Pest eller kolera: Over 80 pct. af amerikanerne er bange for enten Clinton eller Trump

De amerikanske vælgere er skeptiske over for begge præsidentkandidater. Mens Trump er racistisk og ukvalificeret, kan man ikke stole på Clinton, viser en ny måling.

Artiklens øverste billede
Hverken Hillary Clinton eller Donald Trump falder i specielt god jord hos vælgerne. Foto: AP

Amerikanerne har ikke meget tilovers for de to mennesker, der skal kæmpe om at blive verdens mægtigste nations fremtidige præsident.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af AP-GfK i midten af juli.

Her svarer 56 pct., at de vil være bange, hvis Donald Trump bliver USA's næste præsident, mens 48 pct. svarer, at de vil være bange, hvis Hillary Clinton bliver valgt i stedet.

Det svarer til, at 81 pct. af alle amerikanere er bange for en af de to kandidater.

En fjerdedel af vælgerne er endda bange for begge kandidater, og 75 pct. fortæller, at deres stemme på en af kandidaterne udelukkende af motiveret af hadet og frygten til modkandidaten.

Både Trump og Clinton scorer også meget lavt på popularitetsskalaen. Således viser undersøgelsen, at 57 pct. af de adspurgte har et negativt syn på Clinton, mens tallet er 63 pct. for Trump.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvorfor amerikanerne er så negativt stillet over for de to kandidater, men de har begge skandalesager med i baggagen, der har været oppe og vende flere gange under primærvalgene, og som modstandere har brugt til at kaste tvivlsomt lys over kandidaterne.

En af de største sager for Clinton har været sagen om brugen af hendes private e-mail til at sende klassificeret information i sin tid som udenrigsminister under Obamas første fire år som præsident. Det har skabt stor kritik fra ikke mindst Trump og andre modstandere, der har betvivlet hendes evner til at varetage et vigtigt embede som præsident, når hun er sløset med at passe på klassificerede dokumenter.

Det amerikanske justitsministerium afgjorde d. 6. juli, at Clinton ikke har foretaget noget ulovligt, men at Clinton og hendes ansatte har handlet »ekstremt skødesløst i deres håndtering af meget følsomme, højt klassificerede dokumenter.«

Derudover hænger skandalen i Benghazi, Libyen også over Clintons hoved. Den 11. september 2012 dræbte rebeller den amerikanske ambassadør og tre andre amerikanere på USA's konsulat i Benghazi, og Clintons modstandere har siden brugt episoden til at beskylde Clinton for, at hun som udenrigsminister ikke formåede at passe på amerikanernes liv, og at hun i øvrigt var klar over, at der var planlagt et angreb mod konsulatet.

Ifølge AP-GfK's undersøgelse stoler de fleste vælgere ikke på Clinton. Nærmere bestemt svarer halvdelen af hendes egne støtter, at de i lille eller ingen grad mener, at hun er ærlig. I alt mener kun en fjerdedel af alle amerikanere, at man kan stole på hende.

Clinton har også selv opdaget, at vælgerne ikke stoler på hende. På et møde i Chicago sidste måned sagde hun følgende ifølge The Washington Post:

»Jeg ved personligt godt, at jeg har et stort arbejde, der skal gøres på den front. Du kan ikke få nogen til at stole på dig ved bare at snakke. Du skal gøre dig fortjent til tilliden.«

Også Trump har et par skandaler med i baggagen, efter at han i flere årtier har været en fremtrædende forretningsmand og et kendt ansigt i USA.

Bl.a. mener mange, at Trump gennem sine forretninger inden for både bygge- og kasinobranchen har haft bånd til forskellige mafiagrupper gennem årene, men han er aldrig blevet dømt.

Flere tidligere elever fra hans såkaldte »Trump University,« hvor man i årene 2005-2010 kunne lære at blive rig som Trump, melder, at de har spildt op til 35.000 dollars på en løgn.

Der har også været en række konkurssager inden for forskellige dele af Trumps forretningsområder, ligesom han i 1991 blev dømt for at have haft ilegalle polakker til at arbejde på konstruktionen af det berømte Trump Tower. Bl.a. Marco Rubio brugte denne sag mod ham i primærvalgene, efter at Trump havde brugt meget stærk retorik mod ilegalle indvandrere i USA.

Derudover tæller Trumps CV en række kontroversielle udtalelser. Han har bl.a. meddelt, at han vil bygge en mur på grænsen til Mexico for at holde ilegalle mexicanere ude af landet, ligesom han vil deportere alle nuværende ilegalle immigranter.

Derudover er han i flere omgange endt i stormvejr, efter han er kommet med, ifølge kritikerne, sexistiske udtalelser omkring kvinder.

Senest har Trump også argumenteret, at Black Lives Matter-kampagnen, der sætter fokus på politiets vold mod afroamerikanere, er med til at skabe raceuro i USA.

Og noget lader til, at det har indflydelse på bestemte gruppers opfattelse af ham. I hvert viser målinger, at Clinton klarer sig betydeligt bedre blandt kvinder og minoritetsgrupper. Faktisk mener omkring 14 pct. af Trumps egne støtter desuden, at han tenderer til at være racistisk.

Kun 13 pct. af de adspurgte latinamerikanere i AP-GfK's undersøgelse har et positivt syn på Trump, og for afroamerikanerne er tallet kun 7 pct.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.