Boligformand: Kabalen kan sagtens gå op, når beboere skal genhuses

Ifølge en analyse kan byens største boligorganisation selv dække behovet for genhusninger, når der bliver revet blokke ned i Gellerup og Bispehaven, fortæller Anders Rønnebro, formand for de aarhusianske boligorganisationer.

Artiklens øverste billede
Hvis Ezzedine Azzan og de øvrige beboere i Gellerupparken får revet deres blokke ned, vil de få tilbudt boliger i andre af boligafdelingerne i Aarhus. Foto: Casper Dalhoff

Op mod 1.000 familier fra Gellerup og Bispehaven skal flyttes til boliger andre steder i Aarhus, og disse nye hjem skal fordeles ud fra en række kriterier for at undgå, at problemerne flytter med beboerne.

Når blokke i de to »hårde ghettoer«, som Gellerup/Toveshøj og Bispehaven bliver betegnet i Folketingets ghettolov, skal rives ned i bestræbelserne på at forvandle boligområderne, bliver genhusningen af beboerne andre steder i byen en kabale. Men den kan sagtens gå op, forsikrer Anders Rønnebro, formand for de aarhusianske boligorganisationer, som i denne uge har indgået en aftale med Aarhus Kommune om genhusningen af beboerne, samt at der skal opføres ca. 2.600 nye almene boliger i Aarhus.

Det kommer ikke til at betyde noget mærkbart. Det er en dråbe i havet.

Anders Rønnebro, formand for de aarhusianske boligorganisationer

»Det skal ske over en årrække, og genhusningen har ikke et større omfang, end at vi kan løse opgaven,« siger han.

Det bygger formanden på en analyse fra Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), hvor han er direktør. Ifølge Anders Rønnebro er det anslået, at der hvert år i 2020-2025 bliver brug for ca. 130 boliger til beboere, som skal genhuses. Ud fra en statistik over fraflytningerne i 2017 i AAB, der er byens største boligorganisation og står for ca. 20 pct. af de 45.000-50.000 almene boliger i Aarhus, kunne AAB selv dække behovet for genhusninger, fortæller formanden.

»Så kan man sige sig selv, at sektoren samlet set også kan. Det er også derfor, at boligforeningerne næsten enstemmigt har valgt at bakke op om aftalen og stå last og brast om at løfte deres del af genhusningsopgaven i et samarbejde med hinanden og kommunen,« konstaterer Anders Rønnebro.

Kriterier spænder ikke ben

Ifølge aftalen mellem boligforeningerne og kommunen skal alle beboere, der mister deres bolig, som udgangspunkt have tilbudt en bolig med en husleje på højst 800 kr. pr. kvm om året. Desuden skal en række kriterier opfyldes for at undgå, at genhusningen betyder, at andre boligområder udvikler sig til udsatte boligområder. Således skal det bestræbes, at genhusningen ikke sker i områder, der er:

  • på regeringens liste over udsatte boligområder,
  • udfordrede i forhold til ghettolistens kriterier (tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, uddannelsesniveau og indkomst),
  • udsatte eller i risiko herfor ifølge den aarhusianske kategoriseringsmodel
  • fleksibel udlejning (der giver fortrinsret til f.eks. studerende og folk i arbejde) eller kombineret udlejning (der afviser folk, der inden for et halvt år har været på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse).

Men disse kriterier spænder heller ikke ben for at løse opgaven, fastslår Anders Rønnebro.


Kø uden vokseværk

På Aarhus Kommunes og de aarhusianske boligorganisationers pressemøde tirsdag om parternes aftale sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), at den er en garanti for, at ingen kommer bagud i køen til de almene boliger, når beboerne fra Gellerup/Toveshøj og Bispehaven skal genhuses.

»I de store tals lov betyder den her aftale, at den situation er uforandret, dog til det bedre, fordi vi kommer til som del af aftalen at øge den samlede andel i forhold til tidligere. Alt andet lige en smule nemmere, men det er nok ikke noget, man kommer til at se som kæmpe udslag i kortere ventetider,« konstaterede han.

Anders Rønnebro lover også, at ventetiderne på boligerne ikke bliver påvirkede.

»Det kommer ikke til at betyde noget mærkbart. Det er en dråbe i havet,« siger han.

Op til Aarhus Kommunes budgetforhandlinger for et års tids siden efterlyste Anders Rønnebro, at der blev afsat flere penge til at opføre flere almene familieboliger for at kunne leve op til befolkningstilvæksten. Da konstaterede AAB, at der i gennemsnit var syv års ventetid på at få en af boligorganisationens boliger. Det spændte over, at det tog mindst 15 år, fra folk skriver sig op, til de kan flytte ind i et af AAB’s rækkehuse i afdelingen Skovbakken i Aarhus N, mens halvdelen af de dengang nye boligafdelinger Æblelunden i Hjortshøj og i Aarhus Ø gik til folk, som ikke stod på ventelisten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.