Han droppede tobak og alkohol – nu leder han Aarhus’ største fest: »Jeg er både drømmer og kontrolmenneske«

Klostergade er ved at vågne.

En lastbil brummer dovent – gummidæk mod kantsten, mens cyklister og fodgængere suser forbi.

Gadens puls er på vej op.

Det er onsdag klokken 11. Faour har netop slået dørene op. Inde bag glaspartiet til den palæstinensiske restaurant syder olien i panderne, mellemøstlige toner skratter fra en lille højtaler i det åbne køkken, og duften af krydderier lægger sig varmt i rummet.

»Det er simpelthen addictive,« siger manden foran mig med et grin.

Han er Jakob Tekla Jørgensen, kommende direktør for Aarhus Festuge. Sammen med sin kone spiser han her flere gange om ugen – ofte husets veganske mezze.

Et fad med små skåle lander på bordet foran os: syltede grøntsager, falafel, hummus. »Alt er lavet fra bunden, og man begynder at kende folk herinde.«

For ham er maden et ritual. Og ritualer er vigtige.

Ikke bare ved middagsbordet – men også i livet og i en by som Aarhus.

Nye tider

Jeg starter interviewet som altid: Hvorfor har du valgt netop Faour?

»Fordi det er ægte. Og fordi vi har brug for steder, hvor mennesker samles,« svarer Jakob Tekla Jørgensen. Han læner sig frem. »Det er let at glemme, f.eks. når der bygges nyt. Det hele bliver beton. Man burde lave en park mellem Aarhus Ø og Østbanetorvet, så man var nødt til at gå igennem den, når man skulle ind til centrum. Det ville være fantastisk.«

Han ryster let på hovedet og nævner Central Park i New York som eksempel. Uden den ville byen være utålelig.

»Prøv at tænke Aarhus uden Botanisk Have eller Skanseparken,« siger han.

Byens udvikling er et tilbagevendende tema i samtalen.

Jakob Tekla Jørgensen har boet i Aarhus i forskellige perioder siden 1995, og byen har ændret sig radikalt siden da.

»Dengang var Aarhus mere på niveau med Randers eller Silkeborg. Et lille kunstmuseum, intet Godsbanen, ikke noget Dokk1. Det er vildt, hvor meget byen har vokset sig til.«

På samme måde, kunne man sige, har han selv forandret sig – fra filosofistuderende i 90’erne til kommende leder af en af landets største kulturinstitutioner.

Drømmeren og kontrolmennesket

Jakob Tekla Jørgensen voksede op i en akademikerfamilie på Fyn, med forældre, der levede af bøger og oldnordiske ordbøger.

Selv kastede han sig over filosofi og nordisk i Aarhus, men endte siden i teaterverdenen.

»Jeg er en drømmer, men jeg er også et kontrolmenneske. Jeg vil gerne have styr på tingene, og jeg har svært ved at give slip. Det kan virke som en modsætning, men det er nok netop dér, jeg finder energien,« siger han.

De seneste år har han været leder i Kolding. Nu vender han tilbage til Aarhus – for første gang med et ”rigtigt” job i hjembyen.

Hans behov for både styring og fornyelse sætter ikke kun sit præg på hans arbejde.

Det afspejler sig også i privatlivet, hvor han for fem år siden trak en skillelinje.

Cigaretten blev slukket, alkoholen sat væk, og kødet forsvandt fra tallerkenen. Han blev veganer.

»I virkeligheden handlede det om at stoppe med at ryge. Men samtidig havde jeg mødt min kone, vi fik et barn, og jeg tænkte: Jeg gider ikke risikere at blive syg for tidligt. Jeg vil gerne leve længe nok til at kende mine børnebørn og måske mine oldebørn.«

Bogen Why We Sleep af søvnforskeren Matthew Walker satte det hele i perspektiv.

Selv små mængder alkohol kunne ødelægge nætterne, læste han.

»Så jeg besluttede, at alkohol ikke længere skulle styre min søvn. Jeg vil gerne prøve at se, om jeg kan blive 100,« siger han med et smil.

Rundt om ritualer

At droppe cigaretter, kød og alkohol betyder ikke, at han har lagt festen bag sig.

Tværtimod.

Nu står han klar til at tage over som direktør for Aarhus Festuge – en institution, der både er elsket og hadet.

Ligeså kontrastfyldt som ham selv.

»Jeg synes, festugen er et identitetslaboratorium. Et ritual, hvor vi samles og ser på os selv – hvem vi er, og hvad vi kan drømme om. Der skal være fadøl, ja, men der skal også være forstyrrelser. Noget, der gør, at vi går en anden vej end den sædvanlige,« siger han.

Han sammenligner det med et meteornedslag: Noget rammer jorden, folk stimler sammen – og begynder at tale om det.

»Det er den slags begivenheder, jeg gerne vil skabe.«

Hvordan har du det med, at festugedirektøren ofte er blandt byens mest kritiserede?

»Jeg synes, det er fedt. Det betyder, at festugen betyder noget for folk. Ellers ville de være ligeglade. Nogle synes, der er for meget fadøl, andre synes, der er for meget avantgarde. Så længe der er en holdning, er festugen relevant.«

Hvordan har du det selv med at få kritik?

Han smiler skævt og trækker på skuldrene.

»Uh, det er simpelthen så svært. For jeg vil rigtig gerne lykkes, ikke? Men jeg har nok også bare indstillet mig på, at det er en del af processen. Når der kommer kritik, skal jeg bruge den til refleksion. Jeg er blevet mindre bange for det. Det er bedre at kaste sig ud i noget og risikere at fejle – end slet ikke at prøve.«

Anden halvdel af livet

Jakob Tekla Jørgensen fyldte 50 tidligere i år.

Et tal, som for ham markerer et tydeligt skifte.

»Jeg kan mærke, at jeg er kommet ind i anden halvdel af livet. Døden rykker tættere på, men jeg er ikke bange for den. Jeg vil bare bruge tiden på at gøre noget for andre, ikke kun for mit eget ego.«

Han smager på en syltet grøntsag fra tallerkenen foran os og smiler.

»Og jeg … der er ingen tvivl om, at jeg stadigvæk kender flere mennesker, der er levende, end der er døde, ikke? Men jeg tænkte over det, da jeg blev 50, at det er nok de ti år, der kommer nu, hvor balancen tipper. Hvor jeg begynder at kende flere, der er døde end dem, der er levende. Og det … det kan jeg mærke, at verdens karakter ændrer sig på en eller anden måde i kraft af, at det er sådan.«

Han læner sig tilbage, og et øjeblik bliver der stille mellem os, kun brudt af lydene fra køkkenet, hvor olien igen sprutter i panderne.