Ny rådmand vil bruge flere penge på børn

Der bliver ikke noget systemskifte, lover Thomas Medom (SF), når han efter nytår erstatter Venstres Bünyamin Simsek som rådmand for Magistratens afdeling for Børn og Unge i Aarhus Kommune. Men det kommer til at kunne mærkes, at rådmanden ikke længere er borgerlig, fastslår han.

»Selvfølgelig skal det kunne mærkes, at rådmanden er rød, men jeg må rose min forgænger for ikke at have gjort børne- og ungeområdet til den store ideologiske kampplads. Sidste gang, der var en Venstre-rådmand, fik vi jo både modulpasning og meget andet. Det har Bünyamin undladt, så der er ikke brug for en 360-graders turnaround,« betror Thomas Medom.

»Men jeg kommer ind som SF’er og med en faglighed omkring pædagogik og vil kæmpe for, at vi kommer til at bruge så stor en andel af vores ressourcer som muligt på børnene,« siger han og tilføjer:

»Jeg kommer til at have fokus på det mere frie børneliv, som ikke foregår i institutioner, men i fritidsklubber og ungdomsskolen, og det, der foregår i byrummet, når vi byudvikler.«

Vigtigt frirum

Mødestedet er efter rådmandens ønske fritidstilbuddet Børnenes Jord i Aarhus.

Vi kommer midt i et julearrangement med æbleskiver og saftevand, men for Thomas Medom er fritidstilbuddet et værdifuldt frirum i byen med natur, geder og kaniner.

»Børnenes Jord betyder meget for mig. Jeg har selv som yngre boet i Falstersgade. Det er et vigtigt samlingssted for mange børn i midtbyen. Men det er også et mødested for voksne, hvor man får snakket og mødes på trods af vores forskelligheder,« siger han.

»Og så siger Børnenes Jord noget om et børneliv, hvor der er plads til den frie leg og det lidt mere utæmmelige, som minder mig om, at et børneliv også er meget andet end det, der foregår i skoler og daginstitutioner. I en stor organisation som Aarhus Kommune kan fritidspædagogik, den frie leg og det, der foregår i naturen, nemt blive klemt,« siger han med henvisning til, hvad der efter nytår ligger og venter på ham på det nye rådmandskontor, hvor en af de helt store opgaver bliver at få sikret penge til tiltrængte renoveringer, tilbygninger og opførelse af nye skoler.

»Det handler både om renovering af toiletter og den pædagogiske modernisering. Det er en kæmpestor opgave med den bygningsmasse, og så skal der findes finansiering til nybyggeri til de nye skoler, der skal bygges i de kommende år.«

»Det bliver en stor opgave at kæmpe et budget hjem, men også i at tænke kreativt. Hvem kan være med, når vi byudvikler?,« siger rådmanden, der ønsker et større engagement fra de private investorer, som ifølge ham tjener penge på Aarhus’ popularitet.

»I Aarhus Kommune har vi ikke været ret gode til at få dem, der tjener rigtig mange penge på byudvikling, til at bidrage. Det er vi så småt ved at tage hul på ude i Nye (ny bydel nord for Aarhus, red.) med den skole, der skal bygges derude, men det gælder selvfølgelig også om at engagere dem i den løbende drift med vedligeholdelse af bygninger,« fortæller Thomas Medom.

Du vil altså have private investorer til at tage et større økonomisk medansvar i de områder, de opererer i?

»Når vi sælger kommunens grunde til en byudvikler, som laver lejligheder og sælger dem videre, så er der noget af den fortjeneste, som i højere grad kunne gå til at sikre, at det også bliver et godt område,« siger rådmanden, der er sikker på, at det ikke vil skræmme nogen væk, at der bliver stillet større krav.

»Mange vil gerne Aarhus lige nu. Der bliver skabt så mange værdier på det private ejendomsmarked, at der er stor konkurrence om at få lov at være med, og derfor kan vi også godt øge kravene til dem,« siger Thomas Medom og henviser til canadiske Vancouver, som både aarhusianske embedsmænd og politikere har besøgt.

»Vancouver er gået meget langt på at samarbejde med ejendomsudviklerne og byggematadorerne. Der tror jeg, at der ligger et rigtigt stort potentiale,« siger han og tilføjer:

»Den model sætter vi så småt i gang nu i Nye. På Aarhus Ø prøver vi det også af. Der bliver det også dem, der køber grundene, som kommer til at betale for i hvert fald det meste af den næste letbaneetape. Det er et spørgsmål om, at nogle af de meget store værdier, der bliver skabt på ejendomsmarkedet, i højere grad kommer fællesskabet til gode.«

Uddannet lærer

Thomas Medom er læreruddannet, og som sådan kan Børn og Unge-afdelingen synes som et bedre match end jobbet som social- og beskæftigelsesrådmand, som han nu forlader.

»Det er på mange måder en drømmepost for mig. Daginstitutionerne og folkeskolen er der, hvor vi binder vores by og land sammen, og hvor vi mødes på kryds og tværs. I forhold til det, som folkekirken og fagbevægelsen og alle fællesskabsinstitutionerne kunne i gamle dage, er folkeskolen og daginstitutionerne noget af det sidste, vi har,« mener han og skynder sig at understrege:

»Men jeg har været glad for at være social- og beskæftigelsesrådmand, så det bliver svært at skulle sige farvel til det. Mange ville også gerne have, at jeg fortsatte, men jeg har en faglighed med og er i øvrigt også gift med en pædagog og har taget en pædagogisk uddannelse på universitetet. Så på den måde er det mit fag,« erklærer Thomas Medom, der selvfølgelig heller ikke har kunnet undgå at skele til, at Børn og Unge er den største forvaltning.

»Når man nu er i politik for at forandre og få indflydelse, så er det også en drømmepost målt på budget og medarbejdere,« siger han.

Hvilke områder skal der nu gøres noget ved?

»Man skal ikke frygte, at fordi jeg er lærer, glemmer jeg daginstitutioner eller fritidspædagogikken. Den mærkesag, SF har kæmpet måske allerhårdest for i de otte år, jeg har været i byrådet, har været bedre normeringer i vores daginstitutioner,« siger han og fremhæver et andet vigtigt punkt på dagsordenen.

»Jeg tror også, at jeg med min baggrund som lærer tænker mere på metodefrihed, så man ikke kommer til at styre uhensigtsmæssigt for langt væk fra den virkelighed, som børnene og lærerne er i,« siger han og tilføjer:

»Den målstyring, som i efterhånden mange år har været et paradigme på Christiansborg, kommer til at programmere, hvilke undervisningsmaterialer og læringsplatforme man bruger ude i skolerne. Det betyder meget i forhold til personalets arbejdsglæde. Der kommer jeg også til at være langt mere tydelig i forhold til at få tilliden til personalet tilbage. Der vil jeg gerne have meget mere fleksibilitet i forhold til de læringsplatforme, der bliver rullet ud på skolerne nu, så man kan indrette sig, som man gerne vil.«

Der har også været meget kritik af, at børnene som følge af folkeskolereformen skal være på skolen i flere timer. Hvordan har du det med det?

»Jeg synes, vi er gået for langt i folkeskolereformen, og vi skal aktivt bruge de muligheder, der er, for at gøre skoledagen lidt kortere. Det er i sidste ende en lokal beslutning, men vi skal understøtte de skoler, som gerne vil have en kortere skoledag, så der er nogle ordentlige normeringer i skolefritidsordninger, og at der er penge til to-voksenordninger,« siger han og tilføjer:

»Danske børn går næsten dobbelt så meget i skole, som de finske. Og finske børn klarer sig bedre i Pisa-undersøgelser. Der er ingen evidens for, at lange skoledage i sig selv er nogen løsning på hverken trivsel eller bedre faglige resultater. Kvalitet er vigtigere end kvantitet.«

Ydmyg fra start

Hvordan vil du gå til opgaven?

»Selv om det ikke er et nyt område for mig, skal man gå ydmygt til opgaven og heller ikke komme med alt for mange programerklæringer, inden man har fået sat sig ordentligt ind i tingene. Jeg har set mange børne- og ungerådmænd, som nærmest var parate til at lukke administrationen på Grøndalsvej, men endte med at gøre det modsatte, og der tror jeg, det er klogere at sætte sig ind i tingene, inden man begynder at lave alting om,« siger han og tilføjer:

»Noget af det, jeg har haft stor glæde af på ældreområdet og socialområdet, var i starten at prioritere rigtig mange besøg ude ved de frontmedarbejdere, som har kontakten med borgerne. Der er sket rigtig meget på de fire år, siden jeg var udvalgsformand for børn og unge. Jeg har brug for at få opdateret, hvem jeg kender og kommer til at kende, og hvad der er sket.«

Kommunalvalget i november endte med, at borgmesteren og de fem rådmænd får fire år mere – dog med et par interne rokader på rådmandsposterne. I en artikelserie henover nytåret spørger JP Aarhus de seks politikere, hvilke visioner og ambitioner de har for den valgperiode, der begynder den 1. januar 2018.