Et spørgeskema eller en personlighedstest?

Holdningerne til Aarhus Kommunes projekt ”Udvikling i livsfærdigheder” er delte. En af udviklerne bag kalder redskabet for et spørgeskema.

Artiklens øverste billede
Projektet ”Udvikling i livsfærdigheder” blev indledt efter sommerferien på de involverede skolers mellemtrin. Arkivfoto

Foreningen Skole og Forældre Aarhus er dybt skeptisk over for et nyt it-redskab, som Aarhus Kommune afprøver på tre folkeskoler og ungdomsskolen Ung i Aarhus Nord for at måle elevernes personlige og sociale færdigheder.

»Vi er imod hele det børnesyn, og det troede vi egentlig også, at rådmanden var, når han har talt imod flere tester og at måle og veje alting,« siger formand Janus Boye.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der sikkert er nogle gode intentioner, men det går i en helt forkert retning, og det er også derfor, at den her diskussion har bredt sig,« mener han.

Janus Boye under sig også over, at Skole og Forældre Aarhus ikke er blevet informeret om, at kommunen er gået i gang med forsøget.

»I det bydækkende samarbejde, vi har, er vi overhovedet ikke blevet involveret. Vi erfarer det her, da projektet kører, og bl.a. folkeskolen.dk tager det op,« fortæller formanden, der heller ikke er begejstret for at vurdere børns sociale og personlige færdigheder med noget, der kan have karakter af en personlighedstest.

Udvalgte skoler

Projektet ”Udvikling i livsfærdigheder” blev indledt efter sommerferien på de involverede skolers mellemtrin. Ifølge projektleder Elin Poulsen, Aarhus Kommune, har skolerne valgt at afprøve det på udvalgte hold og klasser.

»Vi afprøver, om det giver mening i en undervisningsmæssig sammenhæng, og hvordan det bliver oplevet af eleverne,« forklarer hun.

»Det er ikke meldt bredt ud. Forældrene til de børn, som er med, har fået udleveret et brev med alle oplysninger om projektet, databehandlingen, og at det er frivilligt at deltage,« fortæller hun.

Janus Boye fra Skole og Forældre Aarhus havde dog foretrukket, at forældrene aktivt skulle melde deres børn til projektet.

»Man kunne i det mindste have vendt det om, så forældrene kunne melde børnene til det. Men som med mange andre ting skal de aktivt fravælge det. De får en besked på forældreintra sammen med alt muligt andet, og hvis man ikke når at svare inden en bestemt dato, er ens barn med i endnu et forsøg,« mener han.

Stigmatiserer børn

Formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, har det generelt fint med dialogværktøjer, som tager udgangspunkt i, hvad læreren observerer, og hvor eleverne får mulighed for at forholde sig til sig selv.

»Lærerne har i forbindelse med elevsamtaler et systematisk værktøj, og der kunne tankerne i det her måske godt bruges, men der er ingen grund til, at det munder ud i en form for score eller test. Det er vi kritiske overfor, fordi det kan stigmatisere barnet. Det, tror vi ikke, lærerne efterspørger,« siger Jesper Skorstengaard.

Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) oplyser, at han vil afvente den kommende evaluering, inden han tager stilling til projektet.

Mange tester og prøver

»Jeg er som udgangspunkt meget kritisk over for at gå meget tæt på eleverne med noget, der bliver oplevet som et testredskab, der vurderer på livsfærdigheder og personlighed. Det var ikke tanken med det,« siger rådmanden.

»Hvis det opleves som en yderligere test oven på de mange tester, der er i forvejen, risikerer vi at skubbe til et ungdomsliv, som i forvejen er præget af mange vurderinger, tester og prøver – og rigtig mange krav og forventninger,« siger han.

Jakob Wandall, Nordic Metrics, der sammen med skoler og forskere har udviklet redskabet, afviser, at der er tale om en personlighedstest.

»Det er et spørgeskema,« siger han og henviser til firmaets hjemmeside for yderligere information.

»Jeg vil foretrække, at du bruger det, vi har skrevet på vores hjemmeside. Hvis jeg udtaler mig til dig, bliver det for fragmenteret. Det er forholdsvis svært at få styr på. Det er som et stykke sæbe i et badekar,« forklarer han.

Klar hensigt

Om projektet forklarer Nordic Metrics på sin hjemmeside:

»I en personlighedstest anvendes som regel mange spørgsmål om de samme emner med det formål at fange eventuelle selvmodsigelser, som den, der forventes gerne at ville snyde i testen, afsløres af. ”Udvikling i livsfærdigheder” anvender ganske få spørgsmål per skala og stiller dem på en måde, så hensigten er klar,« fremgår det.

Nordic Metrics mener heller ikke, at der er tale om en test i ordets almindelige forstand:

»I en klassisk test er der rigtige og forkerte svar – og det gælder i en test om at score så højt som muligt. ”Udvikling i livsfærdigheder” er et dialog- og måleredskab beregnet på at samle data til brug for lærerens evaluering og dialog med eleven. Det drejer sig ikke om at komme højest muligt op, men snarere om at finde sin personlige balance. I ”Udvikling i livsfærdigheder” er referencen først og fremmest ipsativ – elevens resultater sammenlignes med elevens tidligere besvarelser.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.