Fortsæt til indhold
Aarhus

Peter A.G: »Det er en pissegod historie.« Nu kan du opleve den i Aarhus

Anmelderne kastede mange stjerner efter teaterkoncerten De Vilde Kaniner, da den fik premiere i København i september. Gnags' største hits er blevet til en eksplosion på scenen.

Det bliver vildt, sjovt, finurligt og fantastisk, når de Vilde Kaniner, Går med hunden gennem byen, på Safari ned af Vestergade i Danmark og Mr. Swing King råber Længe leve mangfoldigheden. For Lige meget hvem du er, så velkommen her i Musikhusets Store sal.

Peter A.G og en vild kanin ved premieren på teaterkoncerten 'De Vilde Kaniner’. Foto: Martin Sylvest

Den er en hyldest til Gnags’ hits, der fortælles som en rejse ind i voksenlivet og om at finde sin plads.

Peter A.G. har sagt, at han synes det er pissegod historie. At det er en hyldest til fantasien og noget helt andet end, når Gnags spiller musikken.

I videoer på de sociale medier ser man ham fælde en tåre ved prøverne. Han takker ydmygt for at friske kræfter har lagt et stort arbejde i at transformere bandets musik til et andet format.

Jeg har kendt Peter A.G., siden jeg var helt lille, og så har jeg spillet sangen Danmark i mine egne shows - også hvor Peter har gæstet scenen.
Shaka Loveless

Den kendte, aarhusianske sanger, sangskriver og musiker Shaka Loveless er med på holdet, når Gnags’ legendariske sange bliver løftet på scenen. Shaka havde sit gennembrud i 2012 med hitsinglerne Tomgang og Ikke mere tid og har siden været fast cementeret på den danske R&B og reggae-scene.

Sammen med flere fra castet har Shaka haft Gnags og frontmanden Peter A.G. helt tæt på gennem livet.

Den kendte, aarhusianske sanger, sangskriver og musiker Shaka Loveless er med på holdet. Foto: Martin Lehmann

»Gnags musik har altid været en del af mit liv. Jeg har kendt Peter A.G., siden jeg var helt lille, og så har jeg spillet sangen Danmark i mine egne shows - også hvor Peter har gæstet scenen,« siger Shaka Loveless.

Vilde Kaniner er i første omgang sat op på Øste Gasværk i København, hvor den fik premiere 19. september og spillede for fulde huse.

Den blev flittigt anmeldt af de københavnske kulturmedier, Kulturkupeen,. Kulturbunkeren, Cph Culture, Det sku du se og Sceneblog som i stor stil gav den fem stjerner. Iscene toppede med seks.

De Vilde Kaniner slippes løs i musikhuset, hvor de synger Gangs' største hits. Foto: Emilia Therese

Meningerne var mere blandede i de landsdækkende medier:

Berlingske mente, at forestillingen er stakåndet og en rodet gøglerfest. Anmelder Jakob Steen Olsen skrev også, at skaberne »må have røget sig en stråhat«.

Gaffa gav den tre stjerner og skrev, at kaninerne fik hugget ørerne af.

»Der er tænkt store tanker om De Vilde Kaniner, men retningen går tabt i en rodebutik af covernumre og en mangelfuld indsats på at løfte symbolikken i Gnags’ bagkatalog,«

Politiken kastede også fem stjerner efter De Vilde Kaniner, og skrev:

»Dejlig hyldest til livsglæden, fællesskabet og åbenheden. Længe leve kaninismen.«

Peter A.G. har sagt, at han synes det er pissegod historie, og at teaterkoncerten er en hyldest til fantasien. Foto: Emilia Therese

Stærke navne

På scenen står musicalperformer, sanger og sangskriver Søren Torpegaard Lund, der har haft bærende roller i store musicals og sidste år udgav debutalbummet Øjesten.

Man oplever også også skuespiller Sofie Topp-Duus, der har spillet Girl i David Bowies Lazarus på Aarhus Teater og Skammeren i Skammerens datter på Bellevue Teatret, som man også kunne opleve i Musikhuset.

Teaterinstruktør Heinrich Topp Christensen har igen instrueret. Han stod også bag musikforestillinger, Another Brick In The Wall, Part 5, der var en meget stor succes - også i Aarhus.

De Vilde Kaniner kan opleves i Musikhuset Aarhus fra 7. til og med 25. januar.