Sådan får du styr på dræbersneglene

Vær god mod dræbersneglene, hvis du gerne vil være fri for dem!

Hvis du efter en regnbyge har set de såkaldte dræbersnegle, Arion lusitanicus, myldre frem i din have, har du måske et lidt anstrengt forhold til sneglene. Men det kan faktisk være en god taktik at lade sneglende have deres æglægningssteder i nogenlunde fred og ro. Det fortæller en ny rapport om dræbersnegle, deres æglægningssteder og deres naturlige fjender. Rapporten er udarbejdet af biologerne Sussie Pagh og Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus. Frank Jensen er også museumsinspektør.

I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Haveselskabet, Århus Kommune og de Grønne Guider indledte biologerne i efteråret en række undersøgelser, der skulle give flere oplysninger om sneglene, deres æglægningssteder, skjulesteder og naturlige fjender. Museet bad simpelthen borgerne om hjælp til at indsamle både snegle, snegleæg og informationer. På den måde håbede initiativtagerne af få mere information, der kunne være en hjælp til at bekæmpe sneglene i haver og natur. Udgangspunktet var en ny strategi gående ud på, at det er bedre at bekæmpe sneglene og deres æg i efteråret, end når nye snegle myldrer frem i løbet af forår og sommer.

Som sidegevinst ved undersøgelsen har man så yderligere konstateret tilstedeværelsen af fire nye sneglearter i Danmark.

Her finder du sneglene

Rapporten kan være en hjælp til haveejere, der er plaget af sneglene, og samtidig kan den for mindre sneglekyndige være en hjælp til at bestemme arten, hvis man som havejer står over for snegle eller snegleæg, som man groft sagt ikke aner, hvad er.

Rapporten består af fire dele, der beskriver æglægningssteder samt overvintringssteder for æg og unge snegle, forsøg med kunstige skjul til sneglene, en beskrivelse af snegletyper og deres æg samt en omtale af sneglenes naturlige fjender. Selv om rapporten viser, at dræbersnegle har flere naturlige fjender, er det først og fremmest dig selv, der som haveejer må gøre en indsats.

"Som haveejer kan man udnytte, at sneglene typisk vender tilbage til de samme æglægningssteder. Hvis man først have fået dræbersnegle i sin have, kan man derfor med fordel lade æglægningssteder bestå, så man ved, hvor man skal bekæmpe sneglene. Hvis man fjerner æglægningsstederne, finder sneglene blot nye steder at lægge æggene," forklarer Sussie Pagh.

"Når man ved, hvor sneglene lægges deres æg, er det lettere at destruere æggene end at bekæmpe de levende snegle. Samtidig rammer man sneglene på deres mest sårbare tidspunkt," tilføjer hun.

Som haveejer skal du først og fremmest kikke efter sneglene under tæt bunddække, ved og under gamle træstubbe, i kompostbunker og bunker af grene, i kanten mellem græs og bed, under urtepotter og natursten, i jordbærbedet, under rabarber og under skraldespanden. Men dræbersneglene kan såmænd også finde på at lægge deres æg på en åben mark, som det blev konstateret ved Grenå. Her havde heste græsset på marken.

"Æggene lå spredt, som når man smider salt, og æggene lå frit fremme i sol, vind og nattefrost. Det overraskede os, for en nyere undersøgelse viser, at dræbersnegleæg ikke er særlig resistente over for frost," siger Sussie Pagh.

Hun tilføjer, at biologerne nu vil holde øje med, om æggene på marken ved Grenå overlever vinteren.

Hjælp fra haveejere

Undervejs i undersøgelserne har biologerne bl.a. fået hjælp af 32 haveejere, der har stillet deres have til rådighed som en slags forsøgshave og hver uge har rapporteret data fra forsøgene til biologerne på Naturhistorisk Museum.

"På den måde har vi kunnet lave undersøgelser af forskellige æglægningssteder og kunstige skjul til sneglene i haver mange forskellige steder i landet. Det skal haveejerne have tak for," lyder det fra Sussie Pagh.

Kend forskel på æggene

I undersøgelsesperioden er det lykkedes at få indsamlet æg fra mange forskellige snegle. På den baggrund er der udarbejdet en beskrivelse af æggene fra de 15 mest almindelige sneglearter. Beskrivelsen kan for haveejere være en nøgle til at fastslå arten, når de står over for snegleæg i haven.

Biologerne har også undersøgt, om sneglene har naturlige fjender, men som haveejer er der ikke den store hjælp af få fra naturens side.

"Vi har fået bekræftet, at både pindsvin og tudser æder helt unge dræbersnegle, men vi kan ikke sige noget om, hvorvidt de to arter har en regulerende effekt på dræbersneglebestanden. Både pindsvin og tudser er generalister og tager derfor mange andre fødeemner i haven. Undersøgelsen viser, at større dræbersnegle ikke er særlig attraktive for pindsvin," fortæller Sussie Pagh.

"En række løbebiller som læderløber og sneglerøver æder især unge snegle, mens kratløber, guldpletløber og skovjordløber æder både æg og unger. Læderløber og kratløber er almindelige løbebiller i danske haver, hvor de ofte findes i skjul på samme steder som dræbersnegle og deres æg, og små husbærende snegle æder også æg fra dræbersnegle. Det gælder bl.a. stor glanssnegl, gul glanssnegl, knapsnegl og kælderglanssnegl, mens vinbjergsnegle og kældersnegle, ikke i nævneværdig grad æder af fra dræbersnegle," fortæller Sussie Pagh.

Undlad at bruge sneglegift

Og så skal du som haveejer også vide, at biologerne fraråder brug af sneglegift i haven.

"Da nogle af dræbersneglens naturlige fjender er andre snegle, er det en dårlig idé at bruge sneglegift i haven. På denne måde kan man komme til at skade dræbersneglens naturlige sneglefjender," forklarer Sussie Pagh.

Du skal heller ikke forsøge at tvangsforflytte en pindsvinefamilie til din have i håb om, at den vil gøre noget ved snegleplagen.

"Vi ved ikke, om det vil være muligt at foretage en biologisk bekæmpelse af dræbersneglene. Det skal først undersøges nærmere. Men som haveejer skal man ikke flytte pindsvin i håb om, at de kan være med til at bekæmpe sneglene. Pindsvin er fredede dyr," siger Sussie Pagh.

Fire nye sneglearter

Som en uventet sidegevinst ved undersøgelserne i efteråret blev der fundet fire sneglearter, som ikke tidligere er kendt fra Danmark. Det drejer sig om arterne Milax rusticus, Lehmannianyctelia, Boettgerilla pallens og Oxychilus helveticus.

Æg og et par døde snegle af arten Milax rusticus blev fundet ved Helsinge. Sneglen er ikke tidligere fundet i Danmark, men den findes i Frankrig, Belgien, Holland, Schweiz, Tyskland og Storbritannien. Sneglen er op til 10 cm lang og brungul med mørkere pletter og striber. Sneglen er ikke kendt som skadedyr eller invasiv art.

Sneglen Lehmannia nyctelia er ikke tidligere set i Danmark, men er udbredt i Midt- og Østeuropa,hvorfra den er spredt til bl.a. USA. Lehmannia nyctelia er kun kendt som skadedyr på New Zealand. Der er ikke noget, der tyder på, at den er invasiv. Det er en lille snegl, der typisk er 5-6 centimeter lang. Den har mørke striber henad ryggen.

Boettgerilla pallens blev fundet på Skæring hede nord for Århus. Sneglen var udstrakt og ualmindelig lang og tynd. Bortset fra farven mindede den om en regnorm. Eksemplaret, som blev målt på museet, var 62 mm i udstrakt tilstand, men kun 18 mm i hviletilstand. Sneglen er mørkegrå på ryggen og lysere mod bugen. Sneglen stammer oprindeligt fra Kaukasus, men den findes nu også i både Nordamerika samt en række europæiske lande.

Sneglen Oxychilus helveticus, Schweizisk glanssnegl, blev indsamlet i haver i Randers og Århus. Sneglen findes i Schweiz, Frankrig, Belgien, Holland og Storbritannien.

Læs hele rapporten om dræbersnegle - pfd-fil på 2 Mb

Læs også: Dræbersnegle lægger æg i dit jordbærbed