»Man kan vel kalde den for den første feministiske opera«

Nævn et navn på en dansk operakomponist, opfordrer Philipp Kochheim, og kommer med selv svaret: Carl Nielsen og var der ikke også en, der hed Peter Heise?

»Det er de to navne, de fleste kommer med, men der er mange flere,« siger chefen for Den Jyske Opera. Han står i operaens øvelokaler foran 55-60 mennesker, der i de næste måneder har et fælles mål: At få operaen ”Kleopatra” til at spille. Først i Aarhus fra den 1. marts, dernæst rundt i landet og sågar i Flensborg.

Der er komponeret mere end 90.000 operaer, men kun 60 af dem opføres regelmæssigt, siger Philipp Kochheim.

»Hvorfor nogle af dem er glemt, kan man godt forstå, men der er mange andre, som er glemte mesterværker. ”Kleopatra” er en af dem.«

Det er første gang, de møder hinanden i denne sammenhæng, de mange sangere, teknikere, skræddere, lysdesignere og marketingfolk blandt flere andre. Der er prøvestart, og her skal de mange medvirkende møde instruktøren Ben Baur og kostumedesigneren Uta Meenen, se kostumer og scenografi for første gang, synge, og hvad der ellers kræves for at få en stor forestilling til at gå op i en højere tone.

Frem fra glemmebogen

”Kleopatra” er netop skrevet af en dansk operakomponist, som er blevet skrevet ind i glemmebogen hos mange: August Enna. Det er sådan nogle som ham, den tyske Philipp Kochheim vil give en stemme igen i Den Jyske Operas nye satsning, Den Danske Serie.

Ikke nok med det - operaerne skal også synges på originalsproget. Det har operachefen insisteret på, så de udenlandske sangere er i fuld gang med intensivt at øve sig i at synge på dansk.

»De kommer ikke til at lære at tale dansk, men det skal lyde ordentligt, når de synger,« siger han.

På ægte operavis kommer der også overtekster, for det kan være svært at høre de enkelte ord, når operasangerne udfolder deres stemmebånd.

Arbejdssproget bliver på engelsk, kan man høre, da den tyske instruktør Ben Baur rejser sig op, nikker til alle og streger nogle linjer op: Alle har samme mål, nemlig at skabe en fantastisk opera, så han forventer, at alle kommer ind hver dag og siger ”okay, let’s do it”.

»Alt andet stjæler energien, og den skal vi bruge på at skabe en opera. I gør det ikke for mig, men for alle. Vi er sammen om det her,« understreger han.

Set fra sidelinjen ser det ud til, at alle stråler af forventningens glæde. Kostumedesignerens tegninger bliver nærstuderet, de to sortklædte giner på scenen ligeså. Som mange andre kender de også historien om Kleopatra, den magtfulde egyptiske dronning, som måske, måske ikke badede i mælk for sin skønheds skyld. Hun døde i år 30 f.v.t., men blev siden udødeliggjort af filmindustrien i Hollywood og en ung Elizabeth Taylor i 1963.

Den omvendte historie

Men det er en helt anden historie, Den Jyske Opera nu vil fortælle, siger Philipp Kochheim.

Det handler om prins Harmaki, der forklædt som drømmetyder kommer ind i dronning Kleopatras palads for at myrde hende, genvinde magten over Egypten og befri sit land for enhver romersk indflydelse. En af Kleopatras kammerpiger, Charmion, er dybt forelsket i prins Harmaki og hjælper med lægge mordplanerne. Men da Harmaki møder Kleopatra, bliver han betaget af hendes skønhed og kan ikke fuldføre mordet.

Det ender selvfølgelig galt, siger Philipp Kochheim:

»Men læg mærke til, at normalt er det en kvinde, der må dø for en mand, her er det omvendt, så man kan vel kalde den for den første feministiske opera.«

Den 54-årige danske sopran Elsebeth Dreisig skal synge rollen som Kleopatra.

»Jeg glæder mig virkelig til at gå ind i denne rolle. Det er det, vi nu skal i gang med: Hvem er Kleopatra? Jeg kan høre, at instruktøren har samme tvivl: Er hun ond? Det har været lidt svært at finde hende ved at læse manuskript og noder, men nu skal vi udvikle hende sammen,« siger hun, der i dag bor i København, men var i mange år tilknyttet Den Jyske Opera, dengang den havde fastansatte sangere.