Alex Jones skal betale millionerstatning for falske påstande

Konspirationsteoretiker skal betale 4,1 millioner dollar til forældre til barn, der blev dræbt i skoleskyderi.

Artiklens øverste billede
Den amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones i retten onsdag, hvor han spørges ind til e-mails, han har sendt. Foto: Briana Sanchez/Pool via REUTERS

Den amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones skal betale forældrene til et barn, der blev dræbt i et skoleskyderi, mindst 4,1 millioner dollar (omkring 30 millioner kroner, red.).

Det skal han, fordi han er kommet med falske påstande om, at skoleskyderiet var et fupnummer.

Det er et nævningeting i Texas kommet frem til torsdag.

Nævningene skal nu tage stilling til forældrenes krav om op til 75 millioner dollar i yderligere erstatning for at have spredt misinformation om skoleskyderiet, der fandt sted på Sandy Hook Elementary School i den amerikanske delstat Texas 14. december 2012.

20 børn og 6 ansatte døde i massakren.

Det er Neil Heslin og Scarlett Lewis, der er forældre til en seksårig, der blev dræbt i skoleskyderiet, der er blevet tilkendt erstatningen.

De har vidnet om, at Alex Jones’ følgere har chikaneret dem og sendt dem dødstrusler i årevis, fordi de troede på den falske påstand om, at forældrene løj om deres søns død.

Alex Jones er stifter af netmediet Infowars.

Kyle Farrar, der er forældrenes advokat, bad under sine afsluttende bemærkninger nævningene om at stoppe det, som han kalder et mareridt, og om at stille Alex Jones til ansvar for at have tjent på deres søns død.

Jones’ advokat, Federico Reynal, anerkendte under sine afsluttende bemærkninger, at Jones og Infowars havde optrådt ”uansvarligt”, men at Jones ikke var ansvarlig for chikanen.

Alex Jones har påstået, at de etablerede medier og tilhængere af våbenkontrol havde fabrikeret tragedien på Sandy Hook, og at skyderiet var iscenesat med skuespillere.

Han har senere anerkendt, at massakren fandt sted. Under retssagen har han også sagt, at det var ”skørt” af ham gentagende gange at påstå, at skyderiet var et fupnummer.

Onsdag skete en overraskende udvikling i sagen. Forældrenes advokat kunne afsløre, at Jones’ advokat ved en fejl havde sendt dem Jones sms-beskeder fra hele to år, og at advokaten ikke havde nået at bede om at få dem tilbage i tide.

Sagens dommer, Maya Guerra Gamble, afviste Jones’ advokaters forespørgsel om at lade sagen gå om. De mente, at forældrenes advokater burde have slettet det materiale, de fik tilsendt ved en fejl.

Forældrene må nu bruge det materiale, som de ønsker.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.