Forbrugeren anno 2018 betaler sig fra ikke at have tid nok

I en dyb økonomisk krise vil vi gerne snitte salaten selv, men har vi penge nok, køber vi os gerne til, at andre gør det. Lige nu befinder den danske økonomi sig i et solidt opsving, og danskerne har mulighed for at betale sig fra, at de ikke har tid nok.

Sådan beskriver Louise Byg Kongsholm forbrugeren anno 2018. Hun er adm. direktør i Pej Gruppen, der har specialiseret sig i formidling af tidsånd, trends og forbrug.

»Den moderne forbruger er tidspresset og forsøger at presse 27 timers arbejde ind i 24 timer. Vedkommende må derfor både multitaske og gå på kompromis med ordentlig mad, søvn og samvær med de nære,« siger hun.

De mange timers arbejde og 2.000 beslutninger om dagen gør samtidig forbrugeren beslutningstræt – især sidst på dagen. En af manifestationerne af, at vi har så travlt, er, at vi har brug for hjælp – og den er tilgængelig.

»Nethandel og servicejob vokser, abonnementsløsninger stiger og breder sig i kategorier, og arbejdspladsen fikser aftensmaden,« siger Louise Byg Kongsholm og bringer begrebet ”no choice-restauranter” på banen som et eksempel på, at simple løsninger med færre komplekse valg bliver et aktiv i tiden.

Især børnefamilier

Årstidernes måltidskasser er nok kendt af de fleste og illustrerer ifølge Louise Byg Kongsholm, hvordan forbrugeren lader det være op til andre at træffe beslutning om, hvad aftensmaden skal stå på.

Vi har simpelthen fået en tiltro til, at de forskellige madsteder kan levere sunde og gode, lette måltider. Den løsning spreder sig til andre kategorier, forklarer Louise Byg Kongsholm og nævner slips, kattegrus, shampoo, barbergrej og alt, hvad man skal bruge til kaninen, som andre eksempler:

»Vi gider ikke køre ud, så vi vil gerne have tingene leveret, og vi betaler gerne en merpris, fordi vi slipper for at bruge hjernen.«

Trenden er klart mest udpræget blandt voksne i den midterste del af livet, som jonglerer med to job og børn.

»Når du kommer hjem fra arbejde og tror, du er færdig, begynder det rigtige arbejde jo,« siger hun.

Her spiller arbejdspladsen en stor rolle, forklarer Louise Byg Kongsholm og tilskriver det, at Danmark bevæger sig mod en højkonjunktur, hvor virksomhederne skal tiltrække og beholde dygtige medarbejdere.

Fra at man kunne tage rester med hjem fra dagens frokost har det udvidet sig til, at arbejdspladserne sørger for sund aftensmad – lige til at tage med hjem. Dertil kommer alle de andre af livets nødvendigheder, som arbejdsgiverne hjælper deres medarbejdere med at få klaret – som tøjrens, lapning af cyklen og bilens skift til vinterdæk eller reparation af stenslag.

Nu kører toget

Selv om det ikke er alle, der kan tage aftensmad med hjem fra arbejdet eller får tilbudt at få repareret stenslag, mens man selv sidder foran computeren og arbejder, er det noget, der eksisterer og vil blive mere udbredt, forudser Louise Byg Kongsholm.

»Det kræver, at danskerne har flere penge, og det har vi. Nu kører toget – og vi vil gerne bruge penge på, at livet er lidt lettere,« siger hun og henviser til en undersøgelse foretaget af Danske Bank, som har vist, at et par i gennemsnit har fået 180.000 kr. mere mellem hænderne årligt til privatforbrug på 10 år.

Ifølge Nationalregnskabet steg det private forbrug i 2016 med 2,3 pct. – den højeste vækst siden 2006. Og ifølge Dansk Erhvervs prognose indikerer udviklingen i detailsalget og omsætningen på dankort i sidste kvartal af 2017 fornyet forbrugsvækst på trods af en nedgang i forbruget i 2. og 3. kvartal.

»I en dyb økonomisk krise vil vi gerne snitte salaten selv – men når vi har penge, køber vi os til den,« konkluderer Louise Byg Kongsholm.

Det er den samme forklaring, der gør sig gældende med hensyn til den øgede nethandel. Når den danske forbruger har tid til at shoppe, er klokken 21, og de fleste almindelige butikker har lukket. Men nettet holder altid åbent – og det, man køber dér, om det er tøj eller tilbehør til boligen, kan leveres på arbejdet, så vi slipper for at køre ud og hente det.

»Vi ser også abonnementsløsninger på tøj,« tilføjer Louise Byg Kongsholm.

Storbyerne ligner hinanden

På gågaden ser vi stadig særskilte tøj-, interiør- og skobutikker, men trenden går mere i retning af deciderede livsstilsbutikker, forklarer Louise Byg Kongsholm.

Butikker, som taler til en bestemt målgruppe og sælger både tøj, sko, halstørklæder, smykker, vaser, nips og måske endda planter.

»Det bliver mere livsstilsorienteret, hvor der er knap så klare brancheskel,« siger hun.

I kraft af, at verden er blevet mindre og mindre, bliver vi også mere og mere ens på tværs af landegrænser.

Således ser Louise Byg Kongsholm heller ikke så stor forskel på Aarhus og København, fordi livet i storbyer som Aarhus og København i langt højere grad ligner livet i byer som London og Stockholm end mindre byer som Herning, hvor Pej Gruppen har kontor. Dermed også sagt, at indbyggerne ligner hinanden mere i storbyerne med mange studerende, end de gør på tværs af land og by.

I byerne leves den urbane tilværelse – studielivet tiltrækker mange unge, som kan nøjes med mindre og dyre lejligheder. Men så snart de stifter familie, søger de mere plads uden for byerne.

»Det er den samme udvikling i alle lande,« siger hun og tilføjer:

»Kernen i byerne bliver spejlbilleder med hyggelige caféer, up and coming-spisesteder og teatre, mens der er en lidt anden adfærd i f.eks. Vestjylland, hvor der ikke ligger en sushi-joint på hvert hjørne,« siger Louise Byg Kongsholm.