Første student med speciale i tøjdesign
HTX på Christiansbjerg udklækkede i går den første student nogen sinde fra den nye designlinie.
I disse dage vælter det ud af klasselokalerne med nyslåede studenter fra alle leder og kanter af byen.
Hovedparten af dem har bordeauxrødt bånd på huen, men et par steder er kuløren marineblå og uddannelsen lidt anderledes skruet sammen. Det drejer sig om det tekniske gymnasium, htx, og forskellen fra det almene gymnasium er ikke så stor.
»Det er faktisk som en matematisk studentereksamen, bare med mere projektarbejde, teknik og praksis i løbet af de tre år,« siger Tine Kølbæk, som er blevet en noget speciel htx-student.
Den 19-årige pige fra Risskov er nemlig den første student af slagsen på HTX Christianbjergs nye designlinie, som blev søsat for tre år siden og nu udklækker det første kuld studenter.
Tine Kølbæk har været oppe til to skriftlige og fire mundtlige eksamener og fik i går middag overrakt huen efter endt eksamination i dansk med et otte-tal til følge.
Det var storebror Morten, for en stund hjemvendt fra tjeneste i Kosovo, der fik æren af at sætte huen på lillesøsters hoved.
Mor Vibeke og far Poul Erik var tydeligt stolte, da Tine Kølbæk i værkstedet omgivet af symaskiner og tilskærerborde gav sig til at fortælle om sit afsluttende projekt.
Økologisk produktion
I teknikfaget på 3.hx havde hun netop valgt linien design og produktion, der går ud på at skabe beklædning og kollektioner.
I omkring 10 uger arbejdede hun med en økologisk bomuldsproduktion af bukser, en tunika farvet i nescafé og en jakke med flotte mønstre.
Ud over et tilskud på 500 kr. fra skolen til indkøb af materialer spyttede hun selv 800 kr. ekstra i kassen, så resultat kunne blive så perfekt som muligt.
Sammen med resultatet i form af håndfaste beklædningsstykker skulle Tine Kølbæk også producere en bog om bomuldsproduktionen fra start til slut, samt en reklamebog med modefotos og en komplet produktionsmanual, så et eventuelt interesseret firma ville kunne begynde produktionen af hendes klæder med det samme.
Resultatet imponerede under alle omstændigheder Tine Kølbæks lærer og censor så meget, at de efter hendes redegørelse for projektet og en kort eksamination ikke tøvede med at honorere indsatsen med et 11-tal.
Ikke noget for H&M
Alligevel regner Tine Kølbæk ikke med, at produktet kan sælges med det samme.
»Det ville ikke kunne sælges i H&M for eksempel, dertil er det for dyrt. Det koster ekstra, når produkterne er økologiske,« siger hun.
Selv om resultatet af de to måneders slid ligner noget, der lige så godt kunne hænge på bøjle i en modeforretning, har Tine Kølbæk foreløbigt ikke mod på mere.
»Jeg skal ikke være designer,« siger hun skråsikkert.
I stedet har hun indstillet sigtekornet på uddannelsen til bandagist, som kun 10-12 optages på hvert år. Bandagister laver kunstige arme og ben til mennesker, som har mistet deres lemmer.
Gode penge at tjene
En lærer fra skolen anbefalede hende uddannelsen, og i Tine Kølbæks ører lød det interessant.
»Han sagde, at der var gode penge at tjene... Nej, det må du altså ikke skrive,« siger den nybagte student let rødmende.
Bandagistuddannelsen findes ikke i Danmark, men udbydes i Jönköping i Sverige og tager fem et halvt år.
Først bliver der dog lige plads til mange studenters foretrukne beskæftigelse, når huen er hevet i land og eksamensbeviset arkiveret: En rejse med rygsæk.
Tine Kølbæks tur går til Australien med storebror Morten som ledsager.