Børneklovn købte video med onani
En 23-årig mand blev i går i byretten idømt fængselsstraf for at have tungekysset en 10-årig dreng og købt fotos og film med en 15-årig, der onanerede.
En bizar sag om blufærdighedskrænkelse og overgreb på mindreårige blev i går oprullet i byretten i Århus.
Det skriver Århus Stiftstidende.
En 23-årig mand, der er tidligere lærervikar, børneklovn og rejseguide, var tiltalt for at have tungekysset en dengang 10-årig dreng, som han passede i en børneklub på en ferie og for at have betalt en 15-årig dreng for at onanere for åbent kamera.
Den 23-årige havde ifølge Århus Stiftstidende svært ved at forklare sine handlinger i retten. Gennem vidneafhøringer blev det dog klart, at den 23-årige havde truet og tvunget sig til ugerninger med de to mindreårige, og han blev derfor idømt 60 dages fængsel. Samtidig blev han forbudt i fremtiden at arbejde med børn under 18 år og idømt en erstatningsbod på 8.000 kr. til den yngste af drengene.