Manglende overblik og kulturelt aftryk: Her er risen
Borgerne kunne ikke overskue det omfattende kulturprogram, og det lykkedes ikke at sætte Aarhus på det kulturelle verdenskort. Sådan lyder nogle af kritikpunkterne.
Selv om den nye rapport i store træk består Aarhus’ værtsrolle som europæisk kulturhovedstad, lyder der også kritikpunkter fra rapportens forfattere.
»Hele 2017 bliver et fantastisk år, der vil sætte Aarhus og Region Midtjylland på det kulturelle verdenskort,« udtalte daværende administrerende direktør i Fonden Aarhus 2017 Rebecca Matthews i en pressemeddelelse i anledning af åbningsceremonien. Nu, et år efter, er den profeti dog ikke blevet til virkelighed. Undersøgelsen konkluderer, at kulturlivet ikke i nævneværdig grad er blevet styrket i Danmark og i resten af verden:
»Det nationale aftryk er meget lille – det internationale en tand større,« skrives der i undersøgelsen. Et andet sted konkluderer rapporten:
»Vi ser ikke belæg for at forvente væsentlige effekter af Aarhus 2017 internationalt, hverken politisk, kulturelt eller vedrørende de europæiske borgere.«
Selv om Aarhus i 2017 mere end nogensinde før emmede af kultur, fik det ikke borgerne i Region Midtjylland til at øge deres såkaldte kulturforbrug – altså hvor meget de deltog i kulturarrangementer. Midtjyderne havde ikke et større kulturforbrug, da Aarhus var europæisk kulturhovedstad i 2017 end beboerne i de fire resterende regioner samme år, viser rapporten.
Derudover har Aarhus 2017 ikke i særlig stor grad formået at vække kulturinteressen hos de borgere, som i forvejen ikke interesserede sig for kultur. Rapporten viser, at størstedelen af dem, der deltog i kulturbegivenheder, i forvejen var dem, der opsøgte kulturtilbud.
Dårlig kommunikation og for lidt Europa
Et af de største kritikpunkter blandt borgerne i Region Midtjylland lyder på dårlig kommunikation mellem Aarhus 2017 og publikum. 4 af 10 borgere mener, at informationsniveauet var mangelfuld, og at de manglede overblik over begivenheder.
Rapporten tillægger til dels eventprogrammets store omfang som en faktor for, at publikum mistede overblikket over, hvad der foregik hvornår, og der peges på, at programmet skulle have været bedre struktureret, så borgerne nemmere kunne gennemskue det.
Når borgerne så deltog i events, tog arrangementerne sjældent udgangspunkt i Europa. Da Aarhus i sin tid blev tildelt det europæiske kulturhovedstadsværtsskab, var det med krav fra EU om, at programmet for kulturåret skulle have en europæisk dimension, både i forhold til hvem man samarbejde med, men også i forhold til programmets indhold.
Samarbejdsdelen får i rapporten flotte ord med på vejen, men på indholdssiden konkluderer rapporten, at det europæiske islæt ikke var særlig tydeligt.
Kulturår eller ej, ser det ikke ud til, at der er kommet flere kulturkroner i kommunekasserne. Rapporten viser, at kommunerne i Region Midtjylland over en 10-årig periode kun har øget deres udgifter til kulturen pr. indbygger i kommunen med 3,5 pct. Det skal ses, i sammenligning med at kommunernes samlede nettoudgifter til drift er steget med 13,5 pct. Væksten i kulturudgifterne er altså noget mindre end den generelle vækst i kommunernes budgetter.
Rapporten konkluderer, at Aarhus 2017 ikke har haft en positiv effekt på kommunernes prioritering af kulturudgifterne. Faktisk er kulturudgifterne pr. borger i kommunerne i perioden 2007 til 2018 lavere, end før man påbegyndte ansøgningsprocessen om at blive europæisk kulturhovedstad i 2007.
Sammenlignet med landets øvrige fire regioner er det kun Region Hovedstaden, hvor man har en lavere stigning i kulturudgifter pr. borger end Region Midtjylland. Rapporten konkluderer, at Aarhus 2017 har ikke medført en økonomisk opprioritering af kulturen blandt regionernes kommuner, og at udviklingen i kommunernes kulturudbud bredt set halter efter.