Bestialsk mordsag efterlader 12-årig pige som offer
Den drabsdømte kenyaner John Mundia, som dræbte sin århusianske samlever i 1994, forsøgte i retten onsdag at få annulleret udvisningsdommen. Retssagen tegnede et billede af den nu 12-årige som det virkelige offer.
Hun var bare fire år, da hendes mor i 1994 brutalt blev kvalt og sidenhen parteret. Faderen blev anholdt og dømt for forbrydelsen, og i de forløbne år har samværet til faderen været begrænset til sparsomme og overvågede besøg bag fængselsmurene i Horsens. Det har ført til massive fortrængninger og traumer.
Dramaet om den lille dansk-kenyanske familie fra Århus blev oprullet onsdag i retten i Horsens, hvor faderen, 44-årige John Mundia, forsøger at få omstødt en udvisningsdom, så han kan blive hos sin datter i Danmark. Han er reelt færdig med at afsone sin drabsdom, men fortrækker at blive i fængslet og kæmpe for at undgå udvisning. Der falder først dom i sagen i næste uge.
Ved retssagen onsdag ankom John Mundia direkte fra fængslet i håndjern, og sagen kom hurtigt til at dreje sig om forholdet til datteren, som i dag er 12 år, og bor i et socialpædagogisk kollektiv i en kommune nord for Århus, hvor hun samtidig har to plejeforældre. Forældremyndigheden ligger i dag hos pigens mormor.
Det ømme punkt
»Datteren er det ømme punkt i denne sag. Hvis hendes far bliver udvist, vil hun om nogle år stå helt alene. Er det rimeligt at skære de sidste bånd over mellem fra og datter. Skal datteren straffes dobbelt?,« sagde John Mundias beskikkede forsvarer i sagen, advokat Finn Søgaard, Århus, under sagen.
En udvisningsdom kan kun omstødes, såfremt der siden dommens afsigelse er opstået markant ændrede forhold - og Finn Søgaard hævdede i retten, at netop forholdet mellem far og datter i dag har så stor betydning for begge parter, at det må berettige til en omstødelse af udvisningsdommen.
Gennem erklæringer fra psykologer og socialrådgivere forsøgte forsvareren at overbevise retten om, at båndene mellem far og datter i dag er stærke. I en rapport udfærdiget af en psykolog fra Århus Amts Rådgivningscenter for Børn og Unge hedder det blandt andet, at datteren ''klart og vedholdende har udtrykt, at hun gerne vil have kontakt til faderen'' - og psykologen konkluderer, at der er ''en vis tilknytning''.
Rapporten fortæller også, at der er tale om en pige, som fungerer godt i skolen og i sine omgivelser, men som ''er følelsesmæssig lukket og garderet''. Psykologen vurderer desuden, at hun har ''massive fortrængninger af følelsesmæssige traumer'', og at hun skal gennem et behandlingsforløb.
Datteren forvirret
John Mundia vidnede i sagen og fortalte på famlende dansk med svær afrikansk accent, at han har haft samvær med datteren hver måned i en årrække, men at samværet efter krav fra mormoren var sat ned til hver anden måned.
Besøgene har altid fundet sted i fængslet og har været overvåget af andre voksne. Den sparsomme tid sammen har blandt andet været brugt til snak, køb af slik og sodavand, til kortspil - og til at høre datteren spille blokfløjte.
Med ledende spørgsmål fra sin forsvarer fik John Mundia forklaret, at både han og datteren er glade for besøgene, og at de to følelsesmæssigt er knyttede til hinanden, selv om datteren er forvirret og bekymret over besøgene i fængslet og for fremtiden. De taler i telefon en gang om ugen.
John Mundia forklarede også, at han frygter at blive anholdt og straffet, hvis han vender tilbage til Kenya, som han forlod som politisk flygtning i 1987, inden han fik asyl i Danmark.
Der er intet nyt
Anklageren i sagen fastholdt, at John Mundia skal udvises i henhold til den oprindelige landsretsdom, som er stadfæstet i Højesteret.
Uden at betvivle psykolograpporterne pegede han på, at der ikke er noget nyt i sagen, som kan berettige en omstødelse af udvisningsdommen.
»Den eneste ændring, er den tid, der er gået,« sagde anklageren og henviste til domspraksis, hvoraf det fremgår, at personer med såvel hustru og børn i Danmark er blevet udvist.