Skoleforslag vil rykke Åbyhøj tættere på Aarhus V

»Vigtigst af alt ligger villaen blot 1 km fra Gammelgaardsskolen, hvor børnene går sammen med kvarterets øvrige børn.«

»Skoledistriktet for nærværende adresse er den populære Åby Skole...«.

Når ejendomsmæglerne skal sælge huse i Åbyhøjområdet og ”Høje Åbyhøj”, som de kalder et område med postnummer 8210 Aarhus Vest nord for bygrænsen til Åbyhøj, bruger de i høj grad skoledistrikterne som et salgsargument.

Men spørgsmålet er, om mæglerne bliver nødt til at finde noget andet at slå på i fremtiden.

Et nyt spareforslag fra Aarhus Kommune går på at fusionere de nuværende 46 skoler, så der fra 2020 vil blive 19 større skoledistrikter med flere skoler i hver. Det vil udvide de to Åbyhøjskolers distrikter, så de bliver de to distrikter med det største antal elever og den største andel af tosprogede elever i kommunen.

Og disse nye skoledistrikter, hvor Åbyhøjskolerne kommer i distrikter med vestbyskoler, vil gøre såvel Åby Skole og Gammelgaardsskolen som hele Åbyhøj mindre interessante, lyder vurderingerne.

Ifølge forslaget skal Åby Skole, Engdalskolen, Sødalskolen og en del af Tovshøjskolens distrikt lægges sammen, mens den anden del af Tovshøjskolens distrikt kommer sammen med Gammelgårdsskolen, Ellekærskolen og Hasle Skole. Det vil ifølge kommunens analyse betyde, at andelen af tosprogede børn i Åby Skoles nye distrikt vil blive fordoblet til 37 pct., mens andelen af tosprogede i Gammelgaardsskolens distrikt vil blive tredoblet til 40 pct.

Netop denne højere andel af tosprogede børn vækker stor bekymring hos skolebestyrelsesformændene på de to skoler.

»Åby Skole, Gammelgårdsskolen og Engdalskolen løfter i forvejen den suverænt største integrationsopgave i Aarhus, og nu bliver vi pålagt yderligere udfordringer. Det er uovervejet og tarveligt,« siger Ulrik Person, formand for skolebestyrelsen på Åby Skole.

Med den nye struktur er lagt op til, at endnu ikke fastlagte kriterier som afstand, søskende på skolen og andel af tosprogede elever med sprogstøttebehov kan afgøre hvilken af distriktets skoler, eleverne skal begynde i.

»Fra skoleindskrivningen i 2020 kan forældre, der flytter til Åbyhøj, ikke vide, hvilke skoler de ender på. Det er tilfældigt, om det er Åby Skole eller Tovshøjskolen. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge - jeg ville vælge privatskolen,« konstaterer Ulrik Person, der argumenterer med, at det for de fleste etnisk danske forældre vil være svært at acceptere, at deres børn skal gå på en skole, hvor der er et massivt flertal af minoriteter.

I oplægget til den nye skolestruktur bliver der slået på, at helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj skal ændre på beboersammensætningen i disse udsatte boligområder, hvor Tovshøjskolen ligger, og at »det vil have betydning for andelen af børn med dansk som andetsprog i de udsatte boligområder.«

Men Ulrik Person tror ikke på, at det vil nedbringe tosprogsandelen:

»Det er ønsketænkning, der går op på et stykke papir, men der er ingen sammenspil med virkeligheden. Lad os tage ja-hatten på og antage, at boligområdet bliver attraktivt for andre familier, men hvor skal de mange tusinde mennesker, der bor i Gellerup i dag flytte hen?«

Andreas Bach Aaen, formand for skolebestyrelsen på Gammelgaardsskolen, oplyser, at skolen i dag har klasser med børn fra 14 forskellige lande. Han siger, at skolen måske godt kan klare en anelse flere tosprogede, men ser en andel på 25 pct. som en smertegrænse. Hvis klasserne skal rumme flere tosprogede elever med et stort sprogstøttebehov, og hvis forældrene ikke kan være sikre på, hvor deres børn skal gå, vil de søge mod privatskoler, forventer formanden:

»Det hele risikerer at tippe, så vi ender som Tovshøjskolen med op mod 100 pct. tosprogede.«

Formanden er forundret over, hvorfor stregerne for de nye skoledistrikter er slået, som de er.

»Vi har et langt større sammenfald og lokalt sammenhold med Åby Skole, som vi deler kirke, bibliotek, fodboldklub og meget andet med. Det er jo en miniby, vi har sammen, mens de skoledistrikter, der er foreslået, ikke virker naturlige. De er alene valgt for at løse vestbyproblematikken.«

På Engdalsskolen konstituerer skolebestyrelsen sig først på torsdag, og ifølge bestyrelsesmedlem Klaus Hansen vil bestyrelsen først herefter udtale sig om, hvad den mener om forslaget. Han oplyser, at skolebestyrelsen samme dag skal deltage i et orienteringsmøde på Åby Skole.

Tilbage til ejendomsmæglernes annoncer. Søren Jensen, indehaver af Nybolig Aarhus Vest forklarer, hvorfor de slår på de to skoledistrikter:

»Placeringen af skolerne betyder meget, og hvis du har børn i forvejen, når du går ud og kigger efter hus, betyder det endnu mere,« siger ejendomsmægleren.

Søren Jensen vurderer dog umiddelbart, at en udvidelse af skoledistrikterne, så de to Åbyhøj-skoler kommer til at smelte sammen med vestbyskoler, ikke vil spille ind på huspriserne i Åbyhøjområdet.

Det forventer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, at de vil.

»Det betyder, at priserne ikke stiger i så højt omfang som i resten af byen, fordi området mister en del af sin attraktivitet, hvis ikke man er garanteret, at børnene kan komme i en bestemt skole,« konstaterer direktøren, som har lavet en bosætningsanalyse for Aarhus Kommune, og understreger, at analysen fastslår, at skolen betyder meget for, hvor folk slår sig ned.

Fusionen med skolerne i Gellerup (Tovshøjskolen) og Bispehaven (Ellekærskolen) vil afskrække forældre, vurderer han.

»Man vil se sådan en skole som værende af en lavere kvalitet, og det betyder, at så vil man ikke have sine børn derhen,« siger Jesper Bo Bo Jensen, der understreger, at det ikke er sikkert, at kvaliteten bliver dårligere.

Han forventer, at det vil give »ballade«, at folk ikke kan være sikre på, hvilken af distriktets skoler, de havner på:

»Der kan komme to ting ud af det her: At folk bliver afskrækket og flygter, og det andet er, at der kommer en privatskole og overtager markedet.«

Det nikker Niels Egelund, professor ved DPU, Aarhus Universitet, til. Han konstaterer, at ressourcestærke begynder at trække børnene ud af skolen, når andelen af tosprogede runder 30 pct., mens det faglige niveau daler ved 40 pct.. Desuden vil usikkerheden, som følger med de større skoledistrikter, sende flere elever til privatskolerne, vurderer han.

» Flydende skoledistrikter er noget, folk ikke kan lide, for så vil man hellere vælge en privatskole, selv om den ligger længere væk, fordi man så har truffet det valg og fået det, man gerne vil have,« siger forskeren.

Aarhus Kommune anerkender, at der vil være udfordringer med det nye forslag. I kommunens beskrivelse af forslaget til de større skoledistrikter står, at der især Åbyhøjdistrikterne og Viby kan forventes at være flere skolebørn, som får længere til skole, og at deres skoleveje vil være trafikerede. Samtidig konstateres det, at nogle forældre vil være bekymrede over, at andelen af tosprogede vil stige, selv om planen er at give flere ressourcer til at gøre skolerne attraktive, ligesom at helhedsplanen skal ændre beboersammensætningen.