Analyse: Winnerskjolds fem-dobbelte magtdemonstration er mere end win-win

Med sit første forsvarende borgmestervalg har Anders Winnerskjold overgået, hvad skeptikerne troede var muligt. Endda også optimisterne. Resultatet gavner ikke kun ham selv – det ændrer forudsætningerne for hele den kommende byrådsperiode. Mindre fnidder, mere samarbejde, og et embede, der igen er ved at få vægt. Fem forhold forklarer, hvorfor Aarhus’ borgmesterembede pludselig fortjener ny respekt – og hvorfor Winnerskjold står stærkere, end mange havde regnet med.

Win

Selv Mette Frederiksen må erkende, at socialdemokraternes valgresultat på landsplan var alt andet end prangende: 23 pct.er ikke nok til at fastholde fortællingen om et samlende folkeparti. I 2021 mistede partiet fire procentpoint i forhold til 2017, og især i storbyerne tog de en regulær øretæve med et fald på ni procent. Det kaldte på selvransagelse og frygt for 2025-valget. Det blev generelt set katastrofalt for statsministerens parti.

Men Anders Winnerskjold stikker ud. Med en fremgang for S på 1,8 procentpoint – 10.569 flere stemmer – leverer han undtagelsens håb til partiet. Den socialdemokratiske byrådsgruppe holder fast i de 10 mandater, vælgerne gav dem i 2021, trods afstikkeren undervejs, Polly Dutschke.

Win-Win

Winnerskjold fik 38.064 personlige stemmer og cementerer dermed fortællingen om en borgmester, der ikke bare sidder i stolen – men også i stigende grad har aarhusianerne i ryggen. Det står i skarp kontrast til forgængeren, Jacob Bundsgaard, hvis personlige stemmetal i 2021 blev halveret til blot 19.279.

Rekorden tilhører til gengæld en anden ung komet, der på mange måder ligner Anders Winnerskjold: Louise Gade, der i 2005 trak svimlende 42.697 personlige stemmer. Selv dét var ikke nok til at holde borgmesterposten. Hun brød det røde monopol for en kort stund. Winnerskjold satser på længere holdbarhed med en bred alliance, der ligner den tilgang som Thorkild Simonsen dyrkede med langtidsholdbar succes.

Win-win-win

Ikke nok med partiets fremgang. Ikke nok med de personlige stemmer. I sin konstitueringsdebut lykkedes det Anders Winnerskjold at skaffe den bredeste opbakning i mands minde. 27 ud af 31 byrådsmedlemmer bakker i dag op om borgmesteren. Kun Venstres fire mandater er udenfor.

Dermed fik han én gang for alle punkteret kritikken om, at han ”kun” kan TikTok. Han kan også det politiske håndværk: Evnen til at samle og overskuddet til at styre forhandlinger. Efterårets budgetforhandlinger viste det samme – dengang roste Venstre ham ligefrem. Det føles allerede som oldtiden.

Som ny borgmester har han også brug for en solid partner på modsatte fløj, og det fik han ved at lade de konservative beholde rådmandsposten for teknik og miljø. Det er en direkte fortsættelse af den praktiske samarbejdslinje mellem Jacob Bundsgaard og Steen Stavnsbo, som dominerede begyndelsen af denne byrådsperiode. Også det virker i dag så fjernt.

Men historien gentager sig: Socialdemokratiske Aarhus-borgmestre har ofte haft en stærk ”andenviolin” ved deres side – en, der kunne give legitimitet til de tunge, svære beslutninger. Musikhuset, havneudvidelse, og såmænd også opførelsen af rådhuset er blot eksempler. Ofte har den ryg været konservativ.

Win-win-win-win

Ved at styre uden om Venstre i de afgørende forhandlinger har Winnerskjold sendt et utvetydigt signal: Han lader sig ikke kyse, og man skal ikke komme på andre tanker end at den aarhusianske borgmester skal være socialdemokrat. Det giver Winnerskjold den tyngde, nogle havde travlt med at betvivle.

I valgkampen lod en måske lidt for overivrig Christian Budde forstå, at han ikke kunne afvise at pege på SF’s Thomas Medom som borgmester. Alt for at bryde Socialdemokratiets greb om Aarhus. Den slags manøvrer kommer med en regning. Konstitueringen viser det tydeligt: Venstre går ganske vist frem, men står uden et sted at gå hen.

Det er ikke bare et øjebliksbillede. Det er en strategisk afvæbning af Christian Budde, den måske eneste reelle rival, der kunne have presset Winnerskjold på længere sigt.

Win-win-win-win-win

Det er hævet over enhver tvivl, at Winnerskjold arvede rod og bøvl, da Jacob Bundsgaard pludselig ikke havde lyst til at være borgmester længere.

Overskridelserne i stadionprojektets økonomi og manglende styring var så tydeligt, at VAR er overflødig. Aarhus Airport var uden fast kurs, penge og en længe lovet investor. Havneudvidelsen gik på grund, og pinagtigheden blev udstillet i fuld offentlighed. Dertil var socialdemokratiske byrådsgruppe hverken særlig skarp, særlig samlet eller særligt skræmmende.

Da Winnerskjold for et år siden uventet fik nøglerne til borgmesterkontoret, stod han med andre ord foran et stort oprydningsarbejde. Julebelysningen på Strøget blev den første symbolske sejr, som han blev forærret i tiltrædelsesgave af kræfter uden for rådhuset. Resten må han slide sig til, punkt for punkt

At disse sager ikke fyldte mere i valgkampen, er i sig selv et tegn på, at grebet om butikken er blevet strammere. Men problemerne er langt fra forduftet.

...Winnerskjold

Med sit første valg som borgmester har Anders Winnerskjold vist, at han mere var en løsning end en nødløsning for Socialdemokratiet i Aarhus, da Jacob Bundsgaard ikke længere var det. Om Winnerskjold også er det for Aarhus, må den kommende periode vise.

Borgmesterposten var ikke bare noget, der blev givet i utide. Han tog den. Og noget tyder på, at han ikke kun har fundet fodfæste, men også har en idé om retningen.