Socialdemokratiet afværgede nederlag - partiet er klar til landstrømsanlæg i Aarhus

Socialdemokratiet er gået med i en aftale om en "snarlig" etablering af landstrømsanlæg i Aarhus Havn. Byrådets største parti slap dermed for at komme i mindretal. Havnedirektør håber fortsat på en landstrømsmodel for alle skibe.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiet er gået med i en aftale om en snarlig etablering af landstrømsanlæg i Aarhus Havn. Arkivfoto: Ida Munch

Aarhus Havn skal ”snarligt” etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibe.

Det blev konklusionen på de seneste måneders debat i Aarhus Byråd om mere miljøvenlige besøg af de krydstogtskibe, som besøger Aarhus især om sommeren. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet havde inden onsdagens byrådsmøde fundet sammen i en fælles udtalelse. Heraf fremgår det bl.a. at, Aarhus Havn nu vil blive opfordret til at »arbejde videre med en snarlig etablering af landstrøm til krydstogtskibe, da landstrøm medfører både store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster«.

»Aarhus Byråd kan ikke træffe en beslutning om etablering af landstrøm på Aarhus havn, men vi har i kraft af vores ejerskab af havnen nok havnedirektørens og bestyrelsens ører i sagen. Jeg er sikker på, at landstrøm kan ramme rigtigt, og derfor skal vi gøre det. Men vi har et ansvar for at lave de rigtige investeringer, så vi får den rigtige effekt,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), som med den fælles udtalelse fra de fire partier undgik at komme i mindretal i sagen.

V er bekymret for manglende tidsplan

Alle partier bortset fra Socialdemokratiet har gennem de seneste måneder talt for forslaget, som oprindeligt blev stillet af SF og De Radikale, om etablering af et landstrømsanlæg. Men tilbage i juni blev idéen afvist af Aarhus Havn samt havneformand og borgmester Jacob Bundsgaard med en udmelding om, at havnen ville satse på at udvikle et landstrømsanlæg for alle havnens 7.000 skibe med 100 pct. grøn strøm fra solceller og vindmøller. Idéen har fået flere partier til at frygte, at der vil gå mange år, før det anlæg er klar. Af samme årsag er flere af byrådspartierne også bekymrede for ordlyden i den fælles udtalelse fra de fire røde partier:

»Krydstogtskibene i Aarhus sviner lige så meget som op mod 5.000 dieselbiler. Derfor har vi brug for landstrøm, så krydstogtskibene kan slukke for motorerne, mens de er i havn. Men vi ønsker ikke en syltekrukke, hvor der ikke er konkrete handlinger bag de gode intentioner. Vi vil derfor sende forslaget videre til budgetforhandlingerne,« sagde Venstres Gert Bjerregaard, som henstillede til, at der laves en aftale om, at der bør etableres landstrømsanlæg på havnen i 2021.

Løsgængeren Almaz Mengesha og Mette Skautrup fra De Konservative ønsker også en fastsat dato for etableringen.

»Udtalelsen er ikke konkret eller ambitiøs nok. Derfor støtter vi den ikke,« sagde Mette Skautrup (K), der også gerne ville sende investeringen med til de kommende budgetforhandlinger i september.

Ifølge partierne bag udtalelsen er etablering af landstrøm til krydstogtsskibe en kompleks løsning bl.a. fordi, der ikke er internationale standarder for landstrøm til krydstogtsskibe:

»Med denne tilkendegivelse ønsker byrådets partier derfor at præcisere behovet for, at der iværksættes en strategi vedrørende landstrøm i danske såvel som nordiske havne og at staten bør medvirke til at løse finansieringsudfordringen ved etableringen af landstrøm. Dertil ønsker partierne bag denne udtalelse også at arbejde for en grøn investeringspulje i regi af budgetforhandlingerne.«

Ambitiøs målsætning

Jakob Flyvbjerg Christensen, direktør for Aarhus Havn, tager byrådets beslutning til efterretning, men han vil fortsat også forfølge idéen om en bred model, der giver grøn strøm til alle skibe.

»Vi er allerede godt i gang med etablere landstrømsanlæg. Vi har blot sagt, at vi gerne vil etablere anlægget med 100 pct. grøn strøm produceret på Aarhus Havn. Min holdning er fortsat, at vi skal forfølge den endnu mere ambitiøse målsætning, også i forhold til at nå vores mål om at være CO2-neutrale i 2030, og det er ikke givet, at den model vil tage længere tid end at etablere et traditionelt landstrømsanlæg,« siger han og fortsætter:

»Vi har fået lavet Cowi-rapporten, der viser, hvad der skal til på landsiden, og så er vi i samarbejde med NRGi i gang med at kortlægge, hvor der kan etableres solceller på havnens bygninger, og det har vi fået nogle bud på. Vi har fuld damp på arbejdet, og vi vil gøre, hvad vi kan for at speede hele processen op. Hvis det kan gøres på samme tid, mener vi fortsat, at det er den rette vej at gå, og det vil vi så drøfte med bestyrelse og byråd,« siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Oveni har direktøren noteret sig byrådets ønske om en statslig medfinansiering:

»Det er et ansvarligt byråd, der har sagt, at det er vigtigt at både havnen, kommunen og staten deltager i en økonomisk treenighed, hvis der skal etableres et landstrømsanlæg. Det er jeg meget enig i, og jeg vil forsøge at arbejde for, at det kan lykkes, og som jeg hører den nye regering, er der klare ambitioner på klimaområdet, og der kunne støtte til landstrømsanlæg jo være en oplagt mulighed.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.