitet i Holland.

Regeringen ønsker, at de offentlige investeringer i forskning og innovation i højere grad skal omsættes til vækst og arbejdspladser i erhvervslivet.

»Der kommer helt sikkert samarbejder mellem virksomhederne i klyngen. Ellers vil den være en fiasko,« siger Lone Ryg Olsen, som forventer, at klyngen inden for fem år har tiltrukket nye virksomheder, skabt tusinder af nye arbejdspladser og fundet nye løsninger.

Men selv om den nye klyngeorganisation først blev stiftet i december, og bestyrelsen endnu ikke har formuleret klyngens speciale og endelige mål, skal der hurtigt ske noget. Det slår Lotte Langkilde, leder af Reg X, Det Danske Klyngeakademi, fast.

»Udfordringen bliver at få nogle succeser ret tidligt. Det vil være fuldstændig fatalt, hvis der går et år, før der kommer noget nyt ud af klyngen,« siger Lotte Langkilde.

Hun mener, at medlemmerne efter de første et-to år vil se, hvilken værdi de får ud af medlemskabet. Og så skal organisationen huske at lytte til medlemmernes behov.

»På længere sigt skal der opbygges strategiske samarbejdsprojekter, fordi det er her, de nye muligheder ligger, og det er her, Danmark kan adskille sig fra konkurrenterne. Det kan være med til at bringe verdens førende virksomheder og universiteter ind i samarbejdet,« siger Lotte Langkilde.

Skæv balance

Dansk Industri er enig i, at resten af verden skal gøres opmærksom på Danmarks fødevarekompetencer for at tiltrække investeringer fra udlandet.

»I dag har vi en meget skæv balance på ind- og udadgående investeringer. Der er tre-fire gange højere investeringer i udlandet end herhjemme,« siger Ole Linnet Juul, branchedirektør for DI Fødevarer og bestyrelsesmedlem i klyngen, og fortsætter:

En væsentlig brik

»De største universiteter, organisationer og nogle virksomheder er med i kredsen bag Danish Food Cluster. Det burde give en væsentlig sikkerhed for, at DFC kan lykkes med at blive en væsentlig brik.«

Hos Invest in Denmark ser man også positivt på den nye klynge, idet klyngen kan blive en konkret samarbejdspartner, der kan gøre det nemmere at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.

»Vi kan se, at der er muligheder i Japan, Kina og USA. Sammen med Danish Food Cluster skal vi finde ud af, præcis hvordan vi skal promovere Danmark, og så skal vi lave individuelle møder med nogle af de mest spændende virksomheder,« siger Thomas Højlund Christensen, salgsdirektør hos Invest in Denmark, og tilføjer:

»Danmark har nogle kompetencer, som er verdens førende, og hvor vi kan klare os i konkurrencen på trods af et højt omkostningsniveau.«

Klyngen skal fungere

I Holland skabte man allerede for 10 år siden klyngen Food Valley. Herfra lyder rådene til den danske klynge, at man skal stræbe efter et højt engagement fra virksomhederne og samtidig lytte til dem og sørge for at gøre det til ”deres” klynge. Adm. direktør for Food Valley i Holland, Roger van Hoesel, siger:

»Det er mit indtryk, at Danish Food Cluster har alle de nødvendige elementer for at blive en succes.«

Den nyudnævnte direktør for Danish Food Cluster, Lone Ryg Olsen, peger selv på, at en af de største udfordringer er at få alle medlemmer til at føle, at de er med og får værdi ud af klyngen.

»Klyngen skal ikke bare være noget, der lyder godt, men også noget, der rent praktisk fungerer. Og det kan vi først måle på sigt på væksten i branchen, og når medlemmerne kan fortælle, at de har fået nye sam arbejder eller markeder ud af klyngen.«