AUH-ansatte forventer hjælp fra regeringen

Regeringen skal holde sine valgløfter om økonomisk hjælp til Aarhus Universitetshospital, fastholder medarbejderne på Region Midtjyllands største hospital, Aarhus Universitetshospital (AUH).

Hospitalet er økonomisk nødlidende, og fredag meddelte hospitalsledelsen, at der nu er indført ansættelsesstop foreløbig året ud. Hospitalsledelsen frygter, at AUH ellers ikke kan overholde aftalen med regionsrådet om at holde underskuddet på AUH for 2019 på 275 mio. kr. Men medarbejderne har svært ved at se udfordringerne kan løses på andre måder end flere penge fra staten til AUH.

»Vi sætter vores lid til, at der sker noget særligt for AUH i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for 2020. En stor del af forklaringen på AUH’s nuværende situation er, at hospitalet er sat på en umulig opgave ud fra den nuværende økonomi,« siger Gitte Anna Madsen, afdelingslæge og fællestillidsrepræsentant for de yngre læger på AUH.

På onsdag begynder de indledende forhandlinger mellem Finansministeriet og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2020. Her er der med udgangspunkt i løfterne under valgkampen til Folketinget i juni lagt op til et generelt økonomisk løft til sundhedsvæsenet. Men på AUH er frygten, at det økonomiske løft til AUH er glemt Forleden påpegede Jacob Gøtzsche, fællestillidsrepræsentant for 3.700 sygeplejersker på AUH, i et debatindlæg i JP Aarhus også på, at politikerne skal huske valgløfterne. Nicolai Wammen (S), som efter regeringsdannelsen er ny finansminister, fastslog under valgkampen netop, at det er en bunden opgave at se på økonomien på det pressede universitetshospital.

Til lommerne

»Lige meget, hvad vi gør, så kommer AUH til at stå med et meget stort økonomisk hul i jorden. Der skal helt andre mekanismer til, hvis det skal løses. Christiansborg skal til lommerne i forhold til, hvad de har lovet os. Når jeg hører, hvor lidt personale, der har passet vores patienter i sommerferien, så kan man godt have bekymring for, om patientsikkerheden er i orden,« siger Jacob Gøtzsche, der understreger, at patienterne bliver behandlet for deres respektive sygdomme på AUH.

»Men det er mere måden, de får problemerne løst på, som bekymrer. Sengeafdelingerne er proppede med patienter, så alle de politikere, som under valgkampen ville hjælpe, de skal i gang nu,« siger Jacob Gøtzsche.

Også Det Radikale Venstre og SF meldte sig i foråret klar med en økonomisk indsprøjtning for at få AUH ud af den store økonomiske krise, som i forbindelse med den nuværende sparerunde vil betyde 180 færre ansatte. En del af besparelserne på AUH skyldes, at hospitalet i løbet af de senere år er blevet samlet på én matrikel i Skejby fremfor de tidligere fire. Region Midtjylland fik et effektiviseringskrav på 8 pct. af driftsbudgettet i en årrække med i pakken, da staten og regionen blev enige om opførelsen af DNU - Det Nye Universitetshospital. Samtidig er regionens ibrugtagnings-og flytteudgifter til DNU-projektet løbet op i en mia. kr. Dem vil regionen gerne have dækket en stor del af af staten.

SF er stadig klar med støtte til AUH:

»Budgetterne for de såkaldt kvalitetsfondsbyggerier skal ses efter igen. Budgetterne er lavet i en tid, hvor præmisserne var meget anderledes. Og når man så samtidig ikke har sørget for, at der kommer penge nok i takt med den demografiske udvikling, så er det helt uholdbart, at mursten skal finansieres af personale,« siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF på Christiansborg.

Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for regeringspartiet, ønsker ikke svare på, om Socialdemokratiet fortsat mener, at det er en bunden opgave at hjælpe AUH.

»Jeg tager ikke nogen interviews. Jeg sidder bare over på den,« siger Rasmus Horn Langhoff.