Boksning: Èn stor familie

Egentlig var det helt tilfældigt, at Jan Thielemann og Brabrand Bokseklub havnede i klubbens nuværende lokale i Gellerup Badet. Men i dag oser stedet af hygge, velvære og ambitiøse boksekroppe, der alle har én ting til fælles. De vil kun bokse under Jan Thielemanns vinger.

Siden den nu 43-årige boksetræner satte sig for at stifte Brabrand Bokseklub, har han ikke været en særlig populær mand hos de etablerede klubber i Århus. Tværtimod forsøgte de fire eksisterende at spænde ben for Thielemanns projekt. De fik held med deres forehavende i første omgang, da Jysk Amatør Bokse Union, JABU's bestyrelse nægtede at optage den nye klub som medlem. Men da gong-gongen lød for anden omgang, havde Danmarks Bokse Union, DaBU, efter en skarp påmindelse fra Danmarks Idræts-Forbund omstødt afgørelsen og optaget Brabrand Bokseklub. Dermed blev tredje omgang med en sagsbehandling i DIF's appeludvalg overflødig.

I dag er Jan Thielemann en lettet mand. Nu behøver han ikke længere spekulere på, hvornår han kan få sine boksere ud til stævner. Men han er glad for, at han via radio, TV og aviser fik sagen frem, så bokseforbundet til sidst fik et vink med en vognstang om at optage den nye klub.

»Retfærdigheden skete fyldest. Der er så mange unge her i Gellerup, der ikke har noget at give sig til. Her er et underlag for mange klubber, også flere bokseklubber. Det har jeg længe forsøgt at forklare, men ingen har hørt efter før nu,« fortæller Jan Thielemann.

Hilser pænt på træneren

Klokken har passeret 15 og mange unge håbefulde boksere, næsten udelukkende indvandrere, strømmer ind i lokalet og der bliver trykket mange hænder. For man er vel høflig og hilser pænt på træneren, når man kommer.

»Det er kun godt for udviklingen i dansk boksning, at der kommer flere klubber til, og jeg arbejder for jysk og dansk boksning og ikke for mig selv. Jeg kunne aldrig drømme om at ødelægge sporten indefra, som nogle i byens andre klubber har påstået. Mit hjerte banker for boksningen og har altid gjort det,« siger Jan Thielemann.

Der er vægt bag ordene. Boksetræner i 25 år i Aarhus Athlet Klub har sat sine spor, og det har krævet store omkostninger at hellige sig sin sport i den grad, som Jan Thielemann har gjort. To forhold med børn involveret er gået tabt på grund af engagementet med boksningen. Og han agter fortsat at kæmpe for sporten, som absolut ikke er døende.

»Jeg har stor respekt for arbejdet i andre klubber, men jeg kunne godt tænke mig, at det blev mere ensrettet og ikke en evig kamp mod hinanden, som er en ulempe for dansk boksning. Jeg vil kæmpe meget for, at vi i klubberne går samme vej.«

Bruddet med Aarhus Athlet Klub har han ingen problemer med, som han siger. Uenigheden om, hvordan en klub skal drives, var for markant til at samarbejdet kunne fortsætte.

»For mig er det vigtigt, at der er plads til alle typer, såvel store som små, tykke og tynde, mindregode, nybegyndere og dygtige boksere. For talentet skal jo komme et sted fra. Nogle skal først lige finde ud af, om boksning overhovedet er noget for dem. Det må aldrig blive for eliteorienteret, og for mig at se, er der for lidt klub i Aarhus AK,« fastslår Jan Thielemann.

Et hurtigt kig rundt i lokalet i Gellerup Badet, og man er klar over, hvad manden taler om. Snakken går livligt mellem de unge, og det er ikke kun boksning, det handler om.

»Jeg finder det yderst vigtigt, at de unge kan mødes her og være socialt sammen før træningen. Og når vi skal ud til kampe, skal det være som en familie, der kommer. Den del, følte jeg, var forsvundet i Aarhus AK, og det havde jeg det ikke godt med. Som klub skal vi bakke hinanden op i alle henseender,« fortsætter Jan Thielemann.

Professionelle Reda Zam Zam, som også trænes af Thielemann, er kommet ind i lokalet. Alle får et håndtryk.

Udstyret i rummet er beskedent. Der ligger handsker på kun få hylder. Fem sandsække er hængt op, gulvtæppet er slidt og væggene trænger til en gang maling, men al begyndelse er svær. Allerede nu er der ryddet meget ud, men træningslokalet skal have en ordentlig omgang, lover klubstifteren.

Brabrand Bokseklub regner med at skulle holde til i Gellerup Badet i endnu en rum tid, og som skrevet var det en tilfældighed, at klubben havnede her.

Da Jan Thielemann forlod Aarhus AK sidst i august sidste år, måtte han og en flok boksere til at begynde med træne udendørs.

»Jeg fik også en nøgle til festpladsen, så vi kunne træne der. En dag begyndte det så at regne, og vi søgte læ. En mand kom forbi og spurgte, hvorfor vi ikke gik op i dette lokale, der kun blev brugt af ham til karatetræning. Vi gik herop og delte lokalet med karatetræningen i et lille stykke tid, men hurtigt fik vi stedet for os selv og har været her siden september,« beretter boksetræneren.

Medlemstallet har ledelsen i Brabrand Bokseklub endnu intet overblik over, men der kommer 40-50 unge, udelukkende indvandrere, hver dag fra kl. 15 og mange af dem bliver længe, ja flere indtil lukketid ved 20-tiden.

Jan Thielemann er fast inventar. De unge kan regne med ham, selv om han ikke får en krone for sine anstrengelser. Men sådan er det at være idealist. I stedet må levevejen sikres via vinduespolering. Så for Jan Thielemann er det ofte sent i seng og tidligt op.

Disciplin

Disciplin ligger klublederen meget på sinde. Det er ikke muligt at være et dårligt menneske og samtidig være bokser, siger han.

Gellerup-området har en stor plads i Jan Thielemanns hjerte. Han går ligefrem så langt som til at sige, at han elsker området.

»Jeg kender så mange her, hvor det er nemt at se resultatet af det arbejde, man går og laver. Det er voksne og fornuftige mennesker, jeg har med at gøre,« konstaterer han.

Stemningen understreger endnu en gang boksetrænerens ord. Høflighed skinner klart igennem, og der er aldrig uro, selv om lokalet er hurtigt fyldt, og bliver det.

Når snakken kommer ind på de andre klubber i Århus, nøjes Jan Thielemann med at konstatere, at det vil være sundt for byen, hvis der kom endnu flere klubber til. Potentialet er der, mener han. Han er heller ikke bekymret for, om der er sponsorer nok.

»Jeg går ikke med tanker om, at Brabrand Bokseklub skal være en kæmpe forretning. Der skal bare være midler til at skabe tålelige rammer og til at få bokserne ud til stævner og mesterskaber, så er jeg tilfreds,« siger Jan Thielemann, der konstant falder tilbage på det sociale aspekt.

»Det er vigtigt, at de unge også fungerer rent menneskeligt. Jeg tænker på skolen og kammeraterne. Boksningen er trods alt kun en fritidsinteresse og en sport. Fungerer de ikke menneskeligt og får den opmærksomhed, de gerne vil have, vil de heller ikke fungere som boksere. Så enkelt er det. De skal også have noget at falde tilbage på, hvis de pludselig stopper med at bokse.«

Samarbejdet med de fire andre klubber, der forsøgte at bremse Brabrand Bokseklub, er Jan Thielemann ikke så bekymret for.

Træningsflid vejen frem

»Jeg forventer at bevise, at de tog fejl. At der er plads til fem klubber i Århus. Det tror jeg også, de vil indse på længere sigt. Jeg vil i hvert fald kæmpe for boksesporten hver dag, og der er jo aldrig noget galt i at forsøge sig med en ny klub. Jeg kan ikke se, hvad de andre er bange for. Nogle af dem har eksisteret i generationer.«

Filosofien om at alle kan blive gode boksere, lader Jan Thielemann sig aldrig rokke fra. Træningsflid er eneste vej frem, hvilket også var kendetegnende for hans egen karriere som aktiv bokser, der strakte sig over 15 år og medførte flere jyske (1984, 85 og 93 i en alder af 33 år, red.) og danske mesterskaber (1984 og 85, red.) samt en lang årrække på det danske landshold. Deltagelse ved EM i Budapest i 1985 blev det også til for den nu aldrende letweltervægter.

»Jeg håber altid at komme til at arbejde med boksning og unge mennesker, og helst her i Gellerup, hvor behovet er størst,« siger Jan Thielemann.

jan.lacour@jp.dk