Sådan ser det ud, når man opstiller 50 tons stillads i 142 meters højde
Nu bliver der bygget en restaurant i toppen af Danmarks højeste boligbyggeri. Stilladset kommer ud fra 43. etage og rager 12 meter op i luften.
Danmarks højeste boligbyggeri er gået ind i en ny fase. 43 etager er støbt, og nu er turen kommet til den restaurant og den offentligt tilgængelige terrasse, som skal indtage øverste etage i Lighthouse på Aarhus Ø.