ART Restaurant på toppen
Skal der være kunst, så lad der være kunst. Det er indstillingen i restauranten på ARoS.
På sin vis er der sammenhæng i tingene: ARoS er et kunstmuseum af høj international klasse, og så er det da kun naturligt, at den tilhørende restaurant serverer mad og vin af tilsvarende klasse. I modsætning til en række andre kunstmuseer verden over, hvor traktementet begrænser sig til tørre cafeteriasandwich, klamme flødeskumskager og dårlig kaffe.
På den anden side må det være lidt underligt for restauratøren og personalet kun at kunne betjene spisende gæster to aftener om ugen, nemlig de to aftener, kunstmuseet har åbent til klokken 22.00. De øvrige dage er der kun servering fra 10-17, og om mandagen er der lukket. Men maden er den samme på frokostkortet og aftenkortet.
Om dagen tilbydes retterne som enkeltstående frokostretter - om aftenen tilbydes de som en samlet menu bestående af to til seks retter. To retter koster 265 kr., og tilhørende vine koster 195 kr. Seks retter koster 495 kr., og tilhørende vinmenu 385 kr. Det er ganske fornuftige priser i betragtning af den høje kvalitet, men det skal ses i sammenhæng med, at man overhovedet ikke kommer ind i restauranten uden at betale entre til selve kunstmuseet, 100 kr. pr. person.
Mens vi nu er ved paradokserne, må vi også lige nævne udsigten, som restauranten stolt fremhæver. Udsigt er der da også fra øverste etage lige under regnbuen. Men det er lidt svært at se, hvorfor man lige skal tåle udsigten til Musikhusets ikke alt for ophidsende bagside, mens man til den anden side kunne have haft flot udsigt over byen, havnen og bugten.
Men man skal vare sig for at kritisere arkitekter, for så får man bare at vide, at man udtaler sig om noget, som man ikke har forstand på. Sikkert rigtigt, så vi vil nu koncentrere os om maden, vinen og betjeningen.
Efter et par forsøg og meldingen ”alt optaget” var det lykkedes os at bestille et bord til to en torsdag aften klokken 18.00. Straks ved ankomsten blev der sat en skål snacks på bordet og skænket vand i glassene. Der var et rigeligt udbud af nødder, rodfrugtchips, snoede sprøde maltbrød og en skål havesyrekrydret mayonnaise til at dyppe i.
Faktisk spiste vi under halvdelen, for vi måtte passe på ikke at spolere appetitten til den seksrettersmenu, som vi allerede hjemmefra havde bestemt os for. Der var syv retter at vælge imellem, og da vi hver valgte én af hovedretterne, lykkedes det at komme igennem hele kortet.
Rå laks
Vi indledte med en flot anretning af saltet, rå laks med rygeost, stenbiderrogn, agurk og hummerolie. Dertil et glas chardonnay/viognier fra Campbells, Australien. Retten var en anelse blid i smagsindtrykket, men fik karakter af den kraftigt smagende hummerolie og vinen. Samlet set vellykket.
Herefter et stykke pocheret havtaske med malt, blomkål, salturt, syltede svampe og brunet smørsovs til. Vinen var en tør mosel-riesling 2010 fra Fritz Haag og måske aftenens mindst vellykkede vinmatch. En lidt sødere vin ville have været et bedre modspil til den fede smørsovs.
Også den tredje forret var kold, og her var ledsageren inde på, at hun godt ville have haft det plukkede kalvespidsbryst rullet i papirtynd rødbedeskive varmt. Men velsmagende var retten med terninger af syltet kvæde, kvædemos og en æggeblomme, der var præcist tilberedt, så den var fast uden at være grynet, og derefter røget. Hertil en Faiveley 2009 fra Mercurey-distriktet. Det er en klassisk bourgogne, som stod fint til den flot komponerede ret, men som fejlagtigt blev præsenteret som noget mere ydmygt - en beaujolais.
Efter disse tre forretter skiltes vore veje, og ledsageren fik et stykke ryg af dansk lam med kartoffel, ramsløg og formentlig sagogryn i en kraftig bouillon. Anmelderen fik et stykke kalveryg med kartoffel, selleri, persillerod og tyttebær. Begge hovedretter blev fuldført ved bordet med kraftig, tæt kødsovs. Til lammet fik ledsageren et glas rioja Sierra Cantabria Crianza 2007, og til kalvekødet et glas Elderton - australsk shiraz.
Ja, faktisk smagte vi hver på begge vine, for tjeneren mente, at vi ikke måtte gå glip af vinen til hinandens hovedretter. Derved steg prisen på vinmenuen fra kortets 385 kr. til 425 kr. på regningen. Det er sådan set i orden, men burde nok lige have været nævnt i stedet for at blive præsenteret på en måde, der måtte opfattes som en gestus uden ekstra beregning.
Vinvalget i sig selv vidner om en professionalisme, der fuldt ud modsvarer den, som hersker i køkkenet. Fem oste spændende fra en meget mild, fast komælksost til en rivende stærk blåskimmelost blev ledsaget af syltet hyben, honning, hybensorbet, en bolle af svedjerug og en Fonseca vintage port 1984. Herligt.
En æggeskal
Desserten var en opvisning med en vel 10 cm stor ”æggeskal” af frossen yoghurt, som ikke i sig selv smagte af noget særligt, men fint sammen med æbledesserten: æbler, marengs og hvid chokolade, og flot så det i hvert fald ud.
Også vinen hertil var af høj klasse: Suduiraut Sauternes. Ledsageren sluttede af med en dobbelt espresso til 26 kr. og anmelderen med en lille fadøl til 32 kr. Den samlede regning nåede op på 1.898 kr., og det er meget rimeligt, også i betragtning af de meget gode vine. Vores samlede vurdering lander på fem stjerner.
LÆS OGSÅ: Grovkost og gourmet på Navigator