Ingen bemærkede det: Bundsgaard har givet lufthavn tilskud i årevis – skylder en kvart milliard
Aarhus Kommunes lån på 200 mio. kr. til Aarhus Airport er nu steget til en kvart milliard pga. ordning, der kan være ulovlig. Eksperter tvivler på, at de aarhusianske skatteborgere får deres penge igen.
Aarhus Kommune har i årevis givet Aarhus Airport rentehenstand på et 200 mio. kr. stort lån.
Det betyder, at den økonomisk pressede lufthavn ved årets udgang skylder kommunen hele 252 mio. kr., da der foruden renterne heller aldrig er blevet afdraget på lånet.
Det kan Din Avis Aarhus Onsdag nu afsløre på baggrund af aktindsigter og en grundig granskning af lufthavnens regnskaber.
Alt dette er sket uden byrådets vidende, men med tidligere borgmester Jacob Bundsgaards (S) og to forskellige stadsdirektørers godkendelse.
Det kan være et brud på kommunestyrelsesloven, vurderer eksperter. For henstanden er ifølge dem at anse som en udlånsbevilling. Den slags kan en borgmester ikke selv bestemme sig for at dele ud, uden at byrådet har sagt god for det.
Kommunen og Kammeradvokaten er dog af en anden overbevisning.
Værre endnu er, at pengene formentlig er tabt for de aarhusianske skatteborgere. I hvert fald finder to økonomiske eksperter det usandsynligt, at lånet og renterne bliver tilbagebetalt.
Mørklægger detaljer
Avisen bad tilbage i september Aarhus Kommune om aktindsigt i lån givet til Aarhus Airport.
Først to måneder senere vendte kommunen tilbage med få dokumenter, hvor alle konkrete detaljer som rentesatser, afdragsaftaler, henstandsbeløb, datoer mv. var blevet overstreget.
Derfor tog avisen kontakt til Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, for at få hjælp til at grave informationerne frem ved at stykke oplysninger fra den sparsomme aktindsigt og selskabets offentlige regnskaber sammen.
Da Aarhus Kommune ikke har ønsket at bidrage med åbenhed i denne sag, betyder det, at visse oplysninger kan være behæftet med en lille usikkerhed i forhold til beløbenes størrelse, som avisen vil sørge for at fremhæve i den følgende gennemgang.
I 2019 stemte et flertal i Aarhus Byråd for at tilføre lufthavnen 90 mio. kr., bevilge et muligt lån på 200 mio. kr. og samtidig godkende firmaet Staus A/S som investor og medejer.
Først to år senere – 17. september 2021 – indgik lufthavnen en aftale med kommunen om at udnytte den fulde låneramme på 200 mio. kr.
»Vi kan se, at der ingen nævneværdige renteudgifter var, før lufthavnen i 2021 pludselig får cirka 4 mio. kr. ekstra i udgifter. Derefter lyder renteudgifterne på cirka 16 mio. kr. i 2022 og 2023,« forklarer Per Nikolaj Bukh og uddyber:
»Med den viden kan vi ræsonnere os frem til, at rentesatsen er fast. Derudover kan vi se, at virksomhedens gældsforpligtelser stiger med de samme beløb, og det betyder, at renteudgifterne tilskrives hovedstolen. Man giver henstand fra start,« konstaterer professoren.
Nødlidende selskab
Per Nikolaj Bukh konkluderer desuden ud fra renteudgifternes og lånets størrelse, at rentesatsen sandsynligvis er 8 pct.
»Det er lidt komisk, at kommunen ikke vil oplyse de her ting, når man bare kan regne sig frem til det. Det undrer mig, må jeg sige.«
Den høje rentesats viser ifølge eksperten, at kommunen har været meget påpasselig med at yde lånet på markedsvilkår for ikke at komme på kant med EU’s regler om ulovlig statsstøtte.
I 2021 var renterne nemlig meget lave, og derfor tyder det på, at man har taget højde for, at Aarhus Airport var en meget risikabel virksomhed at låne penge til.
»Men skulle man give et lån i dag, står vi i en helt anden situation. Nu er virksomheden ikke bare risikofyldt, men nødlidende, fordi det har været nødvendigt at få henstand,« konstaterer Per Nikolaj Bukh.
Det er altså den høje rente, der medfører, at Aarhus Airports gæld til kommunen vil være vokset med cirka 52 mio. kr. ved årsskiftet.
Og det er penge, der aldrig er tilgået den aarhusianske kommunekasse, selvom det i låneaftalen fremgår, at renterne skulle betales én gang årligt.
Det samme gælder for så vidt afdragene. I regnskaberne kan man dog læse, at lufthavnen inden 2029 forventer at have afdraget cirka 55 mio. kr.
Deadline 13. december
Aktindsigten fra kommunen viser, at henstandsordningen var en del af låneaftalen på de 200 mio. kr. i september 2021, som blev underskrevet af Jacob Bundsgaard og daværende stadsdirektør Niels Højberg.
Ydermere kan man se, at Aarhus Kommune i starten af i år pludselig blev opmærksom på, at de ubetalte renter risikerede at blive forældet efter tre års henstand.
Derfor indgik Jacob Bundsgaard og stadsdirektør Martin Østergaard Christensen efter råd fra Kammeradvokaten i maj en aftale med lufthavnen om at suspendere forældelsesfristen.
I samme aftale står der, at man holder fast i 2021-aftalen om at yde henstand indtil 13. december i år.
Så 13. december skal Aarhus Airport altså begynde at betale renter, og henstandsbeløbet på cirka 52 mio. kr. forfalder også til betaling. Betales det fulde beløb ikke, vil der ryge renter på, står der.
Dermed kan den nødlidende lufthavn om få uger stå på randen af økonomisk kollaps.
Sådan går det dog næppe, for aftalen indeholder også en formulering om, at parterne inden skæringsdatoen skal forhandle om en afdragsordning på de cirka 52 mio. kr., »der sikrer den hurtigst mulige afvikling henset til lufthavnens økonomi«.
Brud på loven
Opsummeret har Aarhus Kommune med eksborgmester Jacob Bundsgaard i spidsen altså reelt ydet lufthavnen et ekstra tilskud på cirka 52 mio. kr. over de seneste tre år.
Det er sket i en tid med massiv kritik, efter at et smalt flertal i 2022 valgte at sende yderligere 180 mio. skattekroner til Tirstrup. Desuden spekuleres der nu i, at kommunen snart igen kan tvinges ud i en økonomisk redningspakke.
Men det er også sket, uden at byrådet er blevet involveret eller informeret om det.
Det er ikke lykkedes avisen at finde noget sted i kommunens arkiver, hvor henstandsordningen er nævnt.
Per Nikolaj Bukh har dog formået at finde en undseelig linje med en renteforskydning på netop 16 mio. kr. blandt mange andre større tal i et flere hundrede sider stort budgetmateriale.
»Jeg vidste jo, hvad jeg skulle lede efter, men selv hvis jeg havde siddet fem år i Aarhus Byråd og samtidig er professor i økonomistyring, så havde jeg da aldrig opdaget det.«
Derfor kan beslutningen om henstand også være ulovlig, vurderer han.
»Inden man lovligt kan give rentehenstand, skal byrådet meddele bevilling til, at renteindtægterne reduceres, og at udlånet forøges,« fastslår Per Nikolaj Bukh.
Samme konklusion kommer kommunalekspert Roger Buch frem til.
»Det her er en kæmpe historie og endnu en alvorlig ridse i lakken på Jacob Bundsgaard. Jeg har virkelig svært ved at se, at det, der er foregået, kan være lovligt,« siger Roger Buch.
Aarhus Kommune er dog af en anden overbevisning.
Avisen har spurgt en lang række byrådsmedlemmer, om de har haft kendskab til sagen. Det er der ingen, der har.
Derfor har avisen i en uge forsøgt at få kommunen til at svare på, hvornår byrådet tog beslutningen om at yde henstand.
Da avisen til sidst orienterede om, at historien ville blive bragt, svar eller ej, kom der en lang kommentar fra økonomidirektør Eddie Dydensborg.
Sammen med Kammeradvokaten har man vurderet, at det ikke var nødvendigt at få byrådets tilladelse til henstand, da man ikke mente, at der var tale om en låneydelse. Man mener også, at beslutningen om henstand var en »markedsmæssig disposition«, skriver han.
Desuden pointerer økonomidirektøren, at man kunne se dispositionen i kommunens regnskab.
Du kan læse økonomidirektørens fulde svar her.
Brixtofte-finte
Den vurdering stiller eksperterne sig dog tvivlende over for.
Ifølge kommunestyrelsesloven skal alle bevillinger nemlig godkendes af byrådet.
En bevilling omfatter økonomiske dispositioner, indtægter og udgifter, som påvirker kommunens budget. Det har selvsagt en direkte påvirkning, når man frasiger sig en årlig renteindtægt på cirka 16 mio. kr.
»Det er jo kernen i lokaldemokratiet, at byrådet beslutter, hvordan kommunen forvalter sine penge og godkender væsentlige økonomiske dispositioner. Det er de grundregler, der gælder,« siger Roger Buch.
Kommunaleksperten sammenligner sagen med stadionskandalen, der lige nu udspiller sig i Aarhus. Her har en politisk styregruppe taget beslutninger uden om byrådet og efterladt en økonomisk bombe.
Er 16 mio. kr. årligt væsentligt nok til, at byrådet skal indblandes?
»Helt klart. Det kan du spørge enhver byrådspolitiker i Aarhus om. Det er sådanne beløb, man sidder og lægger arm om i en budgetforhandling. Det ville jo være en kæmpe politisk sejr for et parti at komme ud med 16 mio. kr. til en mærkesag.«
Derfor er det heller ikke nok, hvis den eneste oplysning, byrådet har fået om henstanden, er den enkelte linje med tal i et omfangsrigt budget, som økonomiprofessoren fandt.
»Ting i den her størrelsesorden skal man orienteres ordentligt om – ikke gemme væk dybt nede i et stort budget. Vi har et fortilfælde med Farum-sagen, hvor Peter Brixtofte langt nede i en note placerede oplysningen om, at kommunen havde optaget et kæmpestort millionlån. Det havde ingen bemærket, og det er selvfølgelig ikke lovligt,« fastslår Roger Buch.
Eksperter: Pengene er tabt
Men hvorfor er det et problem at udskyde betalinger, som kommunen bare kan få senere, spørger du måske?
Fordi det ifølge eksperterne er meget usandsynligt, at kommunen nogensinde ser pengene igen. Det gælder ikke bare de cirka 52 mio. kr. i udskudte renter, men også lånet på 200 mio. kr.
Årsagen er blandt andet, at lufthavnens ejerkommuner har besluttet, at der skal findes en privat investor, som skal lægge mindst 100 mio. kr. og blive medejer.
»Jeg tror, man er nødt til at indse, at det lån er tabt. Ellers bliver det noget nær umuligt at drive en ordentlig forretning,« siger Per Nikolaj Bukh.
En privat investor vil investere sine penge i at drive en virksomhed fremad og ikke på at betale en kommune, lyder rationalet.
Derfor vil en investor formentlig kræve, at kommunen eftergiver lånet, yder en såkaldt tilbagetrækningserklæring, så der ikke skal betales noget i mange år frem, eller konverterer lånet til egenkapital.
»Ellers er der utroligt langt til afkast for en investor. Kig bare på genvordighederne med at skabe overskud. Det bliver kun værre, hvis de første 16 mio. kr. går til at servicere kommunens lån, og de næste 10 mio. kr. måske skal bruges på at afdrage et 20-årigt lån. Så er vi oppe på 26 mio. kr. Kommer der skyggen af en krone til syne efter det, er der altså ikke meget tilbage til ejere eller investering i virksomheden, hvis man skal redde kommunens skind.«
Frederik Aakard, der er partner i DEMA Partners og specialiseret i fusioner og opkøb af virksomheder, er enig i vurderingen.
»Det er meget svært at se, at kommunen får pengene igen. Man har løbet en meget stor risiko og kommer til at tabe pengene,« konstaterer han.
Ifølge Frederik Aakard er det mest sandsynligt, at Aarhus Kommune konverterer lånet til egenkapital. Dermed kan det bruges i en forhandling med en investor som argument for, at kommunens ejerandel som tænkt eksempel ikke skal gå fra 90 til 30 pct., men i stedet til 50.
»Så hvis de aarhusianske skatteborgere er heldige, får de en lufthavn for pengene. Det er vist den bedste nyhed, de kan håbe på,« konkluderer han.
Jacob Bundsgaard skriver til avisen, at han henviser til kommunen og ikke finder det passende at kommentere sagen, da han er fratrådt som borgmester.
Heller ikke tidligere stadsdirektør Niels Højberg, der stoppede i 2022, vil kommentere sagen.