Ekstremt vejr med skovbrande og oversvømmelser hærger igen USA
Alt fra skovbrande til oversvømmelser får igen amerikanerne til at frygte for deres liv og ejendomme.
WASHINGTON
En kæmpe skovbrand kaldet McKinney hærger lige nu det nordlige Californien, hvor den ifølge flere amerikanske medier har nedbrændt et område på over 200 kvadratkilometer ved nationalparken Klamath National Forest i det såkaldte Siskiyou County.
Branden begyndte ifølge de amerikanske myndigheder fredag, da den antændte de knastørre skovområder i den i forvejen hårdt plagede stat. Siden har branden bredt sig med en sådan hast, at den nu bliver betragtet som den største skovbrand i år i Californien.
Det skriver avisen New York Times mandag.
Tordenvejret afstedkommer kraftige, uregelmæssige vinde, der kan blæse ild i alle retninger.Adrienne Freeman, talsperson de amerikanske skovmyndigheder