Rektor tog skraldet i en fusionstid

»Jeg løste opgaven. Og det er jeg faktisk stolt af.«

Sådan lyder den korte personlige evaluering af otte års indsats som rektor for Aarhus Universitet, når Lauritz B. Holm-Nielsen selv skal sige det.

Og selv om rektoren især i de seneste år i den grad har været i skudlinjen, tøver han ikke i ordvalget.

»Jeg står fuldstændig ved hele omorganiseringen, og jeg er helt med på, at der er nogle ting, der skal justeres, fordi man er blevet klogere. Men man bliver ikke klogere, hvis man ikke har prøvet, og jeg ville have været en dårlig leder, hvis jeg ikke havde sat nogle mål og sejlet kursen,« siger han.

Vi taler over en kop kaffe på førstesalen i hans og hustruens byhus i Valdemarsgade tæt ved Musikhuset, og rektoren er netop kommet fra endnu et ”sidste” møde, som der er en del af i denne afviklingsperiode.

I morgen fredag holder universitetet afskedsreception for Lauritz B. Holm-Nielsen, der stopper til august, hvor den nuværende naturvidenskabelige dekan, Brian Bech Nielsen, overtager rektorjobbet.

Universitetet og byen

Der stod blandt andet to opgaver på listen, da Lauritz B. Holm-Nielsen i 2005 tiltrådte rektor-stillingen med 12 års international erfaring hos Verdensbanken i Washington i tasken.

Aarhus Universitet skulle placeres stærkere internationalt, og universitetet skulle smelte tættere sammen med resten af samfundet både lokalt og nationalt.

Begge dele er lykkedes, mener Lauritz B. Holm-Nielsen:

»Lokalt i Aarhus er det mit klare indtryk, at man ikke længere kan tale om modsætningen mellem byen og bjerget, men om et universitet, som er integreret alle steder i byen. Studiemiljøet sætter sit præg mange steder i Aarhus, og universitetet har tætte samarbejder med en masse institutioner som for eksempel Den Gamle By, musikhuset, Aros og Moesgaard Museum, ligesom Folkeuniversitetet har udviklet sig meget imponerende,« siger han og fortsætter:

»Nationalt og internationalt er Aarhus Universitet med til at præge udviklingen, og universitetets stjerne står stærkt i Europa, og det er vi stolte af,« siger Lauritz B. Holm-Nielsen, der i øvrigt fortsætter som næstformand for de europæiske universiteters sammenslutning.

Fusion på programmet

Hans største opgave og udfordring i de otte år som rektor stod ikke i jobopslaget i 2005.

Den kom først året efter, da daværende videnskabsminister Helge Sander (V) lancerede sit ønske om at fusionere en lang række af de danske universiteter og forskningsinstitutioner.

I 2006 blev Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning en del af Aarhus Universitet.

Og fra 2007 blev Handelshøjskolen, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Pædagogiske Universitet også en del af universitetet, som derved blev landsdækkende og voksede til en størrelse på omkring 34.000 studerende og 9.000 medarbejdere.

I første omgang blev institutionerne placeret ind som selvstændige dele af ”koncernen”, men da Lauritz B. Holm-Nielsens første fem-årige kontrakt stod til udløb i 2010, valgte bestyrelsen at forlænge den yderligere tre år.

Årsagen var, at opgaven nu bestod i at indlejre og omdefinere hele organisationen, så de nye parter blev en integreret del af et nyt, samlet Aarhus Universitet.

Det var søsætningen af den såkaldt faglige udviklingsproces i 2010, hvor ni hovedområder blev til fire, og 55 institutter blev reduceret til 27 større institutter.

Og den øvelse gav hug til rektoren.

Kritik af ledelsen

Årsagen var, at han – og bestyrelsen og den øvrige ledelse – ”tillod” sig at sammenlægge gamle hæderkronede institutter, at flytte medarbejdere fysisk og ændre hele administrationens opbygning.

Planen gav kritik fra en række medarbejdere og studerende, og i februar i år kunne ledelsen læse i en trivselsundersøgelse, at størstedelen af medarbejderne oplevede ledelsen som ikke-lydhøre og dårlige til at kommunikere. Oveni følte mange sig stressede og udkørte.

I bakspejlet beklager Lauritz B. Holm-Nielsen især én ting i processen:

»Det er ærgerligt, at det har taget så lang tid at få de administrative systemer på plads. Jeg ville ønske, at vi havde haft råd til at bruge 500 mio. kr. på at hyre de bedste af de bedste konsulentfirmaer til opgaven. Det gjorde vi i Verdensbanken, hvor det lykkedes at få nye systemer på plads i løbet af et år,« siger han.

Og så beklager han, at processen ramte hårdt for nogle medarbejdere:

»Jeg er ked af, at så mange medarbejdere er blevet stressede af omstruktureringen, og det bliver der arbejdet med. Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, det er gået stærkt og hen over hovedet på dem, for det har været omfattende, men jeg ved, at det bliver bedre. Vi har flyttet over 1.000 medarbejdere, og det er klart, at det vil give stress,« siger han.

Men den store linje i planen beklager han ikke:

»Nogle mente, at vi blot sprang ud på dybt vand, men det gjorde vi ikke. Vi lavede grundige analyser og fulgte en drejebog, og jeg står fuldt og helt ved planen. Vi er kommet meget langt, og jeg ved, at mange andre universiteter i Europa skal igennem samme øvelse. Vi har nu en klar strategi frem mod 2020 og på den måde er vi på forkant,« siger Lauritz B. Holm-Nielsen.

Fairness som grundtone

Med kravet om de store fusioner blev han så at sige rektoren, der ”tog skraldet”, men han har ifølge eget udsagn forsøgt at leve op til sine egne værdier hele vejen:

»Jeg går ind for fairness og ordentlighed, og på en måde er det fair at sige, at ingen er fredet i sådan en proces. Vi fusionerer et stort Aarhus Universitet, og alle vil blive udsat for et forandringspres. Det er fairness i min optik, og en række lederstillinger blev også opslået, så mange fik mulighed for at søge nye udfordringer,« siger han, der også har selvkritik:

»Jeg ved godt, at min tone til tider kan virke barsk, og jeg kan blive irriteret, hvis nogen sparker under bæltestedet. Det kan vist virke lidt voldsomt, men jeg går aldrig efter personer eller bærer nag,« siger han.

Seksdages arbejdsuge

Helt overordnet har han set opgaven som en stor ære:

»Det har været sjovt og et kæmpe privilegium, og jeg har i hvert fald gjort, hvad jeg kunne,« siger han.

Han har typisk haft seks-dages arbejdsuge med 10-12 timers arbejde de fleste dage. Lørdag har været fridag, mens mail og telefonerne som regel er startet søndag eftermiddag.

»Jeg får nok dobbelt så meget fritid nu, der kan bruges til at passe haven og familien bedre,« siger rektoren, der fortsætter i en tre-årig stilling som seniorrådgiver for international universitetsudvikling og uddannelsespolitik.