Århus Stiftstidende har udgivet en bog, der handler overraskende lidt om AGF

Den første danske journalist, der interviewede Hitler, var udsendt af Aarhuus Stiftstidende, som avisen bl.a har heddet. Den 14. november 1922 bragte avisen således et interview med »en slank, men alt andet end sympatisk udseende yngre Mand«.

Den til München udsendte møder Hitler i ”Bürgerbräu”. Hitler ville vide, om reporteren var jøde inden et møde blev aftalt til næste dag. Det foregik i partiets hovedkvarter. Retroperspektivt et scoop af en anden verden. Det kommer der naturligvis flere artikler ud af, og avisens udsendte meldte bl.a. følgende hjem til Aarhus:

»Det er en Fejl, som maaske kan faa vidtrækkende Følger, at betragte de bayerske Nationalsocialisters Fører som kun en uskadelig, latterlig Skrighals.«

Det siger noget om, hvor betydningsfuld Århus Stiftstidende har været i sin 225 års historie, der netop er anledningen til, at avisen har udsendt jubilæumsbogen ”Først med det sidste”.

Forfatter og tidligere TV 2 Østjylland-chef Peter Kramer har dykket ned i avisens lange historie og udvalgt store og små begivenheder, der tilsammen ikke blot tegner en avis’ historie, men byens, Danmarks – ja hele verdens historie.

Avisen kom til verden, der også dengang var i opbrud.

Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidender kom på gaden første gang den 3. januar 1794 på Christian 7.s bevilling. Allerede i 1787 havde bogtrykker Niels Lund spurgt kongen om lov til at etablere et bogtrykkeri og en avis i Aarhus. Syv år efter kom bladet på gaden. Fra første trykstart var der masser af stof. Ikke mindst om Den Franske Revolution, som de dengang 3.600 aarhusianere kunne få nys om i byens nye avis, trykt på fire sider.

Ellers har lokalhistorierne naturligvis været Århus Stiftstidendes største omdrejningspunkt. Som da varehuset SBV i Ryesgade i 1954 kunne præsentere den første »rullende forretningstrappe« i provinsen. En større historie var trods alt nok rytterfægtningen på Stjernepladsen i 1849. En lokal udløber af Treårskrigen, hvor Aarhus Stiftstidende udsendte ekstraudgaver, løbesedler og flyveblade med seneste nyt. Datidens svar på telefonens pushbeskeder når småt i vore dage gøres til stort.

Vi kommer med på danseskolen, som Kurt Brøgger i 1952 etablerede i Finnebyens Forsamlingshus. I 1965 rykkede han til Jyllands-Postens gamle trykkehal i Frederiksgade og åbnede samtidig Boom Dancing Center, hvor bl.a. The Defenders og Peter Belli & Les Rivals stod på scenen og slog de første taktslag til en tid, hvor store udenlandske navne kom til Aarhus. Deep Purple, Van Morrison og Pink Floyd har alle spillet på Brøggers danseskole. Og så er der naturligvis den gamle sang om skandalekoncerten i 1965 med The Who, hvor »optøjer og ødelæggelse for store værdier« væltede Aarhus.

Jubilæumsbogen er på over 280 sider, og med øje på den aktuelle avis’ prioriteringer og tankesæt er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt AGF fylder. Men den handler jo også om 225 års historie, og i denne store sammenhæng fylder byens hold ikke meget – selv ikke hos Århus Stiftstidende. Et John Stampe-citat er der dog blevet plads til. Sagt til daværende sportsreporter Jan Schouby, der som nuværende chefredaktør måske klogeligt har overladt spørgsmålene til sine medarbejdere. Svarene om AGF har han som bekendt selv.

For meget af det gode

Det er en ægte coffee table book, der er med til at markere avisens jubilæum. Med udgangspunkt i de imponerende ca. 70.000 udgaver af Stiften, det indtil videre er blevet til, beskrives ikke blot avisens udvikling, men tegner også et kurateret tidsbillede.

Noget opslagsværk er der ikke tale om, og bogens struktur er i det hele taget en smule løs. Det gælder også sproget, der er præget af tø-hø-bemærkninger. F.eks. når afsnittet om Besættelsen har titlen ”Det er en tysker, Kvik”, eller når forfatteren roder sig ud i en afhandling om skørtelængder i et afsnit, der bl.a. handler om byens kvinder. Der kunne med fordel økonomiseres med ord og fakta. Når tiden for avisens tilblivelse under den gale Christian 7. ved magten udrulles, skal vi ovenikøbet trættes med rollelisten i ”En kongelig affære” – filmen om kongen, hans hustru og dennes elsker. Unødig metainformation, der hiver os ud af den historiske sammenhæng og storhed, der ellers præger bogen.

Bortset fra bogens sidste sider afholder forfatteren sig klædeligt fra at tiljuble Århus Stiftstidende, der flere gange har været erklæret tæt på død. JP Aarhus og Århus Stiftstidende lægger arm hver eneste dag. Trods rivaliseringen er det bemærkelsesværdigt, at to privatejede aviser er førende i en by præget af public service-medier.

Det må fremhæves, når Stiften udsender historier, det er værd at hæfte sig ved. Den seneste er i bogform og handler om avisen selv. ”Først med det sidste” er en anbefalelsesværdig bog. Ikke bare for os, der er optaget af den lokale pressehistorie, men for alle der interesserer sig for det Aarhus og den verden, der var og er. Det er en bog, man gerne har liggende fremme. Også i hjem, der naturligvis holder Jyllands-Posten.