ABBA-musical i Østjylland
En af de største musicalsucceser i nyere tid - ”Mamma Mia!" med stribevis af ABBA-hits vævet ind i handlingen - opføres næste år i Horsens i den originale London-opsætning.
I Forum Horsens opføres musicalen opføres 16 gange fra 20. februar 2008, og der bliver knap 50.000 billetter til salg. Forum Horsens er til lejligheden udformet, så der ”kun” er plads til godt 3.000 ad gangen.
Den udgave af "Mamma Mia!", som opføres i Horsens, er den samme som blev set af 50.000 gæster i København i april i år. Jyllands-Postens anmelder belønnede forestillingen med seks stjerner.
22 populære ABBA-numre indgår i forestillingen, bl.a. hits som "Chiquitita", "Dancing Queen", "I Have A Dream", "Knowing Me Knowing You", "The Winner Takes It All", "Super Trouper", "Take a Chance On Me" og "Voulez-Vous". Det er Horsens Ny Teater, DKB Motor og det kommende Horsens & Friends A/S, som i fællesskab har hentet den verdensberømte musical til Horsens.
Billetsalget indledes den 1. oktober.
pauli