Små forretninger kæmper for deres berettigelse

”Før var søndag den bedste dag af alle, nu er det den dårligste.” Sådan siger Kristian Holt, der er uddeler i Dagli’Brugsen på Havkærvej i Tilst. Kort derfra ligger både Fakta, SuperBest og ikke mindst Bilka.

”Vi mærker konsekvenserne af lukkelovsændringerne mest i ydertimerne og om søndagen, hvor Bilka tit holdt lukket før. Det går ud over hos andre, som altid har haft det åndehul, som vi i gamle dage kunne overleve godt på,” siger han. Siden lukkeloven blev ændret, er omsætningen i hans forretning faldet med omkring 20 pct. om søndagen.

Fra Dansk Supermarked, der ejer Bilka, Føtex og Netto, lyder det da også, at liberaliseringen af lukkeloven har været en gevinst for koncernen. ”Vi vinder markedsandele fra konkurrenterne, fordi vi har grebet mulighederne for at tilbyde kunderne den fleksibilitet, der ligger i de udvidede åbningstider,” siger Julie Steffensen, kommunikationskonsulent hos Dansk Supermarked.

Åbningstid og pris

Ifølge Bruno Christensen, detailekspert og direktør i Detailhandels Promotion, er det de mindre kiosker og dagligvareforretninger både inde i Aarhus og i de mindre bysamfund, som er hårdt pressede af lukkelovsliberaliseringen. Butikker som Spar og Dagli’ Brugsen, der før havde søndagene for sig selv, mærker til, at alle nu kan holde åbent stort set, når det passer dem. Derudover er de, ifølge Bruno Christensen, presset af de store discountkæders priser.

”I de områder hvor der er to dagligvarebutikker nu, er der stor sandsynlighed for, at der kun er én om få år. Og den butik skal kunne holde de samme åbningstider og priser, som discountbutikker 10-15 km væk, ellers kører folk efter discountbutikkerne og køber stort ind,” siger Bruno Christensen og tilføjer, at mange mindre butikker i dag mister penge på at holde søndagsåbent.

I branchen taler de små om, hvilke modtræk der kan imødegå den negative udvikling. Dagli’ Brugsen-kæden har f.eks. givet ”kreativiteten et ekstra nyk” og forsøgt sig nogle steder med at holde åbent til kl. 23 for at have nogle tidspunkter for sig selv.

Politiske beslutninger

Men John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, der har 1300 medlemmer, mener ikke, at det nytter at holde ekstra åbent om aftenen.

”Alle gør, hvad de kan for at forhindre udviklingen. Det vigtigste er, at de mindre butikker er konkurrencedygtige i pris i forhold til discountkæderne. Derfor har vi ”gul pris” i Spar. De kan ikke leve af service alene,” siger John Wagner, som understreger, at det er vigtigt, at de mindre butikker holder fast i de lokale kunder med serviceydelser som postkontor, indlevering af rensetøj og apoteksudsalg.

John Wagner mener, at politikerne kan være med til at forhindre, at der sker en bølge af butiksdød, så folk flygter fra de mindre samfund, som man har set i Sverige.

”Hvis politikerne fastholder en stram planlovgivning, så det ikke er muligt at bygge flere lavprisvarehuse, kan det være med til at fastholde det finmaskede netværk af butikker. Det har vi brug for af hensyn til borgere i landdistrikterne,” siger han.

Afgiftslettelserne, der skal bløde op for grænsehandlen, er også eksempel på et politisk tiltag, der er et lille skridt i den rigtige retning, mener John Wagner.

En liter mælk

For nærbutikkernes vedkommende er det især omsætningen om aftenen, det kniber med. Men nærbutikkerne, som ikke kan købe stort og billigt ind, melder pas til, hvordan de skal vende udviklingen.

”For nogle år siden kom spilleloven, hvor de enarmede tyveknægte blev en redning for en del medlemmer. Men vi kan ikke lige se, hvad der skal gøre det attraktivt at drive nærbutik igen. Løbet er kørt, tror jeg,” siger Erik Golczyk, medlem af Nærbutikkernes Landsforenings hovedbestyrelse.

Aftaler med telefonselskaber kan måske redde nogle af kioskerne og de små købmandsbutikker, men branchen er forberedt på flere lukninger, forklarer Erik Golczyk.

”Man kan ikke drive butik i de mindre samfund, hvis folk ikke handler lokalt. Ingen kan leve af, at de kun køber en liter mælk, som de glemte at købe inde i byen,” siger han.

Det er ikke kun den seneste ændring af lukkeloven, der påvirker nærbutikkerne. Flere ændringer af lukkeloven har lidt efter lidt ramt kioskerne og de små købmandsbutikker, forklarer Erik Golczyk.

Flere må lukke

De største butikker må stadig ikke holde åbent på helligdage, og det giver de små butikker 13 dage om året, hvor de fortsat kan holde åbent alene. På trods af, at de mindre butikker stadig har nogle dage helt for sig selv, har forbrugerne valgt at lægge 3 mia. kr. mindre i butikkerne, efter den nye lukkelov blev indført.

”Det betyder, at der ikke fortsat er plads til os alle. Jeg mener, at det viser, at der i øjeblikket er 200 butikker for meget i nærbutikssegmentet. De må lukke de kommende år,” siger Jesper K. Andersen, salgsdirektør for Dagli’ og LokalBrugsen,

Søndagene, som de små butikker ført tjente godt på, er i dag blevet den mindste omsætningsdag, samtidig med at det er den dyreste dag at have medarbejdere på arbejde pga. søndagstillæg.

Det har Kristian Holt fra Dagli’ Brugsen i Tilst taget konsekvensen af og sat bemandingen ned. Lørdag aften bliver en del af kunderne også væk, fordi konkurrenterne i området nu også holder åbent. Derfor satte brugsuddeleren sig som det første og kiggede arbejdsplanen igennem for steder, der kunne spares. Og dernæst har han arbejdet med rationalisering i sin butik for at undgå spildtid. Trods omsætningsnedgangen frygter Kristian Holt ikke en lukning i øjeblikket.

”Nu om dage skal man være glad for alt, der kan trække kunder til. Vi har postbutik og apoteksudsalg. Det er både en service til borgerne og samtidig en måde at holde butikken kørende på. Det er win win.