KL frikender politikerne og placerer ansvar for økonomikaos hos – økonomiafdelingen

Administrationen og især økonomiafdelingen får én over snuden i en netop offentliggjort analyse af, hvorfor det gik så galt for Norddjurs Kommunes økonomi. Politikerne derimod, de bliver frikendt.

Kommunalbestyrelsen besluttede i august at anmode kommunernes forening KL om en uafhængig gennemgang af kommunens budgetstyring på en række udvalgte områder. Den 1. oktober fik Norddjurs Kommune analysen, og som led i, at den skal behandles på økonomiudvalgsmødet den 6. november, er den nu blevet offentliggjort.

KL vurderer, at det især er økonomiafdelingen, der bærer ansvaret for, at Norddjurs er endt med årligt at mangle op mod 115 mio. kr. i kassen og peger derudover på, at procedurerne for budgetopfølgningerne fra forvaltning til politikere har været uhensigtsmæssige, og at de politiske udvalg ikke har fået de rette forudsætninger for at træffe beslutninger, fordi materialet har været utilstrækkeligt.

»Det er administrationens ansvar at levere budgetopfølgninger og sagsfremstillinger, hvor al relevant information fremgår. KL har et billede af, at der løbende har været forelagt materiale om udvikling m.v. for udvalget, men at det alligevel har været utilstrækkeligt« står der i analysen.

Og den vurdering glæder borgmester Jan Petersen (S).

»Nu har vi en uvildig vurdering af, hvad der skete på arbejdsmarkedsområdet, og den bekræfter noget, jeg er glad for: Det politiske niveau skulle have været betjent noget anderledes,« siger han og peger på, at mange både direkte og indirekte har spurgt, hvad borgmesterens ansvar og rolle har været i den katastrofale økonomiske situation.

Advarsel i 2016

Kommunens økonomiafdeling har ifølge analysen ikke udvist »tilstrækkelig agtpågivenhed« i budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet og samtidig ikke informeret de politiske udvalg tilstrækkeligt.

Den helt store fejl består i, at forbruget på arbejdsmarkedsområdet er fremskrevet uden at forholde sig til, at kommunalbestyrelsen i 2015 og 2016 vedtog en ny politik, som betød tilkendelse af markant flere førtidspensioner end tidligere. Førtidspensioner som pga. en omlægning af den statslige refusionsordning blev dyrere for kommunen end hidtil.

Ifølge KL lå der allerede i november 2016 materiale, som burde have ledt til nærmere undersøgelser, men først i marts 2017 fremgår det i et bilag til en budgetopfølgning, at der må forventes stigende udgifter på arbejdsmarkedsområdet.

Som det bemærkes i analysen må det kunne forventes, at der ved igangsættelse af politiske initiativer, der med en vis sandsynlighed vil medføre flere nytilkendelser af førtidspension, sker en beregning af de økonomiske konsekvenser heraf. Det skete ikke.

»Således vil kombinationen af et stigende antal personer og stigende enhedsomkostninger på førtidspensionsområdet afstedkomme, at budgetoverholdelse under de givne forudsætninger ikke ville kunne realiseres. Ansvaret for et sådant initiativ kan med de valgte opgave- og ansvarsfordelinger både tilskrives økonomiafdelingen og forvaltningsområdet,« konkluderes det.

Og videre:

»En udvikling på et budgetområde, hvor en reform gør beregninger usikre og vanskelige, bør selvsagt have stort fokus administrativt, og eventuelle bekymringer bør ikke siddes overhørig. På den baggrund kan det undre, at arbejdsmarkedsafdelingens ret tydelige forbehold overfor beregningsmetoder på enhedsomkostningerne, fremført primo 2. kvartal 2017 efter det oplyste, ikke førte til en nærmere vurdering i økonomiafdelingen.«

Det vælter læsset

De fejl »vælter« ifølge borgmester Jan Petersen budgettet.

Hvorfor fejlene blev begået står ubesvaret hen, men det bemærkes i analysen, at der har været stor udskiftning på chefniveau, ligesom samarbejdet mellem økonomiafdeling og forvaltning generelt har ladet meget tilbage at ønske.

For godt en uge siden blev økonomichefen og to andre chefer afskediget som led i en større forandringsproces, som kommunaldirektør Christian Bertelsen står i spidsen for. Han udtalte da til JP Aarhus: »Der er ingen kobling mellem afskedigelsen af vores økonomichef og den økonomiske situation.«

Avisen ville gerne have forholdt kommunaldirektøren, om han fastholder den forklaring, efter analysen fra KL, dateret til d. 1. oktober, er blevet offentliggjort, men han henviser til borgmester Jan Petersen. Og borgmesteren fastholder, at afskedigelsen er en del af en tilpasning af ledelsesorganisationen og altså ikke konsekvens af den kritik, KL’s analyse hæfter på afdelingen.

»Det er to adskilte processer,« siger han.

»Jeg kan ikke lave et konkret nedslag og pege på, at det var den eller den medarbejder, som ikke regnede rigtigt. Det kan rapporten heller ikke.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren var vidende om fejlbudgetteringerne svarer han:

»Nej. Jeg havde ikke set det. Jeg ser normalt kritisk på det materiale, jeg får, men det her havde jeg ikke set. Og det er en misforståelse af det politiske niveau, hvis man tror, at jeg skal sidde og være fagligt kontrollerende på, om man har regnet rigtigt.«

Kassebeholdning forsvinder

Venstres gruppeformand Kasper Juncher Bjerregaard ønsker heller ikke at pege på medarbejdere, der skal tage ansvaret for fadæsen.

»Jeg vil aldrig sige, at den og den skal gå. Vi kan bare konstatere, at noget har været helt galt og skal konstrueres anderledes.«

Han peger også på et andet element i analysen, der handler om kommunens støt stigende udgifter. For selvom det er forvaltningen, der får ansvaret for regnefejlene på arbejdsmarkedsområdet, så viser analysen også, at kommunen støt igennem de sidste mange år har brugt for mange penge per borger - og mange flere end andre kommuner.

»Analysen af den generelle økonomi ligger ret meget i tråd med det, vi har sagt de sidste mange år. Vi har jo kunnet se, at kassebeholdningen langsomt forsvinder og sagt: Det går galt,« siger han.

Læs hele KLs analyse her.