Forsker og forældre i kor: Skoler ikke gode nok til at undtage sårbare elever fra hjemsendelse

Alt for få sårbare, ensomme og udsatte børn og unge i 5. til 10. klasse i Aarhus Kommune får gavn af det landsdækkende tilbud for unge, der mistrives, om at blive fritaget fra hjemmeundervisning. Det mener Karen Wistoft, som forsker i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet, AU.

Kun 4 pct. af eleverne i de større klasser møder fysisk i skole på trods af nedlukningen, fordi de på en eller anden måde mistrives. Ifølge Wistoft afspejler det tal ikke det reelle behov blandt de unge.

»4 pct. er helt klart alt for lidt. Det er et alt for lavt procenttal,« siger hun på baggrund af tre studier af børn og unges trivsel under coronapandemien, som hun har lavet med en forskergruppe fra AU og SDU.

Andelen af unge i 5. til 10. klasse, som mistrives, er ensomme, sårbare eller på anden måde udsatte er nemlig steget voldsomt under coronapandemien, viser de tre studier.

»Vi ved, at en tredjedel af elever i 5. til 10. klasse har det svært. En femtedel har det særligt svært. Der kan være fysiske og psykiske forhold i hjemmet, som gør, at de ikke kan følge med i skolen. De har ikke mulighed for at dele den svære situation med nogen, som kan hjælpe dem,« siger hun og fortsætter:

»De føler ikke, at de kan følge med i undervisningen, de føler sig ikke mødt og set af en lærer, de føler sig isolerede og deprimerede, og de trives meget dårligt socialt og fagligt«.

Derfor mener Karen Wistoft, at de 4 pct. af elever, som har fået lov til at møde fysisk i skole, er meget langt fra, hvad det burde være.

»Der er en femtedel, som har det meget svært. Derfor er det alt for lidt, at man kun lader 4 pct. gå fysisk i skole,« siger hun.

Kritik fra forældreorganisationer

Problemstillingen genkendes i forældreorganisationer, hvor en af dem også efterlyser, at skoler og lærere tager større ansvar.

»Det tal er helt vildt lavt,« siger formanden for den aarhusianske forældreorganisation Forældrestemmen, Janus Boye, der samtidig mener, at der ligger et klart ansvar hos skoler og lærere.

»Skolen og lærerne har det tætte kendskab til børnene. Derfor har de en forpligtigelse til at få de børn, som har brug for det, altså de ensomme, de udsatte og de sårbare, ind til fysisk fremmøde,« siger han.

Lokalformand i Skole og Forældre Aarhus Cecilie Harrits påpeger og roser, at der har været en stribe anderledes løsninger såsom gåture med eleverne eller onlinesamtaler, som ikke er inkluderet i tallet fra Aarhus Kommune, men fastholder samtidig, at tallet er lavt.

»Tallet er lavt. Vi ved, at der er flere børn og unge end 4 pct., som kan have det svært af forskellige grunde,« siger hun.

De nye sårbare

Ifølge Karen Wistoft fra AU er det afgørende at forstå, at mistrivslen rammer grupper af elever, som ikke tidligere har været anset som sårbare, eller som man har været ekstra opmærksomme på, fordi de kommer fra ressourcesvage hjem.

»Det er også børn fra de ellers ressourcestærke familier, som bliver ramt. Det kan for eksempel være en familie med hjemmearbejdende forældre, der føler sig pressede af at skulle balancere hjemmeskolen og arbejdet. De familier, der ellers anser sig som velfungerende, hvor coronaen presser dem arbejdsmæssigt, økonomisk, følelsesmæssigt eller sundhedsmæssigt,« siger hun.

På grund af det tabu, der kan være forbundet med mistrivsel, især hos børn og unge, som ikke tidligere har set sig selv som sårbare, så er det ifølge Karen Wistoft vigtigt, at man ikke stigmatiserer de udsatte børn og unge. Hun forklarer, at eleverne ikke skal føle sig unormale ved at blive fritaget for hjemmeundervisning og få lov til at møde fysisk i skole.

»De skal ikke føle sig som tabere, de har tabt nok i forvejen,« siger hun.

Da mistrivslen kan være en svær situation for både barn og forælder, mener Karen Wistoft heller ikke, at ansvaret for at fritage de sårbare elever for hjemsendelsen ligger hos eleven eller forældrene. Det ligger derimod hos skolerne og det professionelle personale.

»Det er ikke elevens eget ansvar at sige til sin lærer: ”Min mor eller far er så presset, jeg kan ikke være herhjemme, jeg har det svært, jeg vil ikke tænde computeren, fordi jeg er bange for, at jeg ikke kan finde ud af det hele mere.” Det er lærerens opgave at være i kontakt med eleverne,« siger hun.

Når de 4 pct. er så meget lavere end jeres 20 pct, er der så et sted i systemet, hvor der er svigt? Hvor der er nogen, som ikke har løftet ansvaret?

»Ja. Det ligger hos skolelederne og lærerne. Nu kan en skoleleder ikke se alt, så det ligger hos skolen som helhed. Og så ligger det hos lærerne, fordi det er lærerne som skal se eleverne. Det er selvsagt sværere på afstand, men det må der findes løsninger på. Eleven skal føle sig set og hørt af mindst en lærer hver dag,« siger hun.

»Vi har været gode nok«

Helle Mønster er formand for Skolelederforeningens afdeling i Aarhus, og hun understreger, at man hos skolerne er meget opmærksomme på børnenes trivsel og på sit ansvar for at hjælpe de elever, som ikke trives. Hun mener dog, at der kan være udfordringer med at opdage alle de elever, som føler sig sårbare eller udsatte.

»Vi har alle et ansvar for det, men hvis et barn møder til virtuel undervisning, følger undervisningen, som det plejer, laver de ting, som skal laves, er aktiv på samme måde og ikke selv giver udtryk for, at der er noget galt, så er det edderbankme svært at tolke de tegn som mistrivsel,« siger hun.

Helle Mønster udtrykker dog, at man er tilfreds med den opmærksomhed, man har rettet mod området.

Når der er så stor forskel mellem de 4 pct. og de 20 pct., er det så din vurdering, at den opmærksomhed har været god nok indtil videre?

»Det er svært at vurdere børnene over en skærm. Ud fra de forudsætninger så tænker jeg, at vi har været gode nok, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre,« siger hun.

Hos Danmarks Lærerforening understreger man også, at det er en problemstilling, som har fået meget fokus. Man påpeger dog, at der kan være plads til forbedring.

»Der er noget i tallene, som tyder på, at vi kunne blive endnu bedre til det. Men vi har rigtig meget opmærksomhed på det og har nærmest haft det, fra nedlukningen startede,« siger Regitze Flannov, som er formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg.

Kommunalt fokus

Hos Aarhus Kommune har man, ifølge rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF), haft meget fokus på problematikken. Han oplyser, at problemstillingen er blevet drøftet ved Børn og Unges kriseledelsesmøde onsdag den 10. februar, og kriseledelsen vil drøfte fritagelserne igen den 22. februar.

Han mener dog, at den lave procentsats ikke blot skyldes, at skolerne ikke tager ansvar, men at de unge og deres forældre også spiller en rolle.

»Når tallet ikke er højere end 4 pct., så tror jeg, at det er et spørgsmål om at finde de unge. Men når man taler om ny udsathed, så kan det være, at man ikke ser sig selv som udsat, eller også ser man som ressourcestærk forælder ikke sit barn, der har behov for det,« siger han.

Du siger, at man skal finde de unge. Har man været god nok til at finde de her unge? Når tallet kun er på 4 pct. benyttelse.

»Det er ikke fordi, der ikke er blevet gjort en del, vi har også haft en stigning hen over tid, men jeg er overbevist om, at vi skal fortsætte. Gruppen af elever og unge, som mistrives, vokser over tid, jo længere hjemsendelsen står på,« siger han.