Borgmester vil fjerne særlig opkrævning, der skærer millioner af budgetterne
Opgør med kommunens såkaldte finansieringsbidrag vil frigive trecifrede millionbeløb og mere luft på børne-, ældre- og socialområdet, jubler SF-rådmand.
Byens børnehaver, bosteder og plejehjem kan formentlig se frem til at få løsnet de økonomiske tøjler i de kommende år.
Når borgmester Jacob Bundsgaard (S) mandag mødes med byrådets partier for at drøfte Aarhus Kommunes budget for de kommende år, vil han nemlig præsentere en model for at fjerne det såkaldte finansieringsbidrag.
»Der er gode argumenter for at fjerne finansieringsbidraget. Derfor er jeg meget villig til at finde en model, hvor vi kan afskaffe finansieringsbidraget, som blev indført, for at vi havde råd til at afsætte midler til budgetmodellerne, som er vores måde i Aarhus at følge med demografien,« siger borgmesteren.
Han henviser således til at for at sikre penge nok til de ekstraudgifter til f.eks. børnepasning, skoler og ældrepleje, som et stigende antal borgere medfører, opkræver kommunen hvert år et finansieringsbidrag på 0,75 pct. af budgetterne for daginstitutioner, skoler, plejehjem og øvrige decentrale enheder.
Det er fornuftigt, at man kigger på den måde, man løser sine opgaver på.Jacob Bundsgaard (S), borgmester, Aarhus Kommune
Dette bidrag løber samlet set op i trecifrede millionbeløb.
Velfærdslov på vej
Borgmesterens gode argumenter for at afskaffe det særlige bidrag skal findes på Christiansborg. Ifølge borgmesteren gav den tidligere regering kommunerne for få ressourcer til at kunne følge med den demografiske udvikling. Men det har ændret sig med den nuværende S-regering, hvor kommunerne i de seneste to økonomiaftaler har fået finansiering til demografien, fremfører Jacob Bundsgaard. Desuden understreger han, at et stort flertal i Folketinget har tilkendegivet, at det vil indføre en velfærdslov, som permanent sikrer, at kommunerne kan følge med den demografiske udvikling.
Borgmesteren vil også lægge op til, at der fortsat arbejdes med effektiviseringer:
»Det er fornuftigt, at man kigger på den måde, man løser sine opgaver på i alle dele af vores organisation, og årligt vurderer, om der er effektiviseringer, andre måder vi kan løse opgaverne på, som er billigere, samtidig med at vi fastholder kvaliteten i servicen og sagsbehandlingen.«
I et notat fra Børn og Unge om finansieringsbidraget fremgår det, at de decentrale enheder i kommunens seks magistratsafdelinger samlet set har udsigt til at få skåret budgetterne med 139 mio. kr. i 2022 stigende til 345 mio. kr. i 2024, hvis ikke der ændres på finansieringsbidraget.
Beløbene er mindre, end hvis det fulde bidrag på 0,75 pct. blev opkrævet, men ved budgetforliget i fjor blev det besluttet, at det i 2020 og 2021 skulle nedsættes til 0,52 pct. Tidligere i år blev det besluttet, at som følge af coronapandemien skal der slet ikke reduceres i 2021.
Afskaffelsen af finansieringsbidraget indgår ikke i borgmesterens budgetforslag, som han fremlagde for tre ugers tid siden. Det forklarer Jacob Bundsgaard med, at han først vil drøfte det med de øvrige partier. Før denne drøftelse vil han ikke gå i detaljer med modellen.
I borgmesterens oprindelige budgetforslag var et såkaldt råderum på 39 mio. kr. til nye tiltag i budgettet. Han kan ikke på stående fod sige, hvorvidt dette råderum vil blive ændret, hvis finansieringsbidraget bliver skrottet, men konstaterer, hvad konsekvenserne vil blive:
»Det betyder, at man ikke skal levere et bidrag ind til den fælles prioritering, fordi vi kan finansiere væksten i budgetmodellerne via de penge, der kommer fra staten.«
SF: Sikrer luft i budgetter
SF er gået ind til budgetforhandlingerne med det hovedformål at få afskaffet finansieringsbidraget, som børne- og ungerådmand Thomas Medom kalder ”grønthøsterbesparelser”, der overstiger de ”milde gaver”, politikere uddeler ved budgetforhandlingerne. Derfor vækker borgmesterens udmelding begejstring hos Medom.
»Det er trecifrede millionbeløb, som ellers skulle spares i den her budgetperiode, så det er rigtig, rigtig godt,« siger han og fortsætter:
»Det vil give mere luft i budgetterne decentralt, og om ikke køre grønthøsteren i laden, så i hvert fald gøre, at vi slet ikke høster lige så dybt i budgetterne. Det er bare en fordel, ikke mindst for de store driftsområder som ældre-, socialområdet og børnene.«
Ifølge beregninger fra Børn og Unge vil finansieringsbidraget koste afdelingen 124 mio. kr. i 2024, hvilket næsten vil ”æde” finanslovsmidlerne til minimumsnormeringer i daginstitutioner (95 mio. kr.) og Aarhus’ andel af skolemilliarden til at løfte folkeskolen (43 mio. kr.).
»De her besparelser har en størrelsesorden, der er langt, langt ud over, hvad der kan klares med at gøre tingene lidt smartere,« siger rådmanden.
Partierne mødes i denne uge til forhandlinger om kommunens budget for de næste år.