Hele kommunen kan blive hængt op på Bundsgaards frisørgimmick

Det er ikke første gang, at en borgmester er involveret i en reklame, som det er tilfældet med Jacob Bundsgaards (S) medvirken i en frisørvideo for salonen Slikhaar. Men ifølge Frederik Waage, lektor i jura ved Syddansk Universitet, kan hele kommunen risikere at få en irettesættelse for borgmesterens reklamestunt.

For hvis Ankestyrelsen tager sagen op, går kritikken ikke kun til borgmesteren, men til kommunen for den praksis, der bliver tilladt blandt de ansatte. Indtil nu har borgmesteren afvist, at der er tale om ulovlig reklame til en enkelt virksomhed. Og hvis borgmesteren har opbakning i byrådet, kan kommunens praksis ifølge en juraekspert »irettesættes af Ankestyrelsen«.

Om der er opbakning, vil formentlig vise sig, når borgmesterens redegørelse for sagen bliver offentliggjort. Den 9. maj bad rådmand Jette Skive (DF) borgmesteren redegøre for forløbet og spurgte bl.a., om borgmesteren selv vil gå til Ankestyrelsen for at få sagen afgjort.

Borgmesteren fik 10 dage til at svare på forespørgslen, som endnu ikke er besvaret.

Som JP Aarhus tidligere har beskrevet, var det en overtrædelse af kommunalfuldmagten, da borgmesteren deltog i en reklamevideo, som efterfølgende er blevet brugt på frisøren Slikhaars youtube-kanal, der har 1,8 mio. abonnenter.

Men det er ikke ualmindeligt, at borgmestre bliver kritiseret for at optræde i reklamefilm eller på reklamebilleder, og i nogle tilfælde har det ført til en kritik fra Ankestyrelsen. Spørgsmålet er, om Ankestyrelsen vil gå ind i sagen om Jacob Bundsgaards frisørvideo?

Fortilfælde med konsekvenser

Ifølge Frederik Waage, lektor i jura ved Syddansk Universitet, findes der lignende fortilfælde, hvor en hel kommune får kritik fra Ankestyrelsen eller statsforvaltningen, som tidligere tog sig af det kommunale tilsyn.

»Der findes et eksempel fra Billund Kommune, hvor man fandt, at byrådet havde medvirket til at reklamere for en ydelse. Det fik de kritik for af statsforvaltningen,« siger han.

Sagen fandt sted i 2009, da kommunen i januar omtalte et kursus, som blev arrangeret af et privat firma, på sin hjemmeside. Kommunen blev bedt om at give en forklaring og lagde bl.a. vægt på kursets almene interesse:

»Billund Kommune er interesseret i, at kommunens borgere modtager oplysninger om tiltag omkring sundhed, udvikling og kulturelle arrangementer, hvorfor kurset anses for at have almen interesse. Derfor er oplysningerne om kurset lagt ud på hjemmesiden.«

Men forklaringen blev ikke godkendt hos statsforvaltningen. I en udtalelse den 31. marts blev det i stedet fastslået, at omtalen på hjemmesiden kunne sidestilles med reklame og derfor ikke var i overensstemmelse med lovgivningen.

Dom fra det høje bord

I tirsdags kunne JP Aarhus fortælle, at den aktuelle frisørsag med borgmester Jacob Bundsgaard landede på indenrigsministerens bord, efter at MF Susanne Eilersen (DF) bad ministeren forholde sig til sagen og svare på, om den skal have konsekvenser for borgmesteren.

En anden sag fra Struer Kommune endte ligeledes ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet, efter den daværende statsamtmand havde givet kommunen tilladelse til at lade et privat mobilfirma finansiere kommunens bil til et plejehjem mod reklamering for virksomheden på bilen.

Herefter faldt der kritik fra ministeriet, som i en udtalelse slog fast, at der var handlet udenfor lovens rammer.

Til sammenligning var Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) med i en reklame for Vamdrup Møbelhus i 2014. Han fik kritik fra flere sider, men statsforvaltningen blev ikke involveret i sagen.

Bundsgaards forklaringsproblemer

I forhold til Bundsgaards frisørsag er Frederik Waage ikke i tvivl om, at borgmesteren er gået for vidt.

»Der er ikke nogen tvivl om, at han handler i strid med de regler, der gælder for ligebehandling af virksomheder i kommunen, hvis man anerkender, at der er tale om en reklame,« siger han og refererer til marketingekspert Kim Nielsen, som overfor JP Aarhus tidligere har fastslået, at videoen er en reklame.

»Som borgmesterbesøget bliver præsenteret i klippet, kan jeg heller ikke se, at det kan opfattes som andet end en reklame.«

Han understreger, at man som kommune ikke kan have en kultur, hvor man som ansat må reklamere, hverken som byrådsmedlem eller borgmester. Derfor står Jacob Bundsgaard ifølge lektoren nu med et forklaringsproblem.

»Det er ikke den værste brøde, man kan begå som borgmester. Men jeg har vanskeligt ved at se, hvordan man kan forklare youtube-klippet. Borgmesteren er kommunens øverste embedsmand, og han skal leve op til både de kommunalretlige grundsætninger og den praksis, han selv er med til at fastlægge. Så det er der ikke noget at stille spørgsmål ved,« fastslår han.

Ifølge Frederik Waage er det vigtigste spørgsmål, om det også i fremtiden vil være kommunens opfattelse, at borgmesteren kan medvirke i indslag som den omstridte frisørvideo.

»Hvis borgmesteren har spurgt sit sekretariat, og det er Aarhus Kommunes generelle opfattelse, at man gerne må medvirke i et omfang som det her, så vil jeg mene, at den praksis kan undersøges og efter omstændighederne irettesættes af Ankestyrelsen,« siger han.

Hele kommunen vil få kritik

Når Ankestyrelsen går ind i en sag og giver kritik, lander den ikke hos en enkelt person men hos kommunen som helhed. Derfor vil Jacob Bundsgaard ikke stå alene med en eventuel kritik, forklarer Frederik Waage. I stedet kritiseres den praksis, som kommunen tillader for sine ansatte.

Idéen til frisørreklamen blev ikke kun udviklet mellem borgmesteren selv og Slikhaar. I en mailkorrespondance mellem Slikhaar og borgmesterkontoret, som JP Aarhus fik aktindsigt i, fremgår det, at forslaget om en »videogimmick« kom fra borgmesterens pressechef, Niels Buch Johannsen.

Anna Mee Allerslev sagen

Men selvom Ankestyrelsen kritiserer kommunen, er det ikke ualmindeligt, at Ankestyrelsen bliver opmærksom på en kommunes praksis igennem en konkret sag, som det skete med Københavns tidligere borgmester for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Anna Mee Allerslev (R).

»Opmærksomheden var på Allerslevs brug af salen på rådhuset. Men det var ikke specifikt hende, der blev genstanden for undersøgelsen. Ankestyrelsen fokuserede på den generelle praksis for udlån af rådhuset. Hvis Jacob Bundsgaards opfattelse er udtryk for en generel praksis i kommunen om, at kommunalt ansatte må medvirke i youtube-reklamer for private virksomheder, vil man fra Ankestyrelsens side kunne forholde sig til denne praksis,« siger han.

Og Frederik Waage er ikke i tvivl om, hvordan Ankestyrelsen vil reagere på en sådan praksis, hvis de kom til at behandle sagen.

»Opfattelsen hos Ankestyrelsen må her være klar. Kommunale embedsmænd må ikke medvirke til reklamer. De udtalelser, man kan henvise til, handler netop om, at man har faciliteret reklamer som kommune, og det er ikke lovligt.«

Når Ankestyrelsen giver kritik af en kommunes praksis har det for det meste ikke yderligere konsekvenser end den kritik, man kan udlede af udtalelserne.

»Sanktionerne overfor borgmesteren kan forekomme vage, men det har blandt andet noget med det kommunale selvstyre at gøre. Politikerne står i stedet til ansvar over for vælgerne, men i grovere tilfælde måske også ved domstolene,« slutter Frederik Waage.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jacob Bundsgaard