Aarhus 2017 blev ikke et paradigmeskifte

Aarhus 2017 er som kulturhovedstad bestået, men har ikke løftet Aarhus og regionen op på et højere kulturelt niveau.

Det fastslår kulturhistoriker Karsten Eskildsen, der som tidligere konsulent ved Syddansk Universitet i 2007 lavede en rapport om Esbjerg Kommunes muligheder for at blive europæisk kulturhovedstad.

Han har studeret evalueringerne af nogle af de andre kulturhovedstæder og løbende fulgt Aarhus 2017. Han har derfor med stor interesse læst evalueringsrapporten om kulturåret, som forskere fra Aarhus Universitet har lavet.

Den blev mandag præsenteret på en konference på Aarhus Universitet og afslørede bl.a. stor publikumstilfredshed og mange nye samarbejder. Til gengæld gav kulturprojektet kun et begrænset nationalt og internationalt aftryk, og der kan ikke forventes væsentlige politiske eller kulturelle effekter af Aarhus 2017.

Flot arbejde

»Det ligner et rigtig flot stykke arbejde, hvor man ikke forsøger at stikke noget ind under stolen,« mener Karsten Eskildsen.

»Rapporten er en voldsom differentiering af den officielle udmelding f.eks. fra borgmesteren. Der bliver også taget fat på nogle af udfordringerne,« siger han.

En af de største udfordringer er ifølge Karsten Eskildsen bl.a., at det efterfølgende er svært at måle, hvad man har fået for pengene, som er blevet investeret i projektet.

»Der findes ikke en pålidelig økonomisk beregningsmodel til at vurdere cost-benefit. Det er i bund og grund en politisk/offentlighedsevaluering, der afgør, om sådan en begivenhed er en succes eller ej,« fortæller han.

Et fællestræk for de byer, som efterfølgende vurderes at have haft succes med projektet og samtidig har formået at løfte deres kulturtilbud og borgernes og tilrejsendes kulturforbrug, har typisk også investeret i faciliteter – f.eks. et nyt havneanlæg, et kulturcenter eller en udendørs koncertpavillon, understreger Karsten Eskildsen.

Immatriel effekt

»Fysisk infrastruktur sikrer borgernes og offentlighedens accept af, hvad der er foregået. Det giver en strategisk forståelse for kulturens betydning og medfører, at mange flere begynder at tænke i de baner, hvor kulturen også er med,« siger han og fremhæver København, Liverpool, Lille og Glasgow, som eksempler på byer, der bl.a. benyttede lejligheden til også at gennemføre større byrenoveringer.

»Meget har naturligvis skullet være færdigt til 2017, men noget konkret, som kun blev lavet i anledning af kulturhovedstadsåret, og som efterfølgende vil have betydning for kulturen i mange år, har projektet ikke efterladt sig. Så bliver den langsigtede effekt, som det også nævnes i rapporten, immatriel,« forklarer Karsten Eskildsen.

Så hvad fik østjyderne og regionen ud af Aarhus 2017?

»Lidt mere af det samme. Aarhus 2017 var en succes på nogle af de parametre, man i forvejen arbejder på. Den afledte effekt er et kompetenceløft, som selvfølgelig altid kan bruges til noget, men uden den nye orientering i den brede, folkelige kulturprofil,« vurderer Karsten Eskildsen.

»Det er langt fra en skandale, som man har oplevet nogle steder, men heller ikke et paradigmeskifte, som efterlader sig et nyt, højere kulturniveau i området.«

Flere turister

Af rapporten fremgår, at antallet af overnattende turister i Aarhus Kommune i gennemsnit steg 9,7 pct. om året fra 2012 til 2017 – i selve kulturåret var stigningen 11,5 pct.

Det har ikke været muligt for forskerne på Aarhus Universitet at fastslå en direkte sammenhæng til kulturhovedstadsprojektet, men hos direktør Peer H. Kristensen, VisitAarhus, er der ingen tvivl:

»Hvis vi ikke havde været kulturhovedstad, havde turismen ikke stået der, hvor den står i dag,« fastslår direktøren og henviser til, at der aldrig har været så mange nationale og internationale overnatninger samt internationale kongresser i Aarhus som i 2017.

»VisitAarhus har i hvert fald ikke kunnet skabe det, vi skabte i 2015-2017, hvis der ikke havde været kulturhovedstad, for inden da var der ingen offentlige investeringer i turismen,« forklarer han.

»Men da vi skulle være kulturhovedstad, prioriterede VisitDenmark pludselig midler til at markedsføre VisitAarhus, og Region Midtjylland ville også godt være med til at løfte den indsats – bl.a. inden for krydstogter. Nu, da der ikke er kulturhovedstad mere, står vi igen selv med regningen,« fastslår Peer H. Kristensen.