»Velkommen i bogklubben, motherfucker«: Tre rappere tager Tom Kristensen på en rablende druktur – her er grunden til, du bør lytte med

Tågehorn og pistolskud blæser ud af højttalerne.

»Velkommen i bogklubben, motherfucker,« lyder det fra en af værterne, Sean Lightfoot.

En dåseøl klikker op, og hæs latter fylder rummet, mens de tre værter sammen med aftenens gæst bladrer i denne måneds mesterværk.

Sådan lyder starten på endnu et afsnit af ”Rappernes Bogklub”.

Bag podcasten står de tre ærkeaarhusianske rappervenner Søren Karim Bech (kendt fra Bogfinkevej), Christian Mølgaard (Aalen) og Sean-Poul de Fré Gress (Sean Lightfoot).

Tonen i studiet er rå og legesyg, men der er mere på spil end det.

For bag mikrofonerne og den flabede facade gemmer sig et fællesskab, hvor bøger bliver bragt ned fra hylderne – og hvor selv de sværeste klassikere får et nyt perspektiv.

Her bliver litteratur gjort tilgængelig – måske især for dem, der normalt aldrig rører ved de tunge værker.

Druk og digte

Idéen til ”Rappernes Bogklub” blev født langt fra bogklubber med lædersofaer og lun kaffe.

Faktisk er der lidt uenighed blandt de tre venner om, hvordan idéen opstod.

En ting er dog sikkert.

Den opstod i Aarhus’ dunkle baggårde på en af de utallige byture, hvor de tre venner som så mange gange før endte i en beruset snak om rap, filosofi og klassisk litteratur.

»Mig og Aalen har tit talt om at lave en bogklub. Vi har altid læst meget og kunne snakke med hinanden om det. Det virkede nogle gange lidt aparte at have en intellektuel snak om Hemingway, når vi var til drukgilde. Men på den anden side tænkte vi også: Hvorfor er det ikke mere udbredt?« fortæller Søren Karim Bech.

En dag sad de tre venner på Vesterlauget. Ligesom så mange gange før gled snakken tilbage til litteratur, og med et blev de pludselig enige.

Nu var det alvor. De ville sgu lave en bogklub.

»Det skulle være en rigtig køterklub,« siger Sean-Poul.

En køterklub?

»Ja, drengene er nogle køtere, der kan mødes om nogle litterære kødben, du ved.«

På overfladen virker det måske som en uventet, endda næsten fjollet kombination: tre rappere, der læser klassiske romaner.

Men for de tre venner lå det lige til højrebenet.

De har af forskellige årsager været påvirkede af litteraturen.

»Mig og Aalen har snakket om litteratur, siden vi var knejter. Aalen lånte en bog af min far, der hed ”Rigtige mandfolk spiser ikke creme fraiche”. Og så har det hængt ved lige siden,« fortæller Søren Karim Bech.

Samme tilknytning til litteraturen har Sean-Poul de Fré Gress – trods sit sprogskønne efternavn – ikke.

»Jeg har måske altid haft en underdanig vibe af ikke at være så intellektuel, som jeg gerne ville være og føler, at jeg kan være. Jeg har altid interesseret mig for kunst, jeg arbejder med jazz – I don’t know, mand, jeg fucker med flavour og stimulanser.«

»Sean laver nogle af de skarpeste analyser, selvom han ikke er skolet i det,« indskyder Søren Karim Bech.

»Jeg synes stadig ikke, det er sjovt at læse nogle gange, vil jeg dog gerne påpege!« afslutter Sean-Poul.

To verdener

Selvom værterne ikke har helt samme udgangspunkt for at tale om litteratur, så er det helt, som det skal være.

”Rappernes Bogklub” handler netop om at blande to verdener – den fin- og den lavkulturelle.

Der er ikke langt fra Marwan til Machiavelli, kan man sige.

Man finder flow og rim i romaner, ligesom man finder eksistentialisme og poesi i raptekster.

»Det hænger vel sammen på en måde. Rap står vel lige så meget for rytme og poesi,« siger Sean-Poul, før Christian Mølgaard tager over.

»Det er jo bygget op af de samme komponenter – sproget. Romanen er et fedt medie, som nogle gange kan bringe de samme ting frem som fed rapmusik. Det kan have kant ligesom i fed rapmusik.«

»Og ligesom vi kan sidde og diskutere et fedt rim af Marwan, kan vi også sidde og diskutere en fed strofe fra Tom Kristensen,« påpeger Søren Karim Bech

Udover at lave musik arbejder både Sean-Poul de Fré Gress og Søren Karim Bech i FGU og Rap Akademiet under UngiAarhus og har stor kontakt med unge mellem 14-25 år fra hele Aarhus.

Målgruppen er de unge, som ikke er i berøring med litteratur i hverdagen, og som gerne skal blive inspireret af de tre rapperes møde med litteraturen.

Sådan lyder det i beskrivelsen af podcasten hos Teatret Svalegangen.

De tre rappere er dog tøvende med at tale den mere idealistiske side af bogklubben op.

»Det kommer måske til at lyde lige lovlig nobelt at formulere det på den måde. Jeg ser det måske mere sådan her: Der er mange, der har det sådan, at hvis de ikke er vokset op i et hjem med klaver, så føler de ikke, de har adgang til det mere finkulturelle, hvis du forstår, hvad jeg mener,« siger Christian Mølgaard.

Og det er nærmere den tendens, de tre venner forsøger at gøre op med.

»Det behøver ikke at være så fucking akademisk og tørt at læse bøger. Det kan også være grineren, og man kan gå til det på en måde, hvor man bare hygger sig med det, nyder det. Det kan være med til at ”afformalisere” det.«

Når man lytter med på podcasten, lader det dog også til, at der er endnu et lag i bogklubben.

Der er nogle stereotyper på spil, som hurtigt bliver brudt ned, hvis man lytter efter.

En anden side af rap

Når Sean-Poul siger, at både litteratur og rapmusik kan have kant, er der noget om snakken.

For de tre venner har bestemt kant.

Som værter i ”Rappernes Bogklub” er de langt fra de typiske litteraturkritikere.

Som når Christian Mølgaard i afsnittet om ”Hærværk” konstant henviser til Tom Kristensen som ”Tom K”, eller når Søren Karim Bech i samme afsnit beskriver forfatterens skrivestil som: »Hans pen-game var bare crazy fucking strong.«

Men selvom de tre værter er fulde af attitude, så har de også masser af sjæl – ligesom musikken, de laver, og bøgerne, de læser.

Og det er, som om den slags dikotomier – det ydre og det indre, den hårde rapper og den bløde forfatter – er vigtige at gøre op med for vennerne.

Som når Søren Karim Bech i afsnit 13 siger til gæst og ”Love Junkie”-rapper Kasper Spez:

»Jeg kommer ikke fra en ghetto på den måde, vel, så jeg var sådan lidt: Hvad må jeg rappe om? Du var et eksempel på det der med, at så måtte man tage fat på nogle af de indre ting.«

Måske handler ”Bogklubben” også om, at der er mere på spil i rapmusik end bare fisse, stoffer og håndvåben?

»Hvis man har en idé om, at en rapper har en bestemt facon, så mener jeg, vi er tre forskellige mennesker, der er med til at bryde den forestilling,« siger Sean-Poul

»Vi gør os umage med sproget i vores tekster, ligesom de forfattere vi læser. Rap er ikke kun gangsterrap.«

Vær med i klubben

Hvis du endnu ikke har hørt et afsnit af ”Rappernes Bogklub”, så har du muligheden for at få debut på en lidt anderledes måde.

Den 10. april indtager ”Rappernes Bogklub” scenen live på Teatret Svalegangen.

For værterne er der noget helt anderledes ved at optage live foran et publikum – en energi og dynamik, der adskiller sig fra studiets trygge rammer.

»Vi er vant til at kunne klippe og redigere episoderne, men live er det en anden sag,« siger Søren Karim Bech og fortsætter:

»Det er mere på slap line – men også mere autentisk. Vi har ikke samme mulighed for at justere på vores udtryk.«

De tre venner glæder sig især til at få publikum til at deltage.

For de vil gerne have folk til at læse med og byde ind med deres egne tanker under live-optagelsen.

»Vi vil skabe en form for dialog med folk, ikke kun stå og tale til dem,« siger Christian Mølgaard.

»Vi annoncerer altid, hvilken bog vi læser, så folk kan følge med og byde ind.«

Som Søren Karim Bech bemærker, giver det en helt ny frihed, når de ikke kan klippe eller forskønne deres udtryk.

»Det gør også, at det nogle gange udvikler sig i en lidt anden retning end i studiet,« tilføjer Christian Mølgaard.

»Vi drikker os også fulde. Det skal folk vide!« afslutter Søren Karim Bech.