Fortsæt til indhold
USA

Nu jagter politiet i New York en helt bestemt mand

62-årig vred mand sættes af politiet i forbindelse med skyderi New Yorks metro tirsdag.

WASHINGTON

Politiet i New York har nu identificeret en 62-årig mand, som de kalder en »person af interesse« i forbindelse med skyderierne i undergrundsbanen - den såkaldte subway - i Brooklyn-bydelen i New York tirsdag.

Det skriver avisen New York Times natten til onsdag dansk tid.

Ifølge politiet havde manden lejet en såkaldt U-Haul kassevogn i byen Philadelphia den amerikanske delstat Pennsylvania. Det fandt politiet ud af, fordi en nøgle til vognen blev fundet på undergrundstoget sammen med andre ejendele, som formodes at tilhøre gerningsmanden. Herunder en Glock 9-millimeter pistol med tre magasiner samt andet materiale.

Politiet fandt vognen i en gade tirsdag eftermiddag kun nogle få blokke væk fra stationen Kings Highway, hvor gerningsmanden skulle have forladt subwayen kun få kilometer for den station på 36. gade, hvor skyderiet fandt sted.

Vi bestræber os på at lokalisere ham for at afgøre hans forbindelse til metroskyderierne, hvis der er nogen
James Essig, politiet i New York.

Den 62-årige mand var tirsdag stadig ikke blevet lokaliseret lød det fra James Essig fra politiet i New York under en pressekonference:

»Vi bestræber os på at lokalisere ham for at afgøre hans forbindelse til subway-skyderierne, hvis der er nogen,« sagde han.

Ti personer skulle være under behandling efter at være blevet ramt af skuddene fra gerningsmanden. Fem af dem er i kritisk, men stabil tilstand, lød det tirsdag.

I alt er 16 personer kommet til skade.

Ifølge politiet smed gerningsmanden pludselig en røgbombe rundt i en af togvognene, hvorefter han begyndte at skyde løs. Personen skulle ifølge politiet have været iført en grøn refleksvest og en gasmaske.

»Klokken 08.27 besvarede politiet et opkald fra en person i Brooklyns subway« udtalte en talskvinde fra New Yorks politi ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere tirsdag.

Også Udenrigsministeriets Borgerservice i Danmark udsendte et tweet om episoden.

Selv afviser politiet, at der skulle være tale om en terrorhandling.

Ifølge New York Times har den 62-årige mand, der nu eftersøges, adresse i både Philadelphia og i staten Wisconsin.

Han skulle ifølge avisen også have lagt flere videoer op på Youtube om sorte kvinder, som han mener har startet voldsepisoder blandt sorte i USA. Samtidig skulle han have lagt videoer op om Ruslands krig i Ukraine.

Episoden sker samtidig med, at New York har kæmpet med et stigende antal skyderier, der har skræmt folk væk fra den ellers travle undergrundsbane i byen. Den ny episode har ifølge New York Times bestemt ikke gjort situationen bedre.