Et år efter: Protesterne i sagen om kvindesvømning er tørret ud
En sag i Ligebehandlingsnævnet er droppet, ”Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet” har holdt lav profil, og medierne har mistet interesse, siden byrådet for et år siden sløjfede kønsopdelt svømning.
Masser af vrede kvinder og enkelte mænd brugte adskillige onsdag eftermiddage på Rådhuspladsen med bannere og velforberedte slagord, mens Institut for Menneskerettigheder truede med en sag i Ligebehandlingsnævnet.
Protesterne var store, op til at byrådet for et år siden skrev danmarkshistorie og som første kommune i landet besluttede at forhindre kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller inden for åbningstiden. Efter knap 10 år med kvindesvømning var 25 af 31 byrådspolitikere overbeviste om, at kønsopdelingen var et misforstået hensyn til etniske kvinder, som det hed sig i byrådsindstillingen.
Badeanstalten Spanien kunne ikke længere afholde wellnessarrangementer for kvinder, men det egentlige mål var at ramme Gellerupbadets tilbud, hvor kvinder i tre timer hver lørdag eftermiddag kunne svømme uden mænd og med gardinerne trukket for.
Men hvad er der sket, siden svømmekvinderne havde momentum til at få bl.a. Enhedslisten, De Radikale og tidligere biskop Kjeld Holm til at holde støttetaler, siden sagen var principiel nok til de landsdækkende medier, og siden den kastede knap 3.000 protestunderskrifter, en brugerundersøgelse og meningsmålinger af sig?
Ikke synderligt meget, viser det sig.
Ikke alt lovligt er godt
Institut for Menneskerettigheder droppede at føre en sag i Ligebehandlingsnævnet, da instituttet vurderede, at man ikke kunne vinde. Arrangøren af demonstrationerne på Rådhuspladsen, ”Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet”, markerede senest sin protest på kvindernes internationale kampdag, den 8. marts i fjor, men har siden holdt lav profil. Og to byrådskandidater for Enhedslisten med kritik af byrådets beslutning blandt deres mærkesager blev ikke valgt ind til kommunalvalget.
Først en forklaring fra Institut for Menneskerettigheder, som også giver svar på, hvorfor ordet forbud ikke er brugt i denne artikel.
»Et decideret forbud mod kvindesvømning i Aarhus havde været problematisk og kunne være en sag for Ligebehandlingsnævnet, da man ville indskrænke frihed. Men byrådet vedtog ikke et forbud. Det besluttede bare, at der ikke skal være et offentlig tilbud om kvindesvømning i kommunen. Der er meget stor juridisk forskel, fordi der er meget færre forpligtelser til, hvad man skal tilbyde bestemte grupper,« siger ligestillingschef i instituttet Maria Ventegodt, der fortsat mener, at beslutningen var en dårlig idé:
»Det er ikke alt lovligt, som er godt. Det er en kompleks problemstilling, hvordan man fremmer integration, men vi sætter spørgsmåltegn ved, at der er noget odiøst i, at kvinder ønsker svømning uden mænds tilstedeværelse.«
I medierne har svømmesagen heller ikke haft et særlig stort efterspil. Byrådets beslutning i februar i fjor blev beskrevet i medier landet over. Men en søgning i Infomedia viser, at der siden marts sidste år til i dag kun er fulgt op på sagen én gang. I maj 2017 refererede enkelte medier en opgørelse, som viste, at kvinderne blev væk fra Gellerupbadet. Det gennemsnitlige antal lørdagsgæster kl. 15-18 var således faldet fra 109 til 35 i perioden december-januar til februar-april.
Foreninger forpligter
Elsebeth Frederiksen, talsperson for ”Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet”, vurderer, at kun en lille del af kvinderne, som benyttede sig af kvindesvømningen lørdag eftermiddag, er søgt mod foreninger med tilbud om svømning uden mænd.
Foreningerne lukker sig meget om sig selv, og det gjorde kvindesvømningen om lørdagen ikkeElsebeth Frederiksen, talsperson for "Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet"
»I foreningerne svømmer man ofte i hverdage ved formiddags- eller middagstid, men mange passer jo et job,« siger Elsebeth Frederiksen og forklarer, at hun som beboer i Gellerupparken også møder flere tidligere svømmemakkere, der ikke ønsker foreningernes forpligtelser.
»Mange foreninger er etnisk bestemte. Det kan være en arabisk forening, en somalisk forening eller en forening med regler for, hvad du må have på. Foreningerne lukker sig meget om sig selv, og det gjorde kvindesvømningen om lørdagen ikke.«
Ikke et emne i valgkampen
Sammen med Lone Norlander Smith prøvede Elsebeth Frederiksen at sætte fokus på sagen mod kvindesvømning i deres kandidatur til kommunalvalget for Enhedslisten.
»Hvis der var temaer i valgkampen, nævnte vi det, men der har ikke været så mange anledninger, hvor det var oplagt at tage op. Vores kritik af forbuddet i valgkampen brød ikke rigtig igennem, selvom vi havde mange på vores side,« siger Elsebeth Frederiksen, der forventer, at ”Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet” markerer sin protest ved kvindernes kommende internationale kampdag.
Hverken Lone Norlander Smith eller Elsebeth Frederiksen blev valgt ind i byrådet.